Vundet
Tips & Spilforslag
New York Giants - New England Patriots: 1 (14,5-0)
Spiltip af pmj
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 55-0-45%
- Betvalue
- 2105,6%
- Spilbar ned til odds
- 1,82
- Rigtig/forkert
Betting tip
Patriots´ offense vs. Giants´ defense:
Superlativerne er efterhånden brugt op fra alle sider i år, så der er snart ikke mere at sige om New England Patriots
Men hvad mangler Patriots egentlig i år?
- En sejr for at gå 16-0.
- To touchdowns af Randy Moss for at nå 23 for sæsonen og slå Jerry Rices rekord.
- To touchdownkast af Tom Brady for at nå 50 og slå Peyton Mannings rekord.
- Seks points for at nå 557 points og slå Minnesota Vikings´ rekord fra 1998 (dengang Moss spillede hos Vikings).
Hvad kan så spolere disse ting? Giants er selvfølgelig den eneste mulighed der er tilbage, men hvordan skal det kunne lade sig gøre?
Hvis Moss ikke skal nå rekorden skal Sam Madison spille op til sit bedste niveau. Mod Bills i sidste uge holdt han Roscoe Parrish til én reception (for 42 yards) og ingen touchdowns, og han havde desuden en interception.
Hvis Brady skal mislykkes er det formentlig også Madison der skal stå for dette, sammen med bl.a. rookie Aaron Ross. Desuden skal DEs Osi Umenyiora og Michael Strahan kampen igennem lægge pres på Brady og tvinge ham til at forcere sine kast. Brady har haft problemer de seneste uger og blev mod Dolphins sacked tre gange og kastede to interceptions - men også tre touchdowns.
I de seneste to uger, mod Jets og Dolphins (samlet rekord på 4-26) har Brady ramt på 32 af 60 kast for 395 yards, tre touchdowns og tre interceptions, og har været sacked fire gange. Indtil nu i december har Brady en passer rating på 88,0 (laveste måned hidtil var november hvor han nåede 110,4).
Brady kan dog finde trøst i at han indtil nu i år mod NFC-holdene, Cowboys, Eagles og Redskins har kastet 9 touchdowns og ingen interceptions og har en passer rating på 113,0.
Statistisk set kunne Moss godt se ud til at få problemer med at nå rekorden. I de tre kampe mod NFC har han kun to touchdowns i år.
Wes Welker og Laurence Maroney skal vi dog passe på med at overse i dette angreb. Maroney kommer fra to 100-yard kampe i træk - begge på hjemmebane i mindre godt vejr. Selvom Giants Stadium ikke er meget længere sydpå tyder vejret dog til at blive lidt bedre end på Foxborough, hvilket nok vil reducere Maroneys deltagelse en anelse. Han har indtil nu i december 61 carries i fire kampe, mod blot ti i snit de seneste to måneder.
I takt med at Maroney er brugt mere er Wes Welker blevet mere usynlig og han snitter i øjeblikket (her i december) blot fem receptions pr. kamp (mod 7-8 i tidligere måneder), og to yards mindre pr. reception end hidtil i sæsonen.
Giants´ forsvar skal selvfølgelig håbe på at Strahan og Umenyoira kan presse Brady til at lave fejl - sker dette ikke har Giants formentlig ikke en chance i denne kamp.
En lidt skræmmende statistik er, at hvis vi ser bort fra kampen mod Colts er Patriots´ mindste sejr mod et hold med winning record på 17 points.
Dette er Patriots´ første udekamp i fire uger, men de MANGE medrejsende fans vil gøre sit til at det føles som endnu en hjemmekamp.
Giants´ offense vs. Patriots´ defense:
Der er én og kun én vigtig matchup her: Brandon Jacobs/Reuben Droughns/Ahmad Bradshaw vs. Patriots´ LBs. Giants´ løbespil er virkelig kommet i gang i de seneste kampe og løb hen over Bills i søndags. Eftersom Eli Manning er ved at falde tilbage i sit gamle mønster med elendige kampe sidst på sæsonen, er det jo meget heldigt - og også heldigt for Giants i og med at løbeforsvaret for tiden er Patriots´ absolutte svaghed.
Mod Dolphins (som altså er uden Ronnie Brown og til tider kørte med tredje RB, Sam Gado) tillod de 108 yards på 22 carries (4,9 i snit).
Mod Jets tillod de 90 yards på 17 carries (herunder ét fra Leon Washington på 49 yards), svarende til 5,3 yards i snit.
Steelers løb på 32 carries for 181 yards, 5,7 i snit.
Det må og skal udnyttes af Giants.
Manning har Toomer og Burress at kaste til, men Burress er småskadet og er slet ikke på samme niveau som i starten af året - og det lægger for meget pres på Amani Toomer, som formentlig vil blive lukket ned i denne kamp.
De store spørgsmål:
Giants er sikret en plads som femteseedet i NFC, og har derfor intet andet end æren og historien (at have slået Patriots og forhindret dem i at gå 16-0) at spille for.. spørgsmålet er så om de vil gøre dette og risikere skader inden Wild Card Weekend som allerede spilles i næste uge.
Patriots er sikret hjemmebanefordel gennem slutspillet og har kun 16-0 (plus de andre rekorder) at spille for. Vil Bill Belichick fortsætte sin "Jeg hader alt og alle og vil banke dem sønder og sammen"-stil, eller vil han lade starterne spille nogle serier og derefter sætte reserverne ind?
Jeg tvivler egentlig på at nogle af holdene vil spare spillere i denne kamp. Giants ønsker at slutte godt af og gå til slutspillet med hovedet højt - og det gør man ikke ved at sætte reserverne ind så de kan blive kørt tværs over af et Patriots-hold som absolut ikke vil spare spillere.
Så det store spørgsmål: I en kamp som på én og samme tid betyder alt og intet - hvilket hold er da stærkest i øjeblikket?
Patriots. Men de er ikke 14,5 points stærkere end Giants. Patriots og specielt Brady og løbeforsvaret har vist svaghedstegn på det seneste og det vil Giants udnytte maksimalt.
Matchup:
Patriots er 7-0 ude, Giants 3-4 hjemme.
Giants er 3-2 i de seneste fem kampe, men er 0-3 i de seneste tre hjemmekampe.
Mindst nederlag på hjemmebane er på 11 points (20-31 til Cowboys).
Konklusion:
Patriots vinder og går 16-0. Jeg er fristet til at tro Patriots vinder den stort, grundet Giants´ spil på hjemmebane på det sidste, men Patriots er bare ikke så overbevisende for tiden, som tidligere på året. Giants vil vise at deres modstander i Wild Card-runden ikke får en walkover i næste uge, ved at kæmpe alt hvad de kan. Det er ikke nok, men jeg tror det er nok til at de ikke taber med mere end 14 points.
New England Patriots @ New York Giants 27-17
(Bud på touchdowns:
Patriots: Maroney, Moss, Pats´ defense
Giants: Jacobs og Bradshaw)
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar