Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-2)
- 35-65%
- Betvalue
- 2105,3%
- Spilbar ned til odds
- 1,54
- Rigtig/forkert
Juan Manuel Lopez er favorit overalt på et overraskende snævert marked i forhold til kampens størrelse. Til sammenligning med dette spil giver Bet365 blot 1,50 for en puertoricansk sejr, mens størstedelen af det engelske marked ligger omkring 1,57.
Orlando Salido
Mexico
31 år (16. november 1980)
37-11-2, 25 KO, 1 NC
Ortodoks
Højde: 168 cm.
Rækkevidde: 170 cm.
Orlando ”Siri” Salido er indehaver af WBO-bæltet i fjervægt og er rangeret som nummer tre i divisionen hos The Ring. Han har bl.a. besejret Rogers Mtagwa, Robert Guerrero (blev siden NC), Cristobal Cruz og Juan Manuel Lopez, mens han har tabt til bl.a. Juan Manuel Marquez, Yuriorkis Gamboa og samme Cruz.
Juan Manuel Lopez
Puerto Rico
28 år (30. juni 1983)
31-1, 28 KO
Southpaw
Højde: 166 cm.
Rækkevidde: 175 cm.
Juan Manuel ”Juanma” Lopez er tidligere indehaver af WBO-bæltet i både superbantamvægt og fjervægt. Han er rangeret som nummer fire i fjervægtdivisionen hos The Ring. Han har bl.a. slået Daniel Ponce de Leon, Gerry Penalosa, Rogers Mtagwa, Steve Luevano, Bernabe Concepcion og Rafael Marquez, mens det enlige nederlag er kommet mod Orlando Salido.
Det første opgør
Lopez var kæmpe favorit, da de to mænd mødtes for knap et år siden. Han lagde hårdt ud med tunge kombinationer, men selvom han tog runderne, så gav Salido overraskende igen. Rollerne byttede i femte runde, hvor Salido pludselig kom frem med sin store højre. Lopez blev fanget rent i en brutal slagudveksling, hvilket sendte ham i gulvet. Han var tydeligt rystet, men det var langt fra første gang, at han var nede, så han fik langsomt fundet sine ben, før han igen blæste til angreb. Sjette og syvende omgang blev udkæmpet i et hæsblæsende tempo, hvor de to mænd skiftedes til at ryste hinanden. Salido håndterede dog Lopez’ power bedre end omvendt. I ottende runde blev Lopez igen fanget rent langs rebene. Salido kastede sig over ham, hvilket overbeviste kamplederen om, at puertoricaneren havde fået nok. Kampen blev stoppet til publikums store utilfredshed, da Lopez aldrig nåede at gå ned en anden gang, men det er tvivlsomt, om nogle sekunder mere havde ændret udfaldet.
Matchup
På trods af nederlaget så må Lopez stadig regnes blandt sportens mest lovende fightere. Hvis han taber denne kamp, så ligger en ellers meget lovende karriere til gengæld i ruiner. Lopez slog for alvor sit navn fast i 2008, da han stoppede tre modstandere i første runde, heriblandt Ponce de Leon. Han fortsatte året efter med at dominere Penalosa, hvorefter han mødte den hårdføre, men middelmådige Mtagwa. Dette blev regnet som en walkover, men af uforklarlige årsager kunne manden fra Tanzania håndtere Lopez’ power. Det endte i en vild slugfest, hvor Lopez var lige ved at blive stoppet i tolvte runde, før han blev tildelt en tæt decision. Denne kamp skadede Lopez’ ry i sporten, men han kom stærkt tilbage med en fantastisk demonstration af teknik og power mod den dygtige Luevano, der blev dissekeret over syv runder. Det så det ud som om, at Lopez havde lært af sin kamp mod Mtagwa og ville begynde at anvende sine tekniske fordele noget mere.
Allerede i sin næste kamp var den dog gal igen. Lopez tradede shots med Concepcion fra start, hvilket resulterede i, at begge fightere måtte en tur i gulvet, før puertoricaneren vandt i anden runde. Dette betød, at en række eksperter pickede upset, da Lopez mødte den mexicanske kriger Rafael Marquez. Dette blev en rigtig tæt kamp med mange hidsige slagudvekslinger, men det afgørende syntes at være Lopez’ størrelse. Marquez måtte trække sig efter ottende omgang, hvilket var en skam, da der var tale om en fremragende kamp. Det var dog alarmerende, at Lopez på ingen måde anvendte sin rækkevidde over for så dygtig en modstander som Marquez. Mexicaneren havde tidligere haft en fantastisk trilogi med Israel Vazquez, så han var vant til at skulle holde hovedet koldt i slugfests, hvilket gjorde ham meget farlig...
Lopez har stor tiltro til sin power, men han kan samtidig ikke lade være med at ville give igen, når han selv bliver ramt, så han har været i problemer hver gang, at han har mødt en modstander, der har kunnet håndtere hans power. Man har set det samme syndrom hos en række af hans landsmænd som f.eks. Felix Trinidad og Miguel Cotto, men de formåede at stramme op defensivt, uden at det gik ud over deres stil, hvilket forlængede deres karrierer. Jeg håber virkeligt, at Lopez kan gøre det samme, både for hans egen skyld, og så vi kan få en kamp mellem ham og Yuriorkis Gamboa sat i stand.
Det virker for mig som om, at Lopez ville have tabt en kamp, som han burde vinde, før eller siden, når han blev ved med at bokse så aggressivt, som han gjorde. Hans kæbe kunne simpelthen ikke følge hans que mas macho mentalitet. Det bør dog tilføjes, at han led af personlige problemer før det første møde med Salido. Hans ægteskab lå i ruiner, så det er sandsynligt, at han ikke har kunnet fokusere ordentligt på kampen. Derudover er det også meget sandsynligt, at han har undervurderet Salido efter at have set, hvordan han gjorde det mod Gamboa og Cruz. Det burde ikke kunne ske igen. Det kom frem allerede før kampen, at Lopez havde store vanskeligheder ved at klare vægten, så han har formentligt været påvirket af en eller flere af ovenstående ting, for han havde ingen problemer med at ramme 126 lbs. i sin seneste kamp mod Mike Oliver.
Der er naturligvis tvivl om, hvorvidt Lopez vil bokse mere disciplineret ovenpå nederlaget og om han er, hvor han skal være psykisk ovenpå karrierens første nederlag, men hans tune-up mod Oliver var overbevisende. Det samme kan man ikke sige om Salidos seneste kamp mod den upåagtede Weng Haya. Her måtte mexicaneren i gulvet både i tredje og fjerde runde, før han kom tilbage og vandt på knockout. Det er meget muligt, at Salido har set forbi Haya eller har haft en off-day, men hvis kampen er nogen indikation af, hvor han er henne lige nu, så bliver det en kort aften mod Lopez uanset hvad...
Jeg vil ikke lægge frygteligt meget i Salidos seneste kamp. Jeg ser ham som en dygtig og hårdfør fighter, der altid vil give de bedste fjervægtere en god kamp, men jeg mener ikke, at han er på Lopez’ niveau, så jeg forventer virkelig en puertoricansk sejr. Lopez har bedre teknik og power samt en større rækkevidde. Derudover har han et større offensivt arsenal og er en bedre finisher. Det er kun, hvis han går hovedløst ind til denne kamp og trader shots med Salido, at jeg vil gå med til bookmakernes linie.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar