Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance
- 48%
- Betvalue
- 3115,2%
- Spilbar ned til odds
- 2,08
- Rigtig/forkert
Bemærk: at der er en tidlig deadline. Det forventes (men er ikke sikkert) at spillet kommer op igen. Den nuværende deadline er for træningen i Kvitfjell (til det kommende styrtløb), men worldcup-løbet starter først i weekenden, så der er en chance for, det kommer op igen i løbet af i morgen.
Marcel Hirscher fører den samlede worldcup med 1135 points. Disse points er kommet qua hans føring i storslalomcuppen og hans andenplads i slalomcuppen. Han er vel en af de løbere, der har udvist størst stabilitet og højest niveau i de tekniske discipliner gennem sæsonen. I samtlige løb denne sæson, som han har gennemført, er han ikke endt uden for top 5 (!!!), mens han i de seneste 8 gennemførte løb har vundet 7 af dem (den sidste blev til en andenplads med meget lille margin). Han gør sig kun i slalom og storslalom. De næste to løb, skal løbes et sted, hvor han sidste år blev nummer 1 og 2 uden at have samme niveau som i denne sæson. Hirscher havde et problem i en kort periode (over to løb), hvor han fiskede porte. Begynder han på dette igen, kan det blive problematisk selvfølgelig.
Ivica Kostelic har været ude med en skade i to uger og har påbegyndt genoptræningen. Han meldes tilbage til det kommende slalomløb, hvis det går godt – men dette er ikke sikkert. Han har forsøgt sig i alle discipliner denne sæson, men har kun indkasseret nævneværdige points i slalomdisciplinen, som han fører. I denne har han tre sejre ud af syv løb og det er lige før Hirscher har vundet dem han ikke har. Kostelic på toppen er marginalt bedre end Hirscher i slalom, men ved kun at få gode points i denne disciplin, bliver det svært for ham, at indhente de 100 points på Hirscher, der leverer topresultater i både slalom og storslalom. Tilmed har Kostelic aldrig rigtigt været gode venner med pisten i Gora, som er stedet, hvor de kommende to løb skal afholdes.
Beat Feuz skildrer sig ud fra de to ved at være fartløber. Han løber kun styrtløb og super-g og har gjort det godt i denne sæson. Han er nummer tre i styrtløbscuppen og fire i super-g-cuppen. Han havde en rigtig god periode omkring nytår, hvor han vandt stort set alt, men siden da, har han været meget svingende. I starten af februar hev han to placeringer i 20’erne ind i træk, og senest er det blevet til en 10. og en 20. plads i den netop overståede weekend. Han har altså ikke samme stabilitet som de to andre. Samtidig er konkurrencen ret stor i fartdisciplinerne – der er mange om buddet. Der ses tit forskellige vindere, hvilket trækker ned for Feuz, hvis han skal indhente Hirscher. Feuz har fordel af, at have et løb mere end de to andre, hvilket naturligvis giver en del plusser.
Både Feuz og Hirscher er unge kræfter, hvilket giver en lille fordel til Kostelic, der har mange flere år på bagen, og har prøvet denne topstrid flere sæsoner.
Resten af feltet tilskriver jeg en enkelt procent chance, da der bl.a. er en Cuche, som ved et mindre mirakel faktisk godt kan nå det – endvidere han ikke har vist den store stabilitet denne sæson.
Oversigt over procentsatser:
Marchel Hirscher 48%
Beat Feuz 28%
Ivica Kostelic 23%
Resten 1%
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar