Spiltip af Lars Hellegaard
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 30-30-40%
- Betvalue
- 1104,8%
- Spilbar ned til odds
- 2,50
- Rigtig/forkert
Betting tip
Hjemme: 1-1-0 (3-2)
Sæsonen startede med en sejr på 2-1 hjemme over Napoli, og resultatmæssigt er det ganske udmærket, men spillet var ikke specielt overbevisende og Napoli havde bestemt fortjent en bedre skæbne. Efterfølgende tabte man en vanskelig udekamp med 0-1 mod Fiorentina, og derefter fik man et skuffende 1-1 resultat hjemme mod Bari. Nederlaget mod Fiorentina var acceptabelt, mens 1-1 mod Bari ikke var som forventet. Bari kom foran efter et par minutter, og resten af kampen var mere eller mindre et stort bombardement mod gæsternes mål. Men Palermo har ikke været ret effektive i år, og man skulle helt ind i overtiden inden Budan fik scoret. I weekenden blev det så til et 0-1 nederlag ude mod Parma, og i den kamp spillede de ligeledes under sidste sæsons niveau. Faktisk var de heldige med, ikke at være bagud med to-tre mål ved pausen.
Palermo har intentioner om at spille europæisk bold, men så skal der andre takter til, og mod Roma skal der virkelig ændres indstilling, hvis de ikke skal tabe denne kamp. Parma var lidt uheldige mod Palermo, og bl.a. Paloschi's hovedstød på stolpen havde fortjent end bedre skæbne. Sicilianernes forsvar er meget usikkert for tiden, og angrebet har ikke fungeret optimalt. Således har de kun scoret tre mål i deres første fire kampe.
Til denne kamp mangler man Liverani og Tedesco på midtbanen, og i front er Cavani ude med en skade. Sidstnævnte har godt nok kun scoret et enkelt mål i denne sæson, men han spillede godt sammen med Miccoli sidste år og bliver svær at undvære her. Han erstattes af kroaten Budan, men jeg mener ikke at han er på helt samme niveau som Cavani. Miccoli var for øvrigt bænket mod Parma efter et par dårlige kampe, men han er sikkert med igen til denne kamp: Rubinho-Cassani, Kjær, Bovo, Balzaretti-Migliaccio, Blasi, Bertolo, Simplicio-Budan, Miccoli
Roma
Ude: 1-0-1 (4-4)
Gæsterne startede sæsonen med to nederlag i træk, men skiftede træner og har vundet de sidste to kampe. Sæsonen blev indledt med 2-3 ude mod Genoa og fulgt op af 1-3 hjemme mod Juventus. Ud røg træner Spalletti og ind kom romeren Ranieri. Alene det at han er romer giver ham plads i fansenes hjerter, og han har fra første dag haft deres opbakning. Tilsyneladende har han også spillernes, for de fungerer noget bedre under ham, end tilfældet var med Spalletti i de første kampe.
Det vendte med 2-1 ude over Siena, hvor de dog ikke spillede specielt godt, men hentede alligevel tre points. I søndags blev Fiorentina så kørt over med 3-1 hjemme i Rom, og selvom der er plads til forbedringer i spillet, går det bestemt den rigtige vej. Især på midtbanen hænger det bedre sammen, og det ser ud til at hullet efter salget af Aquilani er lukket.
Nu skal de op imod et hold som har ambitioner om at spille med i toppen, og som sikkert kommer blæsende fra start. Roma har fået lukket nogenlunde af bagude i de sidste par kampe, og eftersom Palermos angreb ikke er imponerende for tiden, kan de måske have heldet til at holde dem stangen her. Gæsternes angreb er et af rækkens bedste, og som Kjær og Co. spiller i de bagerste rækker hos Palermo, tror jeg ikke at de kan forhindre romerne i at komme til chancer.
Der er tvivl om forsvarsspilleren Juan, og han erstattes sandsynligvis af Mexes, som var bænket mod Fiorentina. Målmand Doni er stadig skadet og det samme er angriberen Baptista. Sidstnævnte havde dog nok startet ude alligevel. Ranieri kan vælge at stille således op: Julio Sergio-Cassetti, Mexes, Burdisso, Riise-Taddei, De Rossi, Pizarro, Perrotta-Vucinic, Totti
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar