18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vundet
Tips & Spilforslag

New York Giants - Washington Redskins: 1

Spiltip af Peter Jensen den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

KICKOFF! Natten til fredag sparkes den nye sæson i NFL langt om længe i gang. De forsvarende, men svækkede, mestre New York Giants tager imod divisionsrivalen Washington Redskins i et klassisk NFC-East opgør.
Giants har mistet en del spillere fra det hold der vandt Super Bowl, men returnerer alle startere på et angreb, hvor løbeangrebet igen virker helt fit for fight. QB Eli Manning har fået noget ro omkring sig efter at han langt om længe viste noget på banen i slutspillet.
Redskins returnerer næsten alle startere fra sidste sæon, men QB Jason Campbell er et stort spørgsmålstegn og Redskins har ikke imponeret i de sidste preseasonkampe. DE Jason Taylor er desuden tvivlsom til kampen.
Begge hold havde en hel speciel aura omkring sig i sidste sæson, men nu er det en ny sæson. Giants har det stærkeste hold og er favorit til at hive sejren hjem, men bookmakerne har været ganske gode til at vurdere kampen, hvorfor værdien ikke er overvældende.
Chance (1-2)
65-35%
Betvalue
1101,4%
Spilbar ned til odds
1,54
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Odds:
New York Giants 1,56 @ Pinnacle
Washington Redskins 2,70 @ Bet365 og Pinnacle

Giants' angreb vs. Redskins' forsvar:
Løbeangrebet mod løbeforsvaret: Giants har fået den farlige trio, Brandon Jacobs, Derrick Ward og Ahmad Bradshaw, klar. De to førstnævnte havde problemer med skader sidste år og Ward røg ud for sæsonen netop som han var ved at få gennembruddet. De står overfor ligaens fjerdebedste løbeangreb i sidste sæson, målt i yds/gm og det trejdbedste målt i yds/carry. Det bliver en yderst interessant matchup. Jacobs vil formentlig få en del løb op gennem midten, hvor han i første omgang skal forbi de to defensive tackles Cornelius Griffin og Anthony Montgommery. Førstnævnte er ved at være mærket af de mange år i ligaen, mens Montgommery er solid, men ikke laver de store spil. Kommer han forbi dem vil han formentlig løbe lige ind i veteranen London Fletcher, som år efter år fører det hold han spiller for i tacklinger.

Kasteangrebet mod kasteforsvaret: Redskins har et af de mest talentfulde secondaries i ligaen. De to safeties, LaRon Landry og Reed Doughty går ind i deres hhv. andet og trejde år i ligaen. Doughty overtog positionen efter Sean Taylors død sidste år. Han bliver aldrig en ligeså god spiller som Taylor, men han er solid og kan gøre det fint. CB Carlos Rogers er blevet klar til sæsonstart og skal sammen med veteranen Shawn Springs forsøge at holde snor i Giants' Plaxico Burress og Amani Toomer. Effektiviteten af Redskins' pass rush afhænger meget af om DE Jason Taylor når at blive klar. For nu er han en game-time decision. Andre Carter er dog en solid pass rusher, der havde en fremragende start på sidste sæson, så der skal nok komme pres på Eli Manning, men uden Taylor tror jeg Giants får overtaget i denne duel.

Redskins' angreb vs. Giants' forsvar:
Løbeangrebet mod løbeforsvaret: Redskins har en af ligaens bedste RB-duoer i Clinton Portis og Ladell Betts. De skaffer masser af yards, men de er hårdt hentet og ingen af de to får mange yds/carry. Giants tillod sidste år blot 3,8 yds/carry og 97,7 yds/gm, så også Giants var sidste år i besiddelse af et stærkt løbeforsvar. S Gibril Wilson, der er en fremragende runstopper, er dog væk nu, men løbeforsvaret bør stadig være ganske stærkt. Ikke desto mindre forlyder det at Redskins har tænkt sig at løbe bolden hårdt og tungt hele dagen.

Kasteangrebet mod kasteforsvaret: Redskins' QB Jason Campbell står foran en vigtig sæson. Redskins er blot 7-12 i kampe hvor Campbell har spillet fra start til slut og den statistik skal der rettes op på i år. Den nye head coach Jim Zorn har ansat en ny offensiv koordinator i Sherman Smith, men vil også selv følge Campbell tæt. Det burde give håb, men efter en god start på preseason skuffede Campbell i de sidste kampe, hvor den offensive linje heller ikke var nogen stor hjælp for ham – han blev sacket fire gange ud af de 14 gange han ville kaste bolde mod Panthers. Mod Giants er der ikke råd til at den offensive linje tager en slapper igen, for selvom modstanderne nu "kun" hedder Justin Tuck og Mathias Kiwanuka, og ikke Michael Strahan og Osi Umenyiora, så er det stadig spillere der kan volde problemer. På åbenlyse kastedowns kan Tuck rykke indvendigt, hvor han havde stor succes som rusher sidste år, og lade Jerome McDougle tage over som end.
Campbell har nogle gode mål i Santana Moss, Antwan Randle El og TE Chris Cooley, ikke at forglemme, men de står overfor en secondary, der viste gode evner i slutspillet. Corey Webster var fantastisk i slutspillet og Aaron Ross oppede sit spil i anden halvdel af sæsonen og bør blive endnu bedre i år.

Preseason – advarsel og observationer:
Man skal passe på med at lægge alt for meget i preseason – i hvert fald i resultaterne. For to år siden var Oakland Raiders 4-1 i preseason, mens Indianapolis Colts var 1-3. Hvordan sluttede sæsonen? Raiders var ligaens dårligste hold og Colts vandt Super Bowl. Skal der fokuseres på resultaterne, så skal det næsten kun være stillingen efter første quarter eller evt. ved pausen, da starterne sjældent får meget mere spilletid i en preseason kamp (ofte endnu mindre).
Når det så er sagt, så har Redskins preseason vækket masser af bekymring. Den startede godt med en solid kamp mod Colts (som dog holdt flere startere ude) og blev fulgt op af endnu en solid kamp mod Bills. I den tredje kamp mod New York Jets begyndte det til gengæld at se skidt ud. Jason Campbell var blot 4/10 for 28 yards i kampen mod et på papiret gennemsnitligt forsvar. Løbespillet kørte dog ganske pænt. Så kom den tidligere omtalte kamp mod Panthers. Første quarter vandt Panthers 3-0. Anden quarter vandt Panthers 31-0!! Redskins startende angreb spillede hele første halvleg og producerede sølle to første downs og 3 positive yards på kastespil (de fire sacks trak en del i den anden retning), og havde to turnovers. Løbeforsvaret blev brændt eftertrykkeligt to gange og Jason Taylor blev skadet. En meget skidt kamp. I den sidste preseasonkamp mod Jaguars blev starterne sparet næsten hele kampen, men Campbell spillede to korte serier (første serie blev åbnet og lukket på første kast; interception).

Giants' preseason åbnede mod Lions, hvor det mest var rookie-safety Kenny Phillips der viste noget. Eli Manning var uskarp, hvilket han så tog hævn for ugen efter mod Browns, hvor han godt nok "kun" ramte på fire af syv kast, men til gengæld to gange fandt Domenik Hixon for touchdown. Hixon returnerede desuden et kickoff for touchdown i denne kamp. Samme Hixon var igen solid i den næste kamp mod Jets, som dog mest huskes for Osi Umenyioras skade. I den sidste kamp blev flere af starterne sparret, også hos modstanderen Patriots, hvorfor der ikke skal lægges det store i det som enkelte startere præsterede.

Statistik:
Giants og Redskins kender hinanden særdeles godt og mødes som divisionsrivaler to gange hver sæson. De sidste to sæsoner har Giants vundet tre af fire kampe, men Redskins vandt dog det seneste møde, da de ugen før jul troppede op i New York og vandt 22-10. Det var dog et Redskins-hold med Todd Collins på QB og med formkurven pegende direkte opad.

De seneste fire møder er endt således:
17/12-07: Redskins @ Giants 22-10
23/9-07: Giants @ Redskins 24-17
31/12-06: Giants @ Redskins 34-28
8/10-06: Redskins @ Giants 3-19
Redskins udnyttede Giants' dårlige hjemmebanestatistik og vandt sidste år, men Giants har altså vundet tre af de seneste fire opgør.

Ingen af de to hold har haft den store succes i sæsonåbneren de seneste år. Redskins hev med nød og næppe en overtidssejr hjem over Dolphins sidste år mens Giants egentlig spillede en god kamp mod Cowboys, men tabte 35-45.
Året forinden måtte Redskins på hjemmebane bøje sig for Vikings, mens Giants åbnede med en svær hjemmekamp mod Colts og tabte 21-26.

Kan noget udledes af dette er det bestemt til Giants' fordel. Vikings for to år siden og Dolphins sidste år endte begge med uimponerende sæsoner (Dolphins' var decideret elendig) hvor Giants' nederlag har været til nogle af ligaens stærkeste hold.
Det taler heller ikke imod Giants at den forsvarende Super Bowl-vinder har vundet sæsonåbneren hvert år siden 2000, og dermed (selvfølgelig) også de sidste fire år hvor åbningskampen blev lagt torsdagen inden resten af ligaen blev skudt i gang og havde den forsvarende mester på hjemmebane.

Giants var sidste år et helt andet hold på hjemmebane end på udebane, hvor de vandt ti kampe i træk på vej mod Super Bowl. Hjemme i New York blev det blot til tre sejre i otte kampe, herunder et nederlag til Redskins. Det kan dog gøre underværker for Giants at Eli Manning nu har vist kritikerne at han faktisk er i stand til at spille noget fantastisk football. At han langt om længe har fået noget ro omkring sig hvad angår forventningens pres i New York, kan meget vel tænkes at få en positiv effekt på hans præstationer på hjemmebanen.

Skader:
Giants:
K Lawrence Tynes - Out
WR/KR Domenik Hixon - Questionable
RB Ahmad Bradshaw - Probable
Derudover er reservespillerne, LB Jonathan Goff og CB Terrell Thomas også ude.

Redskins:
WR Malcolm Kelly - Out
DE Jason Taylor - Questionable
CB Shawn Springs - Probable
Derudover er reservespiller, S Kareem Moore yderst tvivlsom mens LB Khary Campbell står som Probable.

Fremtidige tips

Ekspert Fulham - Nottingham F.
22 dec 21:00
Betvalue
1103%
1,72Bet365
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Kongens nytårstale nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
5145%
4,84LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.