Tabt
Tips & Spilforslag
Næstved - Herfølge: 1
Spiltip af Morten Bach Jensen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 45-25-30%
- Betvalue
- 3114,8%
- Spilbar ned til odds
- 2,22
- Rigtig/forkert
Betting tip
Næstved er for alvor kommet med helt fremme i toppen af Viasat Sport Divisionen efter 2 sejre i træk over henholdsvis AGF og SønderjyskE. Holdet spiller noget seværdigt fodbold for tiden, og det bliver interessant at se om de kan fortsætte de gode takter, når Herfølge kommer på besøg søndag eftermiddag. Hærfuglene kommer med et frisk nederlag i bagagen efter at holdet tabte 1-2 i Fredericia, efter at holdet havde ført 1-0 ved pausen, men to store fejl blev udnyttet af de hurtige jyder, som hentede sejren via et selvmål af Morten Cramer.
Skal Næstved forblive i toppen af divisionen, kræver det en sejr over Herfølge, men enkelte bookmakerne har gjort Herfølge til favoritter. Lige nu kan man helt op til odds 2,55 på sejr til de grønne, og det er efter min mening alt for højt sat. Efter den flotte sæsonstart, burde Næstved være favoritter, også på grund af hjemmebanefordelen og med en chancevurdering på 45 – 25 – 30, er der god værdi i spillet på hjemmesejr.
Sidste kamp:
Efter den flotte 3-2 sejr i Aarhus over AGF, skulle Næstved igen på en svær opgave, da holdet sidste weekend skulle møde endnu en nedrykker fra SAS – ligaen, nemlig SønderjyskE. Godt 1400 tilskuere havde trodset den silende regn, og de så Næstved vinde kampen med 2-0 på et mål i hver halvleg. Gæsterne fra Sønderjylland gjorde det ellers godt i kampen, var meget i boldbesiddelse og tilspillede sig et hav af chancer, men skarpheden oppe foran kassen manglede. Næstved spillede meget henholdende og lurede på kontrachancerne, og når chancerne kom, blev de udnyttet med stor præcision. Henrik Madsen scorede til 1-0 og Joakim Normann nettede på et bragende langskud midt i 2. halvleg. En rigtig flot sejr til oprykkerne fra Næstved.
Herfølge havde en skidt søndag eftermiddag i det jyske. Holdet var på besøg i Fredericia og selvom holdet hurtigt kom foran 1-0, og holdte denne føring til pausen, gik man ned efter pauseteen. Fredericia vendte kampen på hovedet og trak sig sejrrigt ud af opgøret med 2-1. I første halvleg styrede Herfølge kampen og var meget i boldbesiddelse og derfor var det også fortjent at Peter Benjaminsen bragte gæsterne foran 1-0 efter godt 30 minutter. Hjemmeholdet lurede på kontrastødende og var altid farlige, men det der kom, tog Morten Cramer sig af.
I 2. halvleg gik Herfølge imidlertid helt ned og allerede i halvlegens første minut udlignede Søren Philip efter en stor fejl i forsvaret af rutinerede Auri Skarbalius. Herefter fik jyderne blod på tanden og kom længere frem på banen for at presse gæsterne lidt og bare 13 minutter senere kom Fredericia foran 2-1. Et ufarligt frispark blev sendt ind i feltet og alle troede at Morten Cramer ”bare” ville gribe bolden, men af en eller anden årsag, kom han i tvivl og endte med at bokse bolden i eget net. Kæmpe drop af den 39- årige målmand, der ellers havde stået en god kamp inden. Herfølge pressede på for at få udligningen, men hjemmeholdet red stormen af og kunne sætte 3 vigtige point ind på kontoen.
Næstved:
De grønne fra Næstved har fået en flyvende start på Viasat Sport Divisionen. Oprykkerne ligger pt. nummer 4 med 6 point og især de to sidste sejre over AGF og senest mod SønderjyskE har været ganske imponerende. Nu venter Herfølge søndag eftermiddag på eget græs og det bliver interessant at se om Næstved kan ride videre på bølgen. Næstved har aldrig vundet over Herfølge, men rent spillemæssigt synes jeg at holdet er en smule foran Herfølge.
Startopstillingen mod SønderjyskE:
Lasse Sørensen
Joakim Normann, Morten Petersen, Emil Schouw, Anders Fosgaard
Rune Lind, Kennet Mayland, Henrik Madsen, Glen Darlie Christensen
Nick Christensen, Karsten Jensen
Flemming Christensen måtte se bort fra forsvarsspilleren Kim Andersen til kampen mod SønderjyskE. Han blev opereret i den ene skulder i sommerpausen, og er endnu ikke spilleklar. Ellers forventer jeg at Flemming Christensen vælger samme opstilling for 3. gang i træk, for som man plejer at sige: ”Never change a winning team”.
Herfølge:
Sidste sæson hentede hærfuglene 18 point i 15 udebanekampe og spillet var meget svingende, man kunne vinde over alle og tabe til alle. Jesper Hansen var heller ikke tilfreds og efterlyste mere stabilitet. Til den nye sæson har holdet hentet forsvarsspilleren Sten Träger, og Mikkel Christoffersen, der skal binde de bagerste geledder bedre sammen og i den anden ende af banen er angriberen Tor Henning Hamre hentet for at score målene.
Herfølge spillede en godkendt kamp mod Fredericia, men personlige fejl gjorde at holdet ikke fik noget med hjem i bagagen. Morten Cramer er stadig forundret over hvordan han kunne komme til at lave selvmål, når bolden egentlig bare skulle være grebet.
Nu venter en svær opgave, nemlig kampen mod formstærke Næstved på udebane og hvis der skal point på kontoen, skal holdet spille op til sit bedste og undgå alt for mange boldtab, for det bliver udnyttet prompte af Karsten Jensen og co.
Startopstillingen mod Fredericia:
Morten Cramer
Jan Frederiksen, Auri Skarbalius, Anders Egholm, Steen Träger
Christian Nielsen, Mikael Rynell, Martin Christensen, Peter Benjaminsen
Jan Isaksen, Tor Henning Hamre
Jesper Hansen kunne stille med stærkeste opstilling til kampen mod Fredericia og jeg forventer han stiller med samme 11 mod Næstved, selvom holdet tabte kampen i det jyske.
Konklusion:
Næstved skal prøve at ride videre på bølgen, når Herfølge kommer på besøg søndag eftermiddag. Flemming Christensens udvalgte har spillet godt i de 3 første kampe mod nogle svære modstandere og har hentet 6 point. Herfølge har 3 point for 2 kampe og har vist lidt svingende takter og især i den sidste kamp mod Fredericia lavede man nogle store fejl i de bagerste rækker. Skal holdet have point med hjem fra Næstved stadion, kræver det at de er koncentreret gennem hele kampen, ellers får de det svært.
Centrebet har gjort Herfølge til favoritter, hvilket jeg ikke helt forstår, og man kan få odds 2,55 på hjemmesejr, hvilket jeg tager imod med kyshånd. Jeg tror Næstved fortsætter flyveturen mod toppen af divisionen med endnu en sejr, i hvert fald er oddset på de grønne alt for højt.
Held og lykke.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar