Spiltip af Jens Bøye
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 43-27-30%
- Betvalue
- 3116,1%
- Spilbar ned til odds
- 2,33
- Rigtig/forkert
Betting tip
1 med asian handicap 0 (odds 1 ved uafgjort): odds 1,88 hos Betsson
PSG
Nr 11
Hjemme: 9-5-4 (31-17)
Den parisiske storklub har ikke haft en synderligt god sæson, men fik reddet den i land med forrige weekends pokalfinalesejr over Monaco. Det gav et trofæ og en EL-billet.
I ligaen har PSG længe været uden chancer for at nå noget. Men har gjort det ok alligevel; de seneste 9 kampe siger 2-4-3 (dog nul sejre i de seneste 5). Med en markant undtagelse fra ok-reglen: 0-4-tab hos agterlanterne Grenoble. Men det var i midtugen inden pokalfinalen, og PSG stillede med et andethold.
Hvordan har det set ud med motivationen siden pokalfinalen (1. maj)? I sidste midtuge, 4 dage efter finalen, blev det 2-2 hjemme mod Valenciennes.
Faktisk spillede PSG en rigtigt god kamp - og viste vilje til at vinde - men i anden halvleg gik holdet ned i kadence, pga træthed.
Gejst var der til gengæld ikke ret meget af i sidste weekends 0-1-nederlag i Le Mans.
Hvoraf man måske kan slutte at PSG nok gerne vil slutte sæsonen af på værdig vis, men at motivationen efterhånden kun rækker til hjemmebaneindsatser.
Nu er PSG på hjemmebane (og det er sæsonens sidste kamp; der skal siges ordentligt farvel til tilhængerne før holdet 19. maj drager på USA-tourné) - og har haft en uge at restituere i siden sidste kamp.
At dømme efter spillerudtalelser på klubbens hjemmeside, ser det ud til PSG gerne vil slutte med en sejr.
Trupnyt for PSG
Mangler: Sessegnon (kantspiller/offensiv midtbane; fast), Luyindula (angreb; reserve)
PSG-offensiven må ligesom i Le Mans undvære kreative Sessegnon, men styrkes af hurtige og rutinerede Guilys tilbagevenden.
MONTPELLIER
Nr 5
Ude: 7-5-6 (23-27)
Oprykkerklubben har gjort det over al forventning. En overgang var Montpellier endda helt oppe at kæmpe om mesterskabet, men 6 runder i træk uden sejr, fra slut-marts til start-maj, punkterede dén drøm.
Men lige nu står Montpellier med 2 sejre i træk - 1-0 i Sochaux og 2-1 hjemme over Lorient (2 straffesparksmål til Montpellier) - og en nydelig chance for en Europa-billet.
En tredjeplads (og dermed en CL-billet) er teoretisk mulig, men i praksis er det udelukket; i givet fald skal der nemlig indhentes ikke bare 3 point, men også en kæmpe målforskel (Lyon har +24, Montpellier +8).
Men en EL-billet er indenfor rækkevidde. Via fjerdepladsen (Auxerre har 68 point og en måldifference på +12) eller mere sandsynligt via den femteplads som Montpellier besidder lige nu.
Det kræver dog at Bordeaux (64, +19) holdes fra livet. Hvad Montpellier har brug for, afhænger af hvordan det går Bordeaux i Lens. Hvis Bordeax vinder, SKAL Montpellier også vinde.
Men kan oprykkerne klare det, i Paris? Omstændighederne - med karantæner og skader - ser ikke gunstige ud.
Montpellier har scoret 6 mål i de seneste 6 kampe, men de 3 har været på straffespark. De 3 regulære mål er sat ind af Costa (2) og Aït-Fana (1). De mangler begge mod PSG. Og dertil kommer svækkelserne i defensiven.
Trupnyt for Montpellier
Mangler:
Spahic (midterforsvar; fast)
Dzodic (midterforsvar; var fast - men været ude siden 2009)
Jeunechamps (venstreback; fast)
Costa (offensiv midtbane; fast - tredjetopscorer og bedste oplægger)
Marveaux (midtbane; fast)
Pitau (defensiv midtbane; fast)
Aït-Fana (angreb; fast)
Delaye (midtbane; reserve)
6 normale startere mangler. I forvejen savnedes den rutinerede og aggressive venstreback Jeunechamps og den dynamiske midtbanemand Marveaux; nu må holdet desuden undvære den hovedspilsstærke forsvarsstyrmand Spahic, frisparkskanon og kreatør Costa, den defensive krumtap på midtbanen Piteau samt angriber Aït-Fana. Alle 4 startede inde mod Lorient.
En uhyggelig åreladning. Spahic og Costa er nok holdets to vigtigste spillere.
Man har stadig topscorer Montano (det er dog længe siden han har scoret et regulært mål; han nettede på straffe mod Lorient). Og højreback Bocaly har været god på det seneste. Men samlet ser det ikke godt ud; defensiven - forsvar og den defensive midtbane - er meget ung (bortset fra den 35-årige venstrebackreserve Collin). Talentfuld, bevares - men holdet har typisk haft problemer når rutinerede Spahic har manglet (fx da Montpellier tabte 1-4 i Lille).
Og fremme vil man nok savne oplæggene (og målene) fra især Costa og Marveaux.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar