Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance
- 87%
- Betvalue
- 1104,4%
- Spilbar ned til odds
- 1,15
- Rigtig/forkert
Spillet findes under OL -> Bordtennis -> Tilbud
1. runde afvikles 28. juli, 2. runde 29. juli og 3. runde 30. juli.
Jörgen Persson på 46 år fra Halmstad, er en af de største bordtennisspillere gennem tiderne. I løbet af hans karriere er det blevet til 5 guld, 4 sølv og 2 bronze ved VM. Ved EM har han hentet 10 guldmedaljer og 1 sølv. Her tælles single, double og holdturneringen med. Udover det, så har han også 6 guldmedaljer ved junior EM.
Han jagter sin første OL medalje, og har ikke givet op, men man skal nok have drukket 40 øl og have nogle svenske briller på, før man mener, at han har en realistisk chance for det. Dette til trods for at han ved sidste OL hentede en fornem 4. plads - efter de tre kinesere der var med. Det var en helt igennem fantastisk turnering af Persson, der dog også havde lodtrækningen med sig.
Sagen er nemlig den at Persson er blevet utrolig ustabil, og at han ikke har spillet godt i hele denne sæson. Den største sejr kom ved EM for hold, da han slog verdensmesteren fra 2003, Werner Schlager, der dog ikke var på sit højeste psykiske niveau. Han hang med hovedet gevaldigt, efter at have tabt sin første kamp mod Pär Gerell. Siden da er det gået ned ad bakke, og her i 2012 har han tabt til spillere der ikke er i nærheden at være med til OL. Især i maj måned, var det slemt.
Ved China Open var han 1. seedet i kvalifikationen og mødte to unge spillere fra Japan og Taiwan, med placeringer som nummer 358 og 261 i verden. Persson tabte begge kampe, og det var ganske fortjent. Ærlig talt så spiller Persson ikke godt, og det er ikke sjovt at sige som svensker.
Persson har dog en del rutine, som han kan bruge i tætte situationer, men umiddelbart virker det ikke til at have hjulpet ham på det sidste, hvor han har tabt tætte kampe, hvor rutinen kunne være afgørende.
Persson er en god mellemdistancespiller. Han skal ikke stå helt inde ved bordet, men gerne lidt ud og så spille loop-til-loop. Han har en utrolig god baghånd, når han får lov at trykke igennem, men åbningsloopet med baghånden er ikke noget særligt og mangler noget for at det rigtig skal blive farligt hver gang. Han kan være forholdsvis let at læse, især med hans baghåndsspil. Hans benarbejde er heller ikke det hurtigste længere. Hans svagheder er når han ikke får angrebet og bliver presset i defensiven, som bestemt ikke er den bedste.
Jörgen Persson træder ind i turneringen i 1. runde (der er en runde før 1. runde). Dette gør han eftersom han er seedet som 40.
I første runde skal han møde en fra den laveste pool af spillere, altså dem der er dårligst. Umiddelbart burde han kunne slå alle, men der er nogle spændende spillere. Bl.a. Omar Assar fra Egypten. Assar har slået Persson i begge deres indbyrdes opgør i denne sæson i Pingisligan, der er den bedste række i Sverige. Begge kampe er vundet med 3-1 i sæt.
I 2. runde, skal vinderen af dette opgør, op mod en spiller der er seedet mellem 17 og 32. Her ser det umiddelbart ret svært ud for Persson. Spiller han det bedste han har gjort det sidste års tid, så tror jeg at der er 3-5 spillere som han kan slå.
Vinder han i 2. runde skal han i 3. runde op mod en spiller der er seedet mellem 1 og 16. Hvis han har en super dag, og hans modstander virkelig spiller dårligt, så har han en chance for at slå et par stykker. Det kunne være danske Michael Maze, japanske Kishikawa (som Persson kun tabte med 4-2 mod tilbage i maj, hvor japaneren dog var til al kritik og røg klart ud i næste runde), Andrian Crisan eller Alexander Shibaev.
På papiret vil han nok være favorit i første kamp, og underdog i 2. og 3. runde, såfremt han skulle nå dertil.
Hvis Persson skal gå længere end 3. runde skal han have en super god lodtrækning, han skal spille bedre end han har gjort i over et år, og så skal han have marginalerne med sig i sine kampe. Derudover er det også den mulighed at hans modstander bliver skadet.
Jörgen Perssons skade i lægmusklen er værre end hvad man først havde troet, og dermed får han ikke trænet meget op til OL. Ulf Carlsson, der er træner/holdleder/coach, siger at de slet ikke har tænkt på, at han ikke skulle stille op. Det forventes altså at Persson stiller op - og det kan være han gør dette med en småskade. Manden er 46 og det er hans sidste OL. Hans håb er medalje, så vil han næppe spare sig hvis han føler sig lidt småskadet. Tror hellere at han giver det chancen i hvert fald et enkelt sæt, og siden så giver op.
En småskadet Jörgen Persson, uden træning og med en utrolig dårlig sæson, så skal der være rigtig meget der går hans vej for at han avancerer forbi 3. runde ved OL i herresingle.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar