18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vundet
Tips & Spilforslag

Paris SG - Nantes: 1

Spiltip af Jens Bøye den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2)
62-25-13%
Betvalue
2108,5%
Spilbar ned til odds
1,61
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
PSG er sjældent et særlig godt spilleobjekt på hjemmebane – fordi bookmakerne vanemæssigt sætter oddset meget lavt på det parisiske storhold, nærmest uanset form og spillermateriale...

Oddset for hjemmesejren er da heller ikke denne gang en decideret gave, men odds 1,75 kan nu alligevel sagtens gå an, når PSG i stærkeste opstilling møder et skadessvækket Nantes-hold.

PSG får landsholdsfløjen Rothen tilbage efter 2 spillerunders skadespause. Dette er et stort boost af offensiven, der har manglet hans speed og kreativitet på venstrekanten – samt ikke mindst hans gode indlæg. Med ham og Dhorasoo som kreatører og Pauleta og Kalou fremme råder PSG over et fremragende angreb. På højrekanten ligger solide Landrin eller Cissé, og bagved sætter bomstærke M’Bami prop i (efter et par halvsvage kampe var M´Bami sit sædvanlige dygtige jeg i sidste runde, mod Le Mans). Forsvaret er også bomstærkt, ind i mellem lidt skrøbeligt over for meget hurtige angribere, men generelt solidt, styret af karismatiske og hovedstødsstærke Yepes – i øvrigt gammel Nantes-mand.

I sidste uge måtte PSG nøjes med 0-0 ude mod oprykkerne fra Le Mans. Ganske vist har Le Mans lagt flot ud i den bedste række, men klubben manglede nogle spillere og burde have været til at knække for pariserne. Men Le Mans-forsvar og -målmand kæmpede bravt og stod distancen. PSG spillede også en god kamp, bortset fra de to forreste. Kalou var dog lige vendt tilbage efter en skadespause og skulle vel lige op i omdrejninger (det er han så nu, forhåbentligt). Og Pauleta svinger op og ned, sådan er det bare. I runden forinden vandt PSG 2-1 hjemme over Lille – på to mål af Pauleta. Og det var uden Rothen og Kalou. Det var i øvrigt fjerde hjemmesejr ud af 5 mulige (de har ikke vundet dem alle, som jeg ellers tanketorsket fik skrevet først - PSG har tabt til Nice).

Nu er der tale om fuldt hold, og selv om man nok ikke kan forvente 100% af Rothen, kan mindre nok gøre det.

Skader: Piètre (m - reserve), Ateba (f - reserve)

NANTES er nemlig temmelig skadessvækket og har tabt 2 kampe i træk. 1-0 i Sochaux og 0-1 hjemme mod Lyon.

Sidstnævnte kamp havde Nantes dog fortjent at vinde (Lyon-målmand fik efter kampen karakteren 9 i flere medier – hvilket er MEGET usædvanligt) eller i hvert fald få uafgjort, men dertil skal siges, at mesterholdet altså manglede en række nøglespillere (Juninho og Diarra, blandt andre).

Ok, det skal også med, at Nantes mod Lyon måtte undvære den vigtige førstemålmand Landreau (Heurtebis gjorde det nu fint) samt forsvarer Delhommeau og midtbanemand Yapi. De vender tilbage mod PSG, men skadesbænken tømmes ikke af den grund. Ud går således forsvarerne Cetto (bedste mand mod Lyon) og Pierre samt midtbanemand Mhadhbi. Og forsvarer Guillon er fortsat skadet (ligesom i øvrigt midtbanemand Quint, men han har været ude hele sæsonen).

Det går vel så nogenlunde lige op, eller hvordan – i forhold til Lyon-kampen? Nej, for det første var Lyon langt under normalt niveau, og for det andet bliver Cetto og måske især Pierre meget svære at undvære. I Pierres fravær spiller Leray. Han afløste også mod Sochaux, og her havde han det meget svært mod hurtige Menez. Mod Lyon kom han ind efter 22 minutter, da Pierre blev skadet – og hér gjorde han det faktisk udmærket. Men det var nok kun fordi Lyon sparede lynhurtige og driblestærke Malouda (han kom ind i 70. minut, og 10 minutter senere scorede Lyon).

Og netop i dén side, dvs PSGs venstreside, er pariserne uhyre stærke. Rothen er tilbage, og han, Dhorasoo og Kalou bør køre rundt med Leray efter behag.

I angrebet ser jeg også problemer for Nantes. Diallo var en overgang i fin form, men har ikke set skarp ud i de seneste kampe. Og Bamogo der ellers lignede et super-indkøb er bestemt heller ikke i form. I de seneste kampe er han kun blevet brugt som sen indskifter.

Man skal ikke undervurdere Nantes, der råder over mange unge talenter. Men en klasse under PSG bør holdet være - især i denne situation.

Skader: Mhadhbi (m - fast), Pierre (f - fast), Cetto (f - fast), Guillon (f - fast/marginal), Quint (m - langtidsskadet, men ellers fast)

TRUPPER/forventede opstillinger

PSG: Letizi - B.Mendy, Rozehnal, Yepes, Armand - M’Bami, Dhorasoo, Landrin/E.Cissé, Rothen - Kalou, Pauleta (cap)
Reserver: Alonzo (g), Pichot (eller Badiane), E.Cissé/Landrin, Semak (eller Haddad), Pancrate

Nantes: Landreau (cap) - Leray, Delhommeau, Savinaud, Signorino - Toulalan, Dimitrijevic, Da Rocha (eller Fae), Yapi - M.Diallo, Glombard
Reserver: Heurtebis (g), Thicot, Fae (eller Ca), Bamogo, Keserü

KONKLUSION
Hjemmestærke PSG har endelig igen alle stamspillere med – bl.a. Rothen der bør være en alt for stor mundfuld for usikre Leray, der pga en skade tager pladsen som højreback hos Nantes. Udeholdet har også andre skader, især i forsvaret. Når jeg ikke sætter chancevurderingen på PSG endnu højere, er det fordi Nantes trods alt skal have kredit for at have kæmpet flot mod Lyon i sidste weekend, og fordi Rothen trods alt kun lige er vendt tilbage. Det er ikke sikkert, at han holder en hel kamp.

Har man ikke konto hos Betandwin/Playit, fås 1,7 bl.a. hos Ladbrokes, Expekt, Nordicbet og Worldbet. Det kan også gå an.

Fremtidige tips

Ekspert Los Angeles Chargers - Philadelphia Eagles
9 dec 02:15 1 kommentar
Betvalue
1105%
1,85LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.