PSG - Karpaty
Infokamp
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
PARIS SG
Hovedstadsklubben blev kun nr 13 i den franske liga i 09/10-sæsonen (ude: 3-6-10, 18-26), men det hang i høj grad sammen med at klubben fokuserede på pokalturneringen - som da også blev vundet, hvormed man fik en billet til EL.
PSG sikrede sig en plads i Gruppespillet ved at eliminere Maccabi Tel Aviv (2-0-sejr hjemme, 3-4-tab i Israel).
I denne sæsons franske liga lagde PSG - forstærket i forhold til sidste sæson af midtbanespillerne Bodmer og Nené - ud med flot spil og hjemmesejr på 3-1 over Saint-Étienne, og derefter en solid 0-0 hos stærke Lille. Men så kom der grus i maskineriet, især i det noget smalle og ustabile forsvar; PSG tabte 1-2 hjemme til Bordeaux og 1-3 i Sochaux.
Så kom landskampspausen, og derefter blev det 4-0 hjemme over Arles (2 mål af Nenê). Dog også en overkommelig modstander; det var oprykkerklubbens femte nederlag i træk.
Og så lykkedes det minsandten PSG at vinde 1-0 i Sevilla i første gruppespilsrunde. Og det selv om træner Koumbouaré - ud over de skadede midtbanefolk Bodmer og Sessegnon - sparede en række faste startere, nemlig målmand Coupet, midterforsvarer Sakho, midtbanemand Makélélé og angriber Hoarau. Spanierne sparede også en række stamfolk og spillede så i øvrigt en skidt kamp. Men alligevel kredit til PSG for en fin defensiv indsats, isprængt nogle farlige kontraer.
Bedste PSGer var venstrekant Nenê der da også stod for det enlige mål.
Efter Sevilla-sejren spillede PSG 0-0 hjemme mod Rennes i en ret kedelig kamp, og i søndags blev det så 2-0 ude over Lens. Godt resultat, men det skal med at PSG kom foran på et Lens-selvmål, og 2-0-målet faldt til allersidst - i øvrigt ved Nenê der igen var sit holds bedste. Og igen var forsvaret temmelig solidt - men angriberne (igen-igen) ydede en vag indsats.
PSG deltog senest i EL-gruppespillet i 2008 hvor det blev til en tredjeplads efter Manchester City og Twente, foran Racing Santander og Schalke. PSG tabte 1-3 i Tyskland, spillede 2-2 hjemme mod Racing, fik 0-0 i Manchester og vandt 4-0 hjemme over Twente. I playoff (foråret 2009) vandt pariserne over Wolfsburg (2-0-sejr hjemme, 3-1-sejr ude) og Braga (0-0 hjemme, 1-0-sejr ude), før det blev til elimination mod Dynamo Kiev (0-0 hjemme, 0-3-tab ude).
Trupnyt for PSG
Trup: ?
Mangler:
Bodmer (midtbane; fast starter)
Ceara (back; fast starter/indskifter)
Tvivlsom: Guily (kant; starter/indskifter)
PSG-midtbanen må fortsat undvære dynamiske Bodmer med det gode overblik. Desuden er den hurtige kantspiller Guily tvivlsom - men han kan i givet fald remplaceres af tilbagevendte Sessegnon.
I forsvaret mangler fortsat Ceara, men Jallet og Tiené gør det fint på backpladserne. Og selv det ellers ustabile midterforsvar har gjort det nydeligt på det seneste.
Men spørgsmålet er hvordan træner Koumbouaré vælger at stille op. I Sevilla sparede han fire faste startere - og det skulle ikke undre mig om man igen ser en betragtelig parisisk turn-over.
KARPATY
Klubben fra Lviv (i Karpater-bjergene i vest-Ukraine) blev nr 5 i den ukrainske liga i 09/10, langt efter Shakhtar Donetsk og Dynamo Kiev. I denne sæson, efter 11 runder, ligger Karpaty på fjerdepladsen med 20 point for 6 sejre, 2 uafgjorte og 3 nederlag (15-11).
I søndags - efter 4 ligasejre i træk - tabte Karpaty med 1-3 hos Taviriya (nr 11). Med undtagelse af 3 spillere, stillede man samme hold som i første EL-gruppekamp.
Den blev tabt for fjorten dage siden, på hjemmebane, med 3-4 mod tyske Dortmund. En rutsjebane af en kamp: Dortmund var foran 2-0 efter 27 minutter; efter 79 minutter var Karpaty foran 3-2 - og Dortmund scorede så 2 mål i de sidste 3 minutter.
Karpaty nåede EL-gruppespillet (første gang den ukrainske klub er med; og det er vist første gang i mange år at klubben overhovedet spiller europæisk fodbold) ved at eliminere islandske KR (3-0-sejr ude, 3-2-sejr hjemme), georgiske Zestaponi (1-0-sejr hjemme, 1-0-sejr ude) og - overraskende nok - tyrkiske Galatasaray (2-2 ude, 1-1- hjemme).
Trupnyt for Karpaty
Trup: ?
Mangler?
Jeg har ikke overblik over den ukrainske trupsituation. I weekendens ligakamp manglede tre spillere fra startopstillingen mod Dortmund: forsvarer Petruvskiy, midtbanemand Golodyuk og angriber Batista.
Hvorvidt de var skadede eller blev sparet, ved jeg ikke - men de var end ikke med i truppen.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar