18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vundet
Tips & Spilforslag

Nice - Bordeaux: X

Spiltip af Jens Bøye den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2)
33-36-31%
Betvalue
3111,6%
Spilbar ned til odds
2,78
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip

Fransk ligacup. Kvartfinale. Det lugter af uafgjort mellem to stærke forsvar og to normalt temmelig tandløse angreb.

Ligapokalen er nok sidste chance for Nice (nr 14 i 1. division), hvis man vil brillere/vinde noget i denne sæson. I ligaen bør man kunne undgå nedrykning, men man når næppe op til de sjove UEFA Cup-givende pladser (en toto-plads er dog stadig mulig). Og den store pokalturnering blev Nice slået ud af for 10 dage siden, hvor klubben skuffende tabte hele 3-0 i Brest (middelmådigt andendivisionshold). Nice stillede ganske vist med et halvt andethold, men alligevel en skuffende indsats og et ditto resultat.

Siden har Nice dog skaffet sig nogle udmærkede resultater ved at spille 1-1 i Sochaux og senest 0-0 i Nantes. Og før pokalnederlaget blev det 2-1 hjemme over Toulouse. Liga-hjemmestatistikken siger 4-3-4 (9-9).

Nice har en solid defensiv (ottendebedst i 1. division), men til gengæld en lidet scorende offensiv (femtedårligst). Organisationen er god, styret af den dygtige defensive midtbanemand Balmont (en af ligaens bedste). I øvrigt kan man godt undre sig over, at klubben scorer så få mål, for man råder faktisk over hurtige og teknisk dygtige angribere som Vahirua, Bagayoko og Koné. Men det hænger nok sammen med, at træner Antonetti sætter en dyd i at holde en stram defensiv. Normalt stiller han da også kun med 2 af de 3 angribere – og ofte kun med den ene helt fremme, den anden som hængende.

I kampen mod Nantes stillede man endda kun med Bagayoko på banen. Dels for at fedte sig til et point, dels for at spare nogle spillere, bl.a. Vahirua, til Bordeaux-kampen.

Trupnyt
Trup:
Grégorini, Lloris - Abardonado, Fanni, Jarjat, Sa.Traoré, Varrault, An.Yahia - Balmont, Bigné, Echouafni, Ederson, Roudet - Bagayoko, Bellion, Vahirua

Skader: Fauconnier (a - reserve), Larbi (a - reserve), J.Moreau (målmand - reserve)
Karantæne: Rool (m - fast)
De Afrikanske Mesterskaber: Koné (a - fast), So.Camara (a - reserve)
I alt: 2 stamspillere.

Mod Bordeaux, siger træner Antonetti, har man tænkt sig at spille temmelig offensivt. Dvs. med 3 mand fremme (dvs en centerforward og to bagved, i siderne, nok). Eftersom Koné er i Afrika, stiller man nok med Bagayoko, Vahirua og så unge Bellion, et stort talent, der har vansmægtet i nogle år i Manchester United og West Ham. Han ventes at få sin første Nice-kamp fra start (har fået en enkelt indskiftnings-match) efter sin ankomst i julepausen.

Bordeaux (nr 2 i 1. division) har fået en rigtig god start på 2006. Først spillede man 0-0 i Nancy, derefter vandt man ude over et sekundahold i den store pokalturnering – og så vandt man 1-0 hjemme over Auxerre og senest 1-0 ude over Monaco. Og vupti, så er man oppe på andenpladsen efter Lyon...
Ingen tvivl om, at Bordeaux har et godt hold. Der er faktisk tale om ligaens bedste forsvar, og holdet er virkelig godt organiseret. Men der er problemer i offensiven (ligaens sjettedårligste), trods navne som Denilson, Smicer, Darcheville, Chamakh og Laslandes. Det man ser ud til at mangle, er en kreativ central spilfordeler på midtbanen – og så måske at man giver mere spilletid og dermed tillid til en tryllekunstner som Denilson. Men vigtigst for træner Ricardo – ligesom for hans kollega i Nice – er åbenbart defensiven og den solide organisation.

Sejrene over Auxerre og Monaco ser fine ud – men faktisk var der tale om lykketræf, begge gange scorede Bordeaux efter et kæmpe forsvarsdrop. Begge kampe skulle være endt uafgjort... Med andre ord: Bordeaux bekræftede sin status som supersolid bagude og ineffektiv fremme.

Udestatistik i ligaen: 4-6-2 (10-7)

Trupnyt
Trup:
Ramé, Roux – Afanou, Faubert, Henrique, Jemmali, Jurietti, Marange, Planus – Br.Cheyrou, Francia, T.Lavie, Mavuba, Smicer, Alonso – Darcheville, Laslandes

Skader:: Ducasse (m - reserve), Denilson (m – marginal), Perea (a - reserve)
De Afrikanske Mesterskaber: Chamakh (a – fast/marginal)
Spares: Fernando (m – fast)
I alt: cirka 2 stamspillere

Bordeaux må undvære Denilson, der ellers fik scoret mod Monaco og dermed forhåbentlig tanket noget selvtillid, så han snart kan træde i karakter som den fremragende (venstrekants-)spiller, han er. Men han har ikke været brugt særlig meget på et hold, hvor der lægges mere vægt på defensiven. Til gengæld kan en anden dygtig offensivspiller, der heller ikke får så meget spilletid, som han burde have, nok få chancen fra start: Smicer. Som støtte til de rutinerede angribere Darcheville og Laslandes. I forsvaret er der en smule forvirring, men næppe noget der gør den solide defensiv meget mindre uigennemtrængelig. Højreback Jemmali er tilbage efter en skade, men starter nok på bænken. Midtbanemand Faubert tog sig godt af pladsen mod Monaco. I centerforsvaret kæmper Afanou og Henrique om den ene plads.

Note
I november vandt Bordeaux 1-0 i Nice – selv om hjemmeholdet dengang var inde i en solid periode (forinden havde man spillet 3 kampe i træk uden tab og bl.a. slået Auxerre hjemme. Og efter Bordeaux-kampen spillede man to uafgjorte, bl.a. 1-1 hjemme mod Lyon).

Konklusion
To af ligaens bedste forsvar – og to af ligaens mindst scorende angreb (der oven i købet er svækket til denne match). Det lugter temmelig meget af et kryds i den ordinære kamp (i givet fald er der forlænget spilletid og eventuelt straffesparkskonkurrence). Man skal dog passe på, for Nice har ifølge eget udsagn tænkt sig at spille relativt offensivt, og det kan være farligt mod Bordeaux, der elsker at luske 1-0-sejre hjem. Jeg tror dog, Nice vil være mere forsigtig end som så. Man kender jo udmærket Bordeaux (der i øvrigt synes at have meget svært ved at score, medmindre modstanderen laver et stort forsvarsdrop...), og dette er trods alt kvartfinalen: Temmelig tæt på finalen og den tilfredsstillelse (for ikke at tale om den UEFA Cup-plads), en ligacup medfører.

Scandic ligger langt over markedssnittet med odds 3,1. Sportingbet har 3,0 og ellers skal man ned til 2,9 eller 2,85.

Over/Under
Det er oplagt at kigge på et Under 2,5 mål-spil. Begge hold har en lav målscore (i begge ender), spiller forsigtigt og er desuden lettere svækket i offensiven til denne kamp. Nice har i øvrigt spillet 9 ud af 11 hjemmekampe under 2,5 mål, mens Bordeaux har gjort det i 11 ud af 12 udekampe...
Mod taler dog, at dette er en pokalkamp, og man ved aldrig helt, hvad der så kan ske...
Oddset er selvfølgelig lavt: 1,47 hos Expekt (det kan selvfølgelig være, nogle naive spillere lægger noget bedre ud hos fx betfair i løbet af dagen - husk dog at fratrække 5% i nettogevinst-kommission). Men det kan faktisk godt gå an.
Chancevurdering Over/Under: 27-73.

Fremtidige tips

Ekspert Villarreal - F.C. København
10 dec 18:45
Betvalue
1103%
1,72Betano
Ekspert Bayer Leverkusen - Newcastle
10 dec 21:00
Betvalue
2106%
1,78Unibet
Ekspert Shelbourne - Crystal Palace
11 dec 21:00
Betvalue
2108%
1,80Unibet
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.