Vundet
Tips & Spilforslag
Oakland Raiders - San Diego Chargers: 2
Spiltip af pmj
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-2)
- 15-85%
- Betvalue
- 2107,1%
- Spilbar ned til odds
- 1,18
- Rigtig/forkert
Betting tip
Chargers er videre til playoffs takket være en flot slutspurt og svagtspillende divisionsmodstandere. LaDainian Tomlinson skulle bruge fire kampe på at komme i gang, men har siden været næsten ustoppelig. 15 løb for TD og 2 receptions for TD er det blevet til i år. Rivers spiller bedre end tidligere på året, men kan stadig blive manden der ender med at koste dyrt i slutspillet. Forsvaret snitter over to interceptions pr. kamp for tiden - og så er det jo bare guf at Raiders giver årets førstevalg i draften, QB JaMarcus Russell, sin første NFL-start søndag aften, ugen efter han kastede tre interceptions mod Jaguars. Mon ikke Antonio Cromartie kan tilføje endnu en interception til statistikken når han går fra banen efter denne kamp.
Ja, Chargers er stærkt kørende på alle fronter, måske med undtagelse af QB, men så længe Tomlinson er kørende er der ingen ko på isen.
Tomlinson har scoret Chargers´ første TD i de seneste tre kampe og overfor et af ligaens dårligste løbeforsvar bør det også blive tilfældet i denne kamp - han scorede ligeledes første touchdown i det seneste møde med Raiders.
Chargers har vundet de seneste fem kampe og er dermed gået fra 5-5 til 10-5. Kun i udekampen mod Titans var man i problemer, men en flot fjerde quarter og overtid reddede sejren hjem. På udebane er Chargers 3-4 i år - men nederlagene har været til Patriots (15-0), Packers (12-3), Vikings (8-7) og Jaguars (11-4).
Holdet har de seneste to uger udtværet al modstand på hjemmebanen, hvor Lions først blev tæsket 51-14 inden Broncos mandag nat blev blæst ud af banen med 23-3.
Raiders er 2-5 på hjemmebane i år, men har kun tabt to hjemmekampe med over ni points (21-36 i sæsonpremieren mod Lions og 6-17 mod Bears).
Uge 1 vs Lions 21-36
Uge 3 vs Browns 26-24
Uge 7 vs Chiefs 10-12
Uge 9 vs Texans 17-24
Uge 10 vs Bears 6-17
Uge 13 vs Broncos 34-20
Uge 15 vs Colts 14-21
Raiders tager som nævnt søndag hul på en ny æra i klubbens historie når JaMarcus Russell får sin første NFL-start. Presset skal tages af hans skuldre og lægges over på hvem end der løber bolden for Raiders. I sidste uge var det tidl. Colts-RB Dominic Rhodes, som nettede 115 yards på hele 27 carries.
Raiders vil dog formentlig hurtigt komme bagud hvilket vil lægge ekstra pres på Russell, som formentlig endnu ikke er helt klar til den store scene - også fordi han mangler mål at kaste til.
Konklusion:
Nu er der ikke meget der er sikkert i NFL, men som Chargers er kørende bør det blive noget nær en walkover. Chargers minder som hold en del om Jaguars (stærkt løbeangreb der kan fjerne noget pres fra kasteangrebet), som altså kørte over og igennem Raiders i sidste uge - selvom de spillede en god del af kampen med reserver. Raiders har et stærkt kasteforsvar, men så længe Raiders ikke kan stoppe Tomlinson bør det ikke være grund til bekymring hos Chargers.
Og netop Tomlinson har en meget god historik mod Raiders:
13 kampe, 1653 yards og 16 touchdowns.
Handicapspillet er fristende, men Raiders har som nævnt været nogenlunde på hjemmebane i år - og måske Russell har fået tilpas meget ud af en uges træning med starterne til at kunne præstere noget, og finde en rytme med receiverne.
Jeg tror Chagers vinder med over ni, men tør ikke anbefale spillet.
Sejren ligepå har jeg til gengæld stor tiltro til nok skal gå hjem.
Chargers har otte sejre i træk mod Raiders og vil nu øge til ni.
San Diego Chargers @ Oakland Raiders 23-10
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar