Tabt
Tips & Spilforslag
Nottingham Forest - Reading: 2
Spiltip af Christian Brüggemann
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 27-30-43%
- Betvalue
- 3111,8%
- Spilbar ned til odds
- 2,33
- Rigtig/forkert
Betting tip
Nottingham Forest er særdeles hårdt ramt af skader i angrebet (og muligvis også på midtbanen) og ser ud til at mangle stort set alle sine giftige målscorere, mens Reading har nogle fravær i forsvaret (og en tvivlsom), som dog kan erstattes. Det kan Forests spillere ikke…
Derudover har Reading spillet fantastisk fodbold i sine træningskampe og har endnu ikke tabt (7 -1-0), mens Forests kampe generelt har været på det jævne (4-1-2).
Man skal naturligvis være kritisk overfor en CV, der i den grad lægger sig anderledes end bookmakernes – men i dette tilfælde, mener jeg ikke, at 45 % for Reading-sejr er for meget, når man tager den formodede klasseforskel og skadessituationerne i betragtning. Forest bør under disse forudsætninger ikke være i stand til at vinde over et Reading-hold, der af bookmakerne er spået til at ende på tredjepladsen i ligaen (mod Forests 14-plads)
OBS: Shorey er nu blevet solgt til Villa! Desuden er angriber Andy Cole nu også ude med sikkerhed, ligesom fløjspiller McLeary også skulle være det, hvilket efterlader Nottingham Forest med sølle én angriber i truppen!
OBS: det bliver en relativ lang analyse, så evt. kan man skimme den eller springe ned til de steder, der står "Opsamling af Forest (Reading)- informationer", hvor jeg har ridset de vigtigste informationer op.
*-*-*
Odds for 1X2
1: 2.8 @ Bet24
X: 3.25 @ Bet365 og adskillige andre bookmakere
2: 2.6 @ Betsson/Unibet
*-*-*
***NOTTINGHAM FOREST***
Nottingham Forests trupsituation
Nottingham Forest er en stor traditionsklub med en kæmpemæssig fanskare, og det er helt på sin plads, at holdet nu befinder sig i Englands næstbedste række efter nogle magre år med ringe resultater. Forest spillede godt sidste år, og det er naturligvis ikke gået hen over hovedet på mange andre klubber, der har hentet et par af Forests bedste spillere fra sidste sæson.
Således er fx Kris Commons, der blev udtaget til “League 1 Team of the Year" solgt til Derby. Commons lavede næstflest assist (7) i sidste sæson og var generelt en vigtig brik i det opbyggende spil, men derudover kunne han altså også selv score mål; således blev det til i alt 10 mål i 33 kampe, hvilket var tredjeflest efter Tyson (12) og Agogo (13).
Netop Agogo spiller heller ikke for Forrest længere! Han er nemlig skiftet til El Zamalek i Egypten, og at give slip på topscorer Agogo, tror jeg, kommer til at blive et hårdt slag. Udover sine 13 mål lavede han også 4 assister, så det er en meget vigtig spiller, man har måttet slippe.
Hvad så med næsttopscorer Tyson? Jo, han er nu med sikkerhed ude af kampen… Det er en stor streg i regningen for Forrest at miste Tyson, der altså scorede 12 sæsonmål, selvom han var skadet i en lang periode. Tyson er en hurtig angriber, men han har simpelthen en krop af glas, hvilket gør, at han tit er ramt af diverse skader – sidste sæson sad han også ude i starten af sæsonen.
Det er klart, at Forest har været nødsaget til at hente nye angribere til klubben som erstatning for ovenstående, og man har da også ageret på transfermarkedet og hentet ungt blod til klubben; man har således lånt Paul Anderson (20-årig fløjspiller) i Liverpool - Anderson var lejet ud til Swansea i sidste sæson, hvor han scorede 7 mål i 31 kampe. Der er bare den hage ved det, at Anderson med sikkerhed er ude i nogle uger med en lårskade…
Derudover har Forest Hentet Joe Garner fra Carlisle, og det er et ganske god køb, idet han scorede 14 mål i 31 kampe i sidste sæson – desværre er Garner bare skadet og er først tilbage en gang til oktober…
Javist, man har da også hentet andre angribere såsom Earnshaw i Derby, men han scorede altså kun 1 mål i 22 kampe for Derby… Det skal dog med, at han i den allersidste af Forests træningskampe scorede 2 af Forests 3 mål (men mod en meget ringe modstander), hvilket var hans første for klubben; et ganske godt tidspunkt at score og få selvtillid.
Et andet yderst interessant indkøb er Andrew Cole; bedre kendt som bomberen Andy Cole.
Cole spillede den sidste halvdel af 2007-2008-sæsonen for Championship-holdet Burnley, og selvom han havde en vis succes (6 mål i 13 kampe), blev det kun til 2 mål i de sidste 9 kampe. Før Burnley havde han spillet 7 kampe for Sunderland med 0 mål til følge. Sæsonen før spillede han i Portsmouth, hvor han floppede og kun scorede 3 mål i 18 optrædener, inden han røg til Birmingham og scorede 1 mål på 5 kampe… Som man kan se, er den 36-åriges seneste CV langt fra så imponerende, som den var, da han spillede i Newcastle og United, og jeg har mine tvivl om han kan score mod Reading; derudover er det også ret sikkert, at Cole ikke kan spille alle 90 minutter.
Update: Cole er nu definitivt ude af denne kamp!
Det betyder, at Forest reelt set kan komme til at stå med kun én angriber i Earnshaw, der bestemt ikke er en god angriber at have liggende alene på toppen, idet han har en tendens til at søge ned i banen.
Alt i alt ser jeg Forests angreb som værende utroligt svagt, også selvom Reading bl.a. mangler forsvarsspillerne Bikey og Murty og har solgt Shorey.
Kigger vi på midtbanen, ser det lidt bedre ud. Ganske vist mangler man Commons og den skadede Tyson, man kunne have smidt på fløjen, hvilket man også kunne gøre med Anderson, men generelt står man stærkt. Den vigtige midtbanemand Cohen har været lidt småskadet op til sæsonstarten og har misset nogle træningskampe, men han er helt sikkert klar til denne vigtige kamp.
Hvad der derimod ikke er helt sikkert, er om den uge og ekstremt talentfulde Lewis McGugan bliver klar - det gør han dog sandsynligvis. McGugan ses af mange Forest fans som den nye Defoe, et prædikat, der siger en del om ham. Selv mener jeg ikke, han er på samme niveau, men han er bestemt en spiller, man skal holde øje med!
Han er meget løbevillig og laver mange gode afleveringer, så han er essentiel i Forests opbyggende spil – men derudover er McGugan også holdets dødboldsspecialist! I de sidste 5 kampe i sæsonen scorede han således hele tre mål, nogle af dem på sublime frispark, og med sine 7 sæsonscoringer var holdets mest kreative spiller den femte mest scorende spiller i klubben i sidste sæson.
Det er svært at sige, om McGugan bliver klar; det gør han som sagt NOK. Med alle de skader har Forest ganske enkelt brug forhans evner mod et på papiret langt stærkere Reading-hold. Under alle omstændigheder vil McGugan ikke køre på 100 %, så det er et plus for dette spil.
Ifølge mine kilder er det 50-50 om han bliver klar. Gør han ikke, er det et klart plus for spillet!
Forest har også hentet et par andre spillere til klubben, deriblandt den defensive midtbanespiller Guy Moussi, man har hentet i Angers. Moussi har imponeret stort og bør være selvskreven til en plads i startoptillingen. At Moussi spiller, er et godt plus for Forest, men et minus for spillet.
Derudover har Forest også haft Sahr Senesie og Stephen Hughes på prøve, men de er blevet vejet og fundet for lette, så nu står Forest efter min mening med håret i postkassen – men har solgt sine bedste spillere, de næstbedste spillere er ude med skader, og man har udtalt, at man ikke vil lave flere indkøb på transfermarkedet, da man i går droppede interessen af Crystal Palaces knalddygtige midtbanespiller, Ben Watson… Derfor vil der ikke komme forstærkninger til klubben.
Det skal dog siges, at Forests forsvar stadig er intakt, og jeg vil mene, at den største ririsko ved dette spil er, at Forest-forsvaret holder stand mod Readings farlige angreb og midtbanespillere. Netop at holde nullet tror jeg dog ikke, Forest gør. Forest har nemlig lukket mål ind i samtlige af deres 7 træningskampe, mens Reading har scoret i samtlige af sine 8 træningskampe (og har holdt 0'et i fire).
Nu vi er ved statistikken, synes jeg, vi skal kaste et blik på Forests statistik fra sidste år og deres træningskampresultater:
*-*-*
STATISTIK for Nottingham Forest
Forest gjorde det godt i League 1 i sidste sæson, hvor man lige akkurat (2 points margin) tilspillede sig andenpladsen, der gav direkte oprykning. Holdet spillede fint sammen og producerede en del målchancer, samtidig med forsvaret lukkede godt af; således blev det til intet mindre end 24 clean-sheets i 46 kampe! Den samlede målscore lød 64-32, og især hjemme på City Ground i Nottingham viste man skræmmende styrke; 13-8-2, 37-13 lød den skræmmende hjemmebanestatistik.
Det kan man jo hævde, taler mod spillet – og ja, det gør det også helt klart. At et hold kun taber 2 ud af 23 hjemmekampe SKAL være et minus for spillet, men vi kan jo prøve at kigge på Forests manglende spillere i år; havde fx Agogo, Commons, Tyson og McGugan ikke været der, ville de sidste 8 hjemmekampe have set sådan ud:
TTTUUTTU
i stedet for de aktuelle
VVUVUUTV
Altså 4 point i stedet for 15 point… Nuvel, andre spillere kunne så have scoret, men det viser stadig, at det er vigtige spillere, der har forladt klubben eller (måske) ikke når at blive klar til denne kamp.
City Ground har en kapacitet på hele 30.000 (det er 6000 flere end Readings stadion), hvilket gør det til en uhyggelig lydkulisse for modstanderne, men det er værd at skrive sig bag øret, at kampen bliver sendt på tv – og derfor tror mange Forest-tilhængere ikke, der bliver udsolgt. Pga. Forests store fanskare og generelt skræmmende hjemmebanestatistik fra sidste år, skal de have nogle ekstra procenter i hatten i min chancevurdering.
Men. Igen bør man spørge sig selv, om der – på trods af den gode hjemmebanestatistik – ikke bør være klasseforskel mellem to hold, der sidste sæson lå i den bedste og den tredjebedste række.
Jeg mener, at et glimrende eksempel på denne klasseforskel mellem divisonerne, er Vejle. Sidste år var Vejle suveræne 15-0-0 på hjemmebane, hvor det blev til vanvittige 51 Vejle-mål mod blot 12 fra modstanderne. Hvad skete der så, da Vejle rykkede op? Jo, man tabte sine to første hjemmekampe 1-3 og 2-3… Nuvel, det var mod nogle af topkandidaterne til titlen, men det er Reading jo også til The Championship-titlen!
Hvis vi lige kigger på, hvordan det gik Nottingham Forest sidst, de befandt sig i The Championship (sæsonen 2004-2005), ser det ganske lovende ud for dette spil: Forest sluttede på næstsidstepladsen med 44 point efter 46 kampe og en negativ målscore på 24 mål.
*-*-*
Forests træningskampe
Man skal naturligvis tage træningskampresultaterne med et gran salt, da følgende faktorer gør sig gældende: holdene stiller næsten aldrig i allerstærkeste opstilling og giver sig aldrig 100 % i nærkampene, da det drejer sig om ikke at pådrage sig skader. Derudover eksperimenterer trænerne meget med taktikken, hvilket giver en vis ustabilitet på holdene. Slutteligt er atmosfæren altså en lidt anden, men ikke desto mindre er resultaterne stadig en vigtig indikation af, hvordan holdene står rent form- og spillemæssigt.
Kickers Offenbach, 18. juli (ude): 1-2
Burton Albion, 22. juli (ude): 1-3
AFC Telford, 23. juli (ude): 1-4
Everton, 25. juli (hjemme): 1-1*
Curzon Ashton, 28 juli (ude): 2-1**
Sunderland, 30. juli (hjemme): 0-1***
Notts County, 2. august (ude): 2-3****
* Ja, 1-1 ser jo ud som et imponerende resultat, men faktum er, at Everton stillede med et reservehold (kun 4 stamspillere på holdet), at Everton havde et skud på stolpen, samt at Forests mål kom på et selvmål af Everton…
** Retfærdigvis skal det siges, at Forest sparede nogle spillere til kampen mod Sunderland to dage senere. Ikke desto mindre er det et meget pinligt resultat…
*** Et spinkelt nederlag ser godkendt ud, men Sunderland dominerede kampen og burde have vundet større.
**** Forest spillede en god kamp, og især Earnshaw var i hopla og scorede sine første to mål for klubben. Alligevel er det ikke optimalt at lukke to mål ind (dog på målmandsfejl) mod et mandskab, der befinder sig i den tunge ende af League 2, der er to rækker dårligere end The Championship.
*-*-*
Opsamling af Forest-informationer
*Forest er med sikkerhed uden nr. 1 (Agogo), 2 (Commons) og 3 (Tyson) (og muligvis nr. 5 (McGugan)) på sidste sæsons topscorerliste. Nummer 4? Jo, det er forsvarsspiller Luke Chambers, der scorede 8 mål – men i de sidste 15 kampe blev det altså kun til 2… Andy Cole og McLeary, der skulle have taget over efter førnævnte spillere og scoret målene, er OGSÅ ude!
*Derudover har mange af de faste spillere (fx Morgan og Cohen) været skadet op til sæsonstarten, så manager Calderwood har haft sit hyr med at sammenspille holdet, og det kan blive en ulempe mod Reading, der – trods de også har haft nogle skader – bør være et mere sammentømret mandskab.
*Forest fik dog heldigvis gang i deres angriber, Earnshaw, der scorede sine første to mål i sidste træningskamp.
*Forest havde en skræmmende hjemmebanestatistik, men vi har selv set med Vejle, at det mønster sagtens kan brydes.
*-*-*
***READING***
Readings trupsituation
Reading trak sorteper i kampen om nedrykning, da de lige akkurat endte under stregen i kraft af en dårligere målscore. Det har fået et par af Readings spillere på andre tanker; de vil spille på højeste niveau, og derfor har de søgt (eller søger) væk fra klubben. Det er netop kommet frem, at den dygtige venstreback Shorey har forladt klubben til fordel for Aston Villa.
Alligevel har Reading formået at holde på en masse af sine bedste spillere, ligesom man også har lavet nogle kvalitetsindkøb og hentet friske kræfter til klubben. Ambitionen er helt sikkert at rykke direkte op, og jeg kan godt forestille mig, det lykkes.
Reading har dog måttet slippe sidste sæsons topscorer, Dave Kitson, som Stoke har hentet. Kitson blev topscorer for Reading i sidste sæson og scorede 10 ud af Readings i alt 41 mål. Javist, det er da umiddelbart en svækkelse, men omvendt må man også huske på, at Kitson blot scorede sølle to mål i de sidste 18 kampe for Reading… Naturligvis er det en svækkelse at miste topscoreren, men omvendt har man en særdeles kompetent skare af angribere; Lita, Doyle, Long og nyindkøbet N. Hunt er alle angribere, der har vist i præsæsonen, at de ved, hvor målet står. Generelt er Readings angrebstrup efter min mening en af de allerbedste i ligaen.
Ellers har man – endnu! – ikke skillet sig af med markante folk, men det kan stadig sagtens nå at ske inden kampstart på søndag, og så skal det rykke lidt ved procenterne!
Den meget dygtige venstreback, Nicky Shorey, er som sagt også skiftet, og det kan være et tab for Reading, idet den offensive back rent faktisk leverede de fleste assister for Reading i sidste sæson: hele 9 blev det til.
Det er en klar svækkelse, hvis Shorey rejser, for så står man med et lille problem på backpladsen. S. Hunt kommer til at overtage den plads, men så vil man mangle ham på midtbanen, så det er et minus for spillet, hvis Shorey bliver solgt før kampstart. Derfor kan det også vise sig at have været et dumt træk, at man har solgt Ulises de la Cruz, for selvom han ikke spillede meget i sidste sæson, er han drønrutineret og ville kunne udfylde pladsen, indtil man kunne finde end længerevarende løsning.
MEN! Selvom det efter alt at dømme er dårligt for Readings chancer, så kan det rent faktisk vise sig at være godt. Hvorfor det? Jo, fordi Shorey den sidste halve sæson langt fra leverede det overbevisende spil, der nu har fået ham solgt - han ytrede sig allerede om for et år siden, at han ville væk fra klubben, så det er måske det bedste for alle parter.
Udover Shorey er der blevet spekuleret i, at midtbanemand James Harper er på vej til Middlesbrough . Det var han egentlig også, men Boros bud er ifølge Reading alt for lavt, og eftersom Reading ikke har brug for penge lige foreløbigt, fortsætter Harper sandsynligvis i Reading (seneste nyt er dog, at Harper nu er sat i forbindelse med Bolton, men om de vil betale, hvad Reading kræver, er en anden sag - jeg tror det ikke)!
Den sidste spiller, der muligvis er på vej væk, er Stephen Hunt, men efter man har købt brormand Noel Hunt (læs mere nedenfor), lader det til, at Hunt bliver i Reading, hvilket er meget positivt for klubben og dette bet.
Anfører Graeme Murty (f, fast) er skadet og har ikke optrådt i træningskampene op til sæsonstarten. Det var forventet, at han ville blive klar til træningskampene og senest til sæsonstart, men det er nu bekræftet, at han endnu ikke er kommet sig over sin skade. Det er uden tvivl ikke optimalt at være uden sin anfører, men jeg mener rent faktisk ikke, det er den store svækkelse; Murty har efterhånden været ude i et godt stykke tid, og i Rosenior har man en fuldt ud kompetent afløser, der velsagtens er bedre end Murty…
Desuden har Reading netop meldt ud, at forsvarsspiller Michael Duberry er tvivlsom til kampen!
En anden forsvarsspiller, Bikey (f, res) er med til OL og kommer derfor ikke til at spille; det er en relativt stor svækkelse, men Reading har andre spillere, der kan overtage Bikeys position, og så er det også værd at huske på, at Bikey blot spillede 14 kampe fra start i sidste sæson pga. skader og ANC. Brynjar Gunnarsson (m, res) er langtidsskadet og er logisk nok heller ikke med.
Af marginalspillere har blandt andet Alan Bennett (f, res)– ufrivilligt – forladt klubben, ligesom Scott Davies (m) er solgt til Aldershot, hvor han spillede i sidste sæson. John Oster (m) er blevet udlejet til Stoke City, mens også navnebror John Halls (f/m, res) er blevet fritstillet af klubben. Forsvarsspiller Ulises de la Cruz er blevet solgt til Watford.
Derudover er midtbanemand Glenn Little blevet solgt til Portsmouth, men det er ikke det store tab; Little har ganske vist spillet over 100 kampe for Reading, men en skade holdt ham ude af stort set hele sidste sæson.
Emerse Fae (f, fast/res) er udlånt til Nice resten af sæsonen, efter han faldt i unåde hos Reading; jeg mener ikke, det er den helt store svækkelse.
Af interessante indkøb befinder angriberen Noel Hunt sig. Noel er bror til midtbanespilleren Stephen Hunt, og jeg tror, de to vil få et godt samarbejde, når Noel får spilletid. Han blev hentet i Dundee United, hvor han har scoret 28 mål i 75 kampe – heraf 12 mål i sidste sæson, så den 25-årige spiller ved godt, hvor målet står, og han bliver et godt supplement til Lita, Doyle og Long!
Ellers har Reading ikke ageret så meget på transfermarkedet, men man har fået mange spillere tilbage fra udlån til andre klubber, så man står utroligt stærkt i år.
*-*-*
STATISTIK for Reading
Reading havde sidste år en elendig statistik, men da spillede de jo også i Premier League – og jeg mener personligt ikke, man kan sammenligne hold som Chelsea, Liverpool, Everton og Portsmouth (ja, velsagtens heller ikke alle de andre klubber…) med Nottingham Forest.
Reading var det fjerdedårligste udehold i sidste sæsons Premier League: 2-4-13, 22-41 lød statistikken. Bestemt ikke prangende, men jeg mener, at Reading var direkte uheldige i mange af kampene og spillede lige op med de store drenge.
Man lagde ud med at få uafgjort ude mod Manchester United – utroligt flot! Andre resultater, som nederlag på 2-0 mod Arsenal, 2-1 mod Tottenham, 1-0 mod Everton og 1-0 mod Chelsea vidner om, at Reading godt kan være med.
Og, nå ja, så vandt Reading altså 4-0 ude over Derby i sidste spillerunde, mens de fik uafgjort ude mod Wigan i forrige udekamp, så Reading har oppet sig på udebane.
Forrige sæson var Reading mere acceptable 5-5-9 ude, men rent faktisk tabte de bl.a. kun mod Aston Villa, Newcastle, Arsenal og Tottenham, fordi alle disse fire hold scorede det vindende mål på straffespark!
Hvad der også er interessant, er Readings statistik fra sidst, de befandt sig i The Championship i 2005/2006. Hér havde man nemlig en del af de spillere, man stadig har i dag, og man endte på den suveræne førsteplads i ligaen med intet mindre end 106 point! Udestatistikken lød 12-10-1, 41-18… Desuden var tre af de uafgjorte kampe nogle, hvor modstanderen udlignede på straffespark…
*-*-*
Readings træningskampe
Didcot Town, 12. juli (ude): 0-9
Forest Green, 15. juli (ude): 0-2
Havant & Waterlooville, 16. juli (ude): 0-1
Milton Keynes Dons, 19. juli (ude): 1-2
FC Trollhattan, 24. juli (ude): 1-4
Lerkils IF, 26. juli (ude): 0-1
Halmstads BK, 29. juli (ude): 1-3
Aston Villa, 2. august (hjemme): 1-1*
*i alle kampene har Reading været dominerende og har fuldt fortjent vundet. I den sidste kamp mod Aston Villa, fortsatte denne tendens, og selvom Aston Villa stillede i noget nær stærkeste startopstilling, foregik kampen på Readings præmisser! Bl.a. ramte Reading stolpen, ligesom Aston Villa måtte redde et skud på stregen! Reading var uheldige med ikke at vinde, og kunne velsagtens have vundet 3-1… Det siger altså noget om et hold, der sprudler!
*-*-*
Opsamling af Reading-informationer
* Reading holder stadig på mange af sine vigtigste spillere, men sidste sæsons topscorer, der dog langt fra imponerede i de sidste maaaange kampe, Kitson, er solgt til Stoke, men man har stadig fire virkeligt dygtige angribere, så jeg ser intet problem i dette.
*Derudover er den dygtige venstreback, Shorey, også skiftet til en anden klub.
* Reading har en stærk trup, der har vist i træningskampene, at de kan dominere og skabe masser af muligheder
* Reading havde en dårlig udebanestatistik sidste år, men der bør være en klasse til forskel mellem de to hold.
*-*-*
Indbyrdes opgør
Siden 2003 har de to hold mødtes fem gange, hvilket har resulteret i hele 4 Reading-sejre. Den seneste kamp ligger dog helt tilbage i april 2005, hvor Reading vandt 1-0, så jeg mener ikke, man kan bruge det til det helt store, da forudsætningerne for de to hold var anderledes dengang. Ikke desto mindre må de indbyrdes opgør tale for en Reading-sejr.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar