Napoli - Torino: 2
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 26-30-44%
- Betvalue
- 2105,6%
- Spilbar ned til odds
- 2,27
- Rigtig/forkert
Tæt bundstrid: Lad mig starte med at skitsere situationen i bunden. Tre klubber rykker ud, og lige nu med tre spillerunder tilbage befinder Torino sig med 31 point på den rigtige side af nedrykningsstregen, men der er kun henholdsvis ét, to og fire point ned til bagvedliggende Bologna, Lecce og Reggina.
Kigger man historisk på det, har bundklubberne i Italien altid scoret voldsomt mange point i sæsonens slutfase, og det ved man godt i Torino. Derfor skal der point ind på kontoen for at redde frisag, og et slag på tasken er, at Torino skal bruge minimum fem, og måske nok snarere seks, point for at redde frisag. Slut-programmet byder på en hjemmekamp mod Champions League-jagtende Genoa og i sidste spillerunde et udebane-møde med Roma, der spiller for en UEFA Cup-billet, så det bliver ikke nemt.
Derfor kan man være sikker på én ting, nemlig at Torino vil være topmotiveret i Napoli.
Om det rækker, er et godt spørgsmål, men med den velkendte italienske "motivations"-faktor, som altid eksisterer i slutrunderne i Støvlelandet, er jeg parat til at tage et skud på det.
"Motivations"-gamblerne brændte fingere på Napoli mod Lecce...: Det er ellers ikke fordi, Napoli har gjort det så dårligt, efter at de efter en lang dårlig serie forspildte chancen for en plads i næste års UEFA Cup (som jeg af nemheds skyld har valgt at kalde den indtil videre - jeg ved godt, at den fra og med næste sæson kommer til at lyde navnet Europa League). Kigger vi på Napolis resultater i april og maj, så viser de først to uafgjorte mod to andre hold uden Serie A-motivation, 2-2 ude med Sampdoria og 0-0 hjemme med Atalanta, derefter et udebane-nederlag 0-2 til Cagliari, så en sejr 1-0 hjemme over Inter (den vender jeg tilbage til), nederlag 1-2 ude til Siena, og i sidste weekend 1-1 ude mod Lecce.
Det sidste resultat bør være en lille advarsel på bets imod et "efter de italienske regler" motivations-forladt Napoli-mandskab, for nedrykningstruede Lecce havde alt at spille for, mens Napoli på sin side kunne være ligeglad.
Forfulgt og undertrykt: Sejren over Inter for tre uger siden kunne tilhøre samme kategori, men her skal man kende lidt til Napoli. Uanset, om der står noget på spil eller ej, vil Napoli nemlig altid give sig selv fuldt ud mod de store klubber som Inter, Milan, Juventus og Roma. Sidstnævnte hader man af et godt hjerte i Napoli, og det gør man også, når det kommer til "rigmands-klubberne" i nord.
I Napoli gennemsyrer følelsen af at været forfulgt og undertrykt (sikkert afledt af den økonomiske situation, Napoli er Italiens tredjestørste by, men gennemsnits-indkomsten og levestandarden er uhyggeligt meget lavere end i Rom, Milano og Torino) ikke kun Napoli som by, men også som fodboldklub. Det kan afstedkomme tilstande, der nærmest kan minde om had. Derfor kom det ikke som nogen stor overraskelse, da Inter måtte ned på San Paolo, ligesom Milan i øvrigt måtte det i næstsidste spillerunde sidste år, hvilket kostede dem Champions League-deltagelse.
Mod AC Torino, der har en del sympati i Napoli, da AC Torino nok er fra rige Torino, men er en "undertrykt" lokal-rival af en af "fjenderne", Juventus, er det langtfra sikkert, at indstillingen hos Napoli-mandskabet og -tilskuerne er den samme. Ikke at Torino som sådan skal forvente at få noget foræret, men indstillingen hos hjemmeholdet vil trods alt ikke være oppe i samme røde leje, som hvis der stod noget på spil for dem, eller hvis det var en af de forhadte storklubber, der aflagde besøg.
Lad os kigge lidt på teamnews, hvor Napoli er ganske hårdt ramt.
Trup-nyt - Napoli: Hos Napoli har midtbanemanden Luigi Vitale karantæne, noget, der normalt ikke ville være så stor en svækkelse endda, men i den forhåndenværende situation tæller det negativt. Napoli har nemlig en række markante navne ude med skader.
Den suveræne målmand Gennaro Iezzi er ude af stand til at spille, og det har de gange, han i denne sæson har måttet stå over, vist sig at være et alvorligt handicap. I forsvaret må man se bort fra Christian Maggio og hans naturlige remplacent Leandro Rinaudo. På midten er Walter Gargano og sandsynligvis også en af sæsonens helt store åbenbaringer, den offensive slovakiske midtbanemand Marik Hamsik, ude. Fremme i angrebet er stjernen Ezequiel Lavezzi skadet, og dertil kommer, at den uruguayanske angriber Marcelo Zalayeta, som der ellers godt kunne blive brug for, ser ud til at have fået fri.
Trup-nyt - Torino: Torino mangler pga. skader en håndfuld folk, men det er i modsætning til hjemmeholdet ikke væsentlige spillere, vi taler om. Eneste reelle svækkelse er efter min vurdering forsvareren Marco di Loreto. Derudover er der tale om bænkevarmere. Midtbanemanden Paolo Zanetti har ganske vist fået chancen en del gange i løbet af sæsonen, men ellers har det været sparsomt med spilletid til de øvrige skadede, midtbanemanden Eugenio Corini, samt de to angriberen Nicola Ventola (der ikke er nær så stærk som for et par sæsoner siden) og Elvis Abbruscato.
Gazzetta dello Sport's forventede startopstillinger ser således ud:
Napoli: Nicolas Navarro; Fabiano Santacroce, Paolo Cannavaro, Matteo Contini, Francesco Montervino, Manuele Blasi, Mariano Bogliacino, Jesus Datolo, Daniele Mannini, German Denis og Joao Pia.
Torino: Matteo Sereni; Ivan Franceschini, Cesare Natali, Marco Pisano, Aimo Diana, Blerim Dzemaili, Simone Barone, Matteo Rubin, Alessandro Rosina, Roando Bianchi og Roberto Stellone.
Det er væsentligt, man er klar over...!: Inden, nogen føler sig kaldet til at følge denne spille-anbefaling, er det væsentligt, at jeg gør opmærksom på en ting. Én omstændighed taler nemlig stærkt imod dette spil: Torinos udebane-performance indtil nu.
Mens Napoli udviser en ganske normal hjemme/ude-fordeling med 9-5-3 hjemme på San Paolo, så har Torino endnu til gode at vinde på udebane i denne sæson (og så anbefaler jeg 2-tallet, tsk!). Statistik kan bruges til mange ting, men Torinos 0-6-11 på fremmed græs er selvfølgelig ikke tillidsvækkende. Dette blot til advarsel - jeg tror bare, at omstændighederne trækker ikke kun få, men rigtigt mange procenter over i Torinos favør, og jeg tror, at der er gode chancer for, at Torinos første udesejr kommer netop nu.
Bedste 1-tals-odds: 3,16 (10Bet) - min vurdering: 26 %
Bedste X-odds: 3,25 (BetSafe, Betsson) - min vurdering: 30 %
Bedste 2-tals-odds: 2,40 (Centrebet) - min vurdering: 44 %
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar