Nürnberg - Mönchengladbach: 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 60-25-15%
- Betvalue
- 3114%
- Spilbar ned til odds
- 1,67
- Rigtig/forkert
NB. Se info-analysen herunder for sidste nyt!
Nürnberg er i mine øjne klare favoritter mod Gladbach.
Begge mandskaber lagde ganske vist ud med sejre i premieren, men man må nok sige på hver sin måde!
Nürnberg slap mere end helskindet fra den på forhånd vanskelige premiere i Stuttgart.
Solidt forsvarsarbejde og en farlig angrebstrio var nok til hjemtage 3 point mod yderst skuffende VfB.
Der Club udnyttede sine chancer konsekvent, og lagde grundstenen til 3-0 sejren allerede i 1.h., kort før pausen lynede man 2 gange ved Vittek og Schroth, begge assisteret af en fremragende Banovic, og så var der ikke mere i Die Schwaben.
Nürnberg kørte professionelt sejren hjem i 2.h., og Saenko kunne slutte triumfen med sit mål 12. min. før tid – endnu engang havde Banovic næstsidste fod på bolden.
Der erste Dreier var en realitet, og man kan sige at man fortsatte hvor man slap i sidste sæson.
I foråret hentede Nürnberg i 17 kampe 30 point, og kandidaturen ”forårets hold” var bestemt fortjent, havde det ikke været for Leverkusen, der lige var en tand bedre pointmæssigt.
Og så måtte træner Hans Meyer endda stille op uden 4 normale stamspillere, midtforsvarer Nikl og venstreback Pinola, der begge mangler lidt i træningen, det samme gør midtbanespiller Mintal, og endelig havde arbejdsbien på midten Polak karantæne.
Erstatningerne i forsvaret, Wolf i midten og Kristiansen på backen gjorde det særdeles flot, mens man må sige at Polak og Mintal ikke var savnet på en meget stærk midtbane.
Den fra Ajax tilkomne Galasek satte ikke en fod forkert i hele kampen, vakte egentlig ikke den store opsigt på positionen lige foran forsvaret, men var altid i begivenhedernes centrum, og optrådte med stort overblik og autoritet – det ligner et scoop man der har gjort sig – transferfrit!
Lidt længere fremme på midten boltrede Banovic sig som en fisk i vandet, strøede om sig med det ene geniale pas efter det andet, og endte altså med hele 3 assist – simpelthen Weltklasse.
Og sidste sæsons topscorer med 16 mål, alle i Der Rückrunde i øvrigt, Vittek, kom også ganske fint i gang med den nye sæson.
Han lavede det vigtige mål til 1-0, og gav mange prøver på sin farlighed generelt, og desuden skaber han plads til sine medangribere Saenko og Schroth, fordi de fleste forsvarsspillere koncentrerer sig lidt for meget om ham, hvilket er fuldt forståeligt, for han er eddermame giftig.
Alt i alt en fortjent sejr, ganske vist på en lidt tynd baggrund, men det er man ligeglade med i Nürnberg – nu er man i gang, stilen fra sidste sæson er fortsat, og nu skal den følges op med en hjemmesejr.
Og af 9 kampe hjemme i den stærke Rückrunde tabte man kun en, 0-1 mod Frankfurt – de resterende 8 blev alle vundet, heraf de sidste 7 i træk, med en samlet målscore på 22:8.
Altså Eine Macht på EasyCredit.
Som beskrevet i optakten til BL, så råder Nürnberg over en meget stærk trup, hvilket sejren ins Schwabenmetropole tydeligt viste – man var altså uden Nikl, Pinola, Polak og Mintal, alle spillere der vil trænge sig på, og alle spillere der kan forstærke en i forvejen stærk startopstilling.
I mine øjne har man potientiale til en bedre placering end sidste sæson’s nr. 8, man er rigtig stærke hjemme, og hvis man så også kan begynde at vinde ude, ja så begynder det at ligne noget for Den Club.
Jeg kan ikke forestille mig at Meyer vil ændre ret meget på opstillingen, om noget overhovedet – det gik jo over al forventning, og som bekendt never change a winning team!
Trupnyt Nürnberg:
Alle mand meldes klar, udover midtbanespiller Engelhardt, der er ude det meste af sæsonen.
Forventet opstilling:
Schäfer – Reinhardt, Wolf, Glauber, Kristiansen – Galasek – Mnari, Banovic – Vittek, Saenko, Schroth
Gladbach lagde også ud med en sejr i premieren, 2-0 hjemme mod oprykkerne fra Cottbus blev det til, men bestemt ikke på overbevisende maner.
Cottbus gjorde nemlig livet overraskende svært for Die Fohlen, specielt i 1. halvleg, og havde Gladbach ikke haft en stærkt spillende målmand Keller kunne man nemt ha’ været bagud med både 2 og 3 mål ved pausen.
Med ganske enkle midler blev Gladbach’s forsvar åbnet på vid gab, og egentlig var det for ringe af Cottbus, at man ikke evnede at score.
Gladbach virkede simpelthen overraskede over at oprykkerne kom med så meget tempo, og blev gang på gang overspillet i fremadbevægelser.
På 9 minutter i 2. h., fra 51-60 min, blev kampen så afgjort.
Først kom Svensson højest ved et hjørnespark, og headede føringsmålet ind, dernæst blev Cottbus reduceret til 10 mand, og så slog Neuville sejren fast på straffespark.
Efter 2-0 og udvisning var der naturligt nok ikke mere i Cottbus, og Gladbach kørte den sidste halve time professionelt hjem.
En hård skæbne for oprykkerne, men 3 rare point til Gladbach og den nye træner Heynckes, der efter 19 år nu er tilbage hvor det hele begyndte.
Opstillingsmæssigt overraskede Heynckes i en særdeles offensiv udgave, med blot Polanski som defensivspiller på midten, og med hele 3 angribere.
Ganske vist lignede det ikke 4-3-3, men snarere 4-2-3-1, med kun Neuville helt fremme, men de mange offensive kræfter gjorde, at Cottbus ret nemt kunne spille sig til chancer når de i hurtige kontraer kom i angreb – Gladbach var trukket alt for langt op i jagten på mål, og unge Polanski kom virkelig på arbejde, når han skulle dække af for de fremadstormende offensiver.
På mange måder mindede spillet om det tyske landhold’s før VM!
Godt at se, at Heynckes tør satse offensivt, ingen tvivl om det, men kampen viste med al tydelighed, at spiller man sådan igen mod et hold der kan score, ja så kommer man virkelig i store, store problemer.
Den nyindkøbte argentinske Spielmacher Insua gjorde ikke det store væsen af sig, men viste dog i glimt det potientiale der har kostet Gladbach en historisk rekordtransfer.
Og hvordan mon det står til med udebanekomplekset?
De sidste 3 sæsoner har man været så ualmindelig ringe væk fra Borussia-Park, at man næsten ikke kan tro det (jeg mener det kan tælles på en hånd hvor mange gange man har vundet) – uanset hvad trænerens navn så end har været.
Er der nu lavet om på det fordi Heynckes er kommet til?
Måske, det ér en yderst kompetent herre man har ansat, men det er alligevel oppe i spillernes hoveder der skal ændres på tingene, og jeg er ikke helt sikker på at tvungne videosessions sådan lige kan ændre på dét.
Gladbach skal i hvert fald først bevise, at de ikke længere er ”sikre point” på udebane før jeg tør satse noget på dem.
Det er klart, at begynder man at hente point ude kontinuerligt set over sæsonen, så kan det godt blive en rigtig god sæson, for hjemme er man ganske ubehagelige at ha’ med at gøre – taber yderst sjældent.
Men som sagt, de må først gøre sig fortjent til evt. kredit.
Trupnyt:
Sidste sæson’s anfører, forsvarsspiller Strasser, har med omgående virkning fået opløst sin kontrakt, der ellers løb 1 år endnu.
Heynckes mener simpelthen ikke han er god nok, og han er nu fortid i klubben (onde tunger siger at Strasser fra dag 1 kom på kant med Heynckes, og det gør man ikke ustraffet mod den fortabte søn).
Flere spillere døjer med småskavanker, men intet alvorligt – alle forventes klar til lørdag.
Forventet opstilling Gladbach:
Keller – Bögelund, Svensson, Ze Ántonio, Jansen – Polanski, Kluge – Rafael, Insua, Delura – Neuville
Konklusion:
Jeg anser klart Nürnberg som storfavoritter i dette opgør.
Det stod ganske tydeligt efter gevinsten i Stuttgart, at man har tænkt sig at fortsætte hvor man slap i sidste sæson, nemlig med at spille hurtig angrebsfodbold med høj effektivitet til følge.
Og dét var endda på udebane – hjemme er man pr. tradition væsentligt stærkere, og som sagt vundet de sidste 7 kampe i træk.
Træner Meyer har flere muligheder at vælge mellem, der er stor kamp om pladserne, hvilket kun kan være med til at højne niveauet.
Desuden er man fyldt med selvtillid, og man hár noget at ha’ den i.
Gladbach vandt ganske vist premieren, men ikke uden store ridser i lakken, der må vække bekymring hos træner Heynckes.
Jeg kan ikke forestille mig, at han igen vil spille så offensivt, det vil i hvert fald være yderst risikobetonet mod de giftige Club-angribere, og mon ikke han vælger den lidt mere defensive udgave!
Selvom Gladbach måske trækker lidt i håndbremsen vil man komme i vanskeligheder, Nürnberg er ikke et hold man kan afholde fra chancer i 90 minutter, og får defensiven ikke højnet niveauet, så går det galt.
Heynckes har heller ikke samme muligheder trupmæssigt til at ændre så forfærdeligt meget på opstillingen – truppen ser lidt tynd ud kvalitativt.
Jeg tror ikke Gladbach kan stoppe Vittek og co, og hjemmesejr vil Betway pt. præmiere med fine odds 1.90, hvilket bestemt er værd at gå efter.
Faktisk så meget at jeg vælger at ligge denne analyse ud allerede i dag, eftersom jeg ikke har den store tiltro til at oddset vil stige, snarere tværtimod.
Det er klart der kan tilstøde ting og sager i ugens løb der kan ændre på Nürnberg’s favoritstatus, men ikke ting der kan vælte hele læsset.
For nu at bruge en slidt kliché: Spil den før din nabo!
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar