Paris SG - Toulouse: X
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 47-33-20%
- Betvalue
- 2105,6%
- Spilbar ned til odds
- 3,03
- Rigtig/forkert
Udsat kamp, fra 16. spillerunde (efteråret).
Der kan ske lidt af hvert i dette opgør mellem to ustabile hold, og værdien ser ud til at ligge i uafgjort. Kriseramte PSG har fyret Lacombe og ansat mestertræner Le Guen. Ser godt ud – men han er først ankommet mandag og kan vel højst have givet truppen noget gejst, ikke den store taktik-påvirkning. Pariserne styrkes dog desuden i offensiven af Rothen og Frau. Toulouse har også haft en krise, men nedlagde i weekenden et stykke prima kronvildt (Lyon). Forsvaret er dog svækket.
Oddset for hjemmesejren er slet ikke højt nok, trænerskifte eller ej. Oddset for Toulouse – der jo kommer med gejst og Lyon-blod på gaflen – frister (lige præcis et valuebet, nok), men dette er udebane, og det bør, med svækket forsvar, blive svært mod et PSG-hold, der jo også har fået gejst på tanken.
Statistikken advarer imod spil på uafgjort. PSG har kun spillet 2/10 uafgjort på hjemmebane, mens Toulouse blot har delt point i 1 ud af 9 udekampe. Men det fundne odds er pænt (kryds-snittet er kun 3,07). Vi taler her om to hold, der begge har problemer med at få organisationen til at køre, men til gengæld nok vil kæmpe bravt.
Chancevurdering: 47-33-20
Odds
1: 1,92 24hPoker
X: 3,2 24hPoker, Unibet
2: 5,0 Expekt
Over/Under
Organisations-problemer og fight-lyst kunne tyde på en målfattig kamp, og det er da også det mest sandsynlige. Men fight-lyst kan også give mål. Og når man har Elmander i den ene ende, Pauleta i den anden, kan man aldrig vide sig sikker. Chancevurdering Over/Under: 42-58.
PSG ligger på en ydmyg og ydmygende 17.plads (3-2-5 (11-15) på eget græs) – dvs lige over nedrykningsstregen. Pinligt for den parisiske storklub, der burde ligge og gnubbe skuldre med Lyon oppe i toppen. Men de seneste år har været en jammerdal, trods diverse store navne i spillertruppen. Hvad kan det skyldes? Blandt andet nok en dårlig ledelse, der træffer besynderlige beslutninger, både hvad spillerindkøb og træner-ansættelser angår. Og så er der måske simpelthen en dårlig atmosfære i klubben, hvor der fightes for lidt, surmules for meget...
2006 blev sluttet af med to uafgjorte, hjemme mod Nice og ude mod Troyes. Ikke super-godt, men i det mindste ingen nederlag. Og 2007 blev påbegyndt ok, med 3-0 hjemme over tredjedivisionsholdet Nîmes i pokalturneringen.
Men i den forgangne weekends ligarunde gik det så galt igen. På eget græs tabte PSG til oprykkerne fra Valenciennes – der dermed fik sæsonens første udesejr! Hvorefter ledelsen fyrede træner Lacombe, der forgæves har skældt og smældt siden han blev ansat. Ny ansvarlig er Paul Le Guen, der for nyligt blev fyret i Glasgow Rangers, men har gode erfaringer med den franske liga. Han var nemlig chef for Lyon, da klubben vandt mesterskabet i 2002, 2003, 2004 og 2005! Og så er han i øvrigt tidligere PSG-spiller. Det ligner et godt valg.
Men han får så også sin sag for.
Valenciennes-kampen var elendigt spillet af pariserne, om end det skal med, at Penneteau i modstandernes mål stod en brandkamp. Topscorer Pauleta (scorede dog, men på straffe) var langt fra på toppen. Nyanskaffede Gallardo prøvede at træde i karaktér som kreativt omdrejningspunkt på midtbanen, men mangler stadig en del, før han har fundet helt sammen med Pauleta og Kalou. Og hans fysiske form skal også forbedres kraftigt. Reelt formåede han kun at bidrage med nogle farlige frisparksforsøg.
Pauleta og Gallardo spillede skidt. Men det gjorde hele det parisiske hold, bortet fra målmand Landreau. Han blev decideret svigtet af et ynkeligt forsvar. Utroligt, at så relativt gode spillere kan være så dårlige. Men generelt vil jeg sige, at PSG mangler en højreback (Mendy er lynhurtig, men teknisk og overbliksmæssigt begrænset) og en midterforsvarer (Yepes er fremragende (om end for svingende i denne sæson), men mangler en ordentligt makker; Rozehnal er ikke svaret). Og måske også en venstreback; jeg er ingen fan af Armand, der begår for mange fejl).
Og så bør de også tanke op på den defensive midtbane. Man har de seneste år solgt først Cana og siden MBami. Vanvid. Op til denne sæson hentede man diverse muligheder til pladserne, og der er også nogle unge talenter, men ingen har markeret sig som naturlige valg.
Offensiven ser fin ud. Når det kører, er Pauleta og Kalou en pragtduo i angrebet. Rothen – når han ikke er skadet – er en fremragende venstrewing. Og Gallardo kan være en super-kreatør. Men de skal have ordentlig opbakning.
Trupnyt for PSG
Mangler: Gallardo (midtbane; nyanskaffet), Baning (midtbane – reserve)
PSG forstærkes i forhold til Valenciennes-kampen. Man mister ganske vist den nytilkomne kreatør Gallardo (han er ikke spilleberettiget, fordi dette er en kamp fra en efterårs-spillerunde), men får til gengæld den vigtige venstrekantsmand Rothen og den stærke angriber Frau tilbage. Det betyder, at man kan ligge med Pauleta og Frau helt fremme, eller man kan bruge Pauleta som frontmand og benytte Frau til højre. Den snu Kalou kan så ligge som central spilfordeler. Ser ikke helt skidt ud. Omvendt har denne konstellation også haft svært ved at markere sig.
Spørgsmålet er så, hvad man gør bagved. Bortset fra målmand Landreau spillede alle uhyre ringe i weekenden, men det er ikke fordi bænken vrimler med klasse-afløsere. Man har den fleksible Paolo Cesar, der fik alt for lidt spilletid under Lacombe – men sættes han ind i dette opgør? Sagen er nemlig, at han skifter til netop Toulouse fra juli; og faktisk vil klubben gerne have ham allerede nu.
Nøh. Det sandsynligste er vel, at Le Guen vælger den sædvanlige garde. Og på papiret er der da også tale om gode spillere. De har blot svigtet lidt for meget, lidt for ofte...
Vi kommer altså nok til igen at se dynamiske Cissé ved siden af det unge talent Chantôme på den defensive midtbane. De BØR også kunne gøre det bedre.
Bud på opstilling
Pauleta
Rothen – Kalou - Frau
Chantôme – Cissé
Armand – Yepes – Rozehnal – Mendy
Landreau
TOULOUSE (nr 10) sluttede 2006 af på elendig vis, med 3 nederlag i træk. 2007 startede heller ikke for godt, da det i pokalen, udebane, mod et tredjedivisionshold kun blev til sejr via straffesparks-konkurrence.
Men i den forgangne weekend, hvor ligaen gik i gang igen efter julepausen, overraskede Toulouse stort ved at slå selveste Lyon – mestrenes kun andet nederlag i denne sæson. Toulouse vandt 2-0 (på eget græs), selv om forsvaret manglede ikke færre end 3 normale startere!
Virkelig imponerende. Især var Johan Elmander temmelig fremragende helt fremme (den defensive midtbanemand Emana ditto). Men... Også lidt heldigt. For ret beset havde holdet kun cirka 3 forsøg på mål – hvoraf de 2 altså gik ind. Og forsvaret VAR præget af afbudene; således havde Lyon en del spil på fløjene. Men Lyons Fred var ikke på dupperne inde på centreforward-pladsen (ditto med Juninho på midtbanen), og Toulouses midterforsvars-reserver gjorde det fint; ligesom målmand Douchez.
Tjah. Man kan vist konkludere et par ting eller tre: Elmander er virkelig trådt i karaktér. Toulouses reserver er bedre end som så. OG holdet er virkelig ustabilt og uforudsigeligt...
På udebane er Toulouse 3-1-5 (9-15), dvs ikke skræmmende, men bestemt heller ikke ufarlig. De seneste 3 kampe, i november og december, er dog tabt.
Fremme ligger stærke Elmander, støttet af hurtige Mansaré og kreative Batlles. En temmelig god offensiv, der bakkes op af den temmelig målfarlige Fabinho og den defensive super-dynamo Emana. Elmander kommer dog tit til at ligge noget alene, og Fabinho og Batlles må bruge en del energi på at rydde op.
Forsvaret ser igen svækket ud – men igen kan virkeligheden vise sig at være en anden.
Trupnyt for Toulouse
Mangler: Aubey (midterforsvar – fast), Ebondo (højreback – fast), Fofana (forsvar - marginal), Cherfa (venstreback – reserve), Pentecote (angreb – reserve), Fort (ny angriber – ikke-kvalificeret), Santos (angreb – marginal)
Mod Lyon savnede man pga skader 3 stam-forsvarere: Venstreback Mathieu samt midterforsvarerne Arribagé og Aubey. Af disse vender Mathieu og Arribagé tilbage. Hvilket er godt for holdet, for ganske vist gjorde Dieuze det fint som Arribagés afløser, men nu kan han rykkes tilbage på midtbanen, hvor han hører hjemme. Og Mathieu kan få sin plads tilbage fra 20-årige Cherfa, der har karantæne efter at have debuteret (med en del vanskeligheder) mod Lyon.
Til gengæld mister man, også pga karantæne, den dygtige højreback Ebondo. Og må igen sætte en midtbanemand ned i forsvaret – denne gang Sirieix. Det ligner en klar svækkelse, men efter reservernes indsats mod Lyon, skal man måske ikke være så nervøs.
Aubey er stadig skadet; men afløser Dao gjorde det godt mod Lyon.
Det er også værd at bemærke, at offensivens bredde er svækket, uden mulige afløsere som Santos, Pentecote og Fort.
Bud på opstilling
Elmander
Mansaré – Batlles - Dieuze
Emana
Mathieu – Dao – Arribagé – Sirieix
Douchez
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar