18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Greenock Morton - Dumbarton: (AH: -1,0) 1

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Morton ser ud til at have fået vendt skuden efter en langvarig krise. Senest slog man Airdrie ude med 4-2, i øvrigt efter at have været nede med 0-2. Vestskotterne udstråler selvtillid og overskud, Cappielow har alle dage været et svært sted at besøge, og tilmed er Mortons alenlange skadesliste efterhånden blevet forkortet.
Dumbarton er slet ikke i krise eller noget der ligner selv om man tabte med 1-2 ude til Cowdenbeath i lørdags, det første nederlag i en måned. Men niveauforskellen på 1. og 2. division er ret stor, og hjemmefordelen er i denne sammenhæng en anelse større end den plejer at være, også selv om den skotske pokal kan være fuld af overraskelser.
Chance (1-X-2) inklusiv handicap
40-23-37%
Betvalue
3112,6%
Spilbar ned til odds
1,93
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Fredag morgen ser 1-X-2 odds på kampen således ud:

1-tallet giver 1,75 hos Expekt
X giver 4,00 hos Bet365
2-tallet giver 4,30 hos 888Sport

...der er således også udmærket værdi i det rene ettal - min rene CV er 63-20-17 - men værdien er højere i det mere hårdt opspændte Asian handicap, som jeg foreslår her: fuldt udbytte i tilfælde af Morton-sejr med mere end ét overskydende mål, pengene tilbage i tilfælde af en etmålssejr til Morton, og indskuddet tabt ved alle andre udfald.

Når man kigger på Mortons sæson indtil videre kunne det godt ligne halsløs gerning at smide sine penge efter en flermålssejr til the 'Ton, også selv om modstanderen i dette tilfælde hører hjemme en række længere nede. Jeg skal endda for så vidt slet ikke udelukke, at det er min egen deja vú-fornemmelse, der har påvirket min chancevurdering af denne kamp.

Morton: ude af krisen?
For hvis man kigger en enkelt sæson tilbage, så befandt Morton sig i en meget tilsvarende situation i sommeren og efteråret 2008. Faktisk så det på flere måder sortere ud sidste år end det gjorde i år. Morton gik hele 11 runder ind i sæsonen inden de fik sat den første sejr ind på kontoen.

Men vupti, og uden de helt store ydre påvirkninger (i form af en manager-fyring eller en markant ny låne-signing) fik Greenock Morton vendt skuden helt rundt og begyndte til alles overraskelse at vinde deres kampe igen. Særligt hjemmebanen Cappielow - der alle dage har været et svært sted at besøge for et udehold - udviklede sig til lidt af en bastion. Morton sluttede 2008-2009 sæsonen med rækkens næstbedste hjemmestatistik, kun overgået af St. Johnstone.

Det er lidt den samme udvikling, som jeg mener at kunne iagttage hos Morton i denne sæson: altså en utilfredsstillende sæsonstart (dog ikke helt så dårlig som sidste år, men det skyldes nok så meget, at Ayr og Airdrie er i endnu dybere krise), fulgt af en ret pludselig vending i formkurven.

I hvert fald kunne Mortons seneste resultater godt pege på, at vestskotterne - der har været under ledelse af det spillende managerpar James Grady og Allan McManus siden manager Irons blev fyret i oktober - har fået rystet den værste krise af sig.

I lørdags slog man Airdrie ude med 4-2 efter at have været bagud med to mål. Ganske vist er Airdrie agterlanterne i 1. division, men det er alligevel flot at komme igen fra 0-2. Runden før slog man de ellers ret formstærke oprykkere fra Raith Rovers hjemme på Cappielow med hele 5-0.

Midtbanespilleren Kevin Finlayson, der spillede en god kamp imod Airdrie, udtaler til Greenock Telegraph, at...

The biggest positive was that before we would have crumbled. Instead we bounced back. It showed the character and belief in the team now
...
There is a belief in ourselves and we work hard. We now definitely believe we're a good team and we also believe in the management team.


...spiller-udtalelser ender tit med de rene almindeligheder, men læg vel mærke til, at Finlayson lægger vægt på, at Morton kom stærkt igen efter at have været bagud.

Det er også, på en lidt bagvendt måde, bl. a. derfor, at jeg mener at finde værdi i en solid flermåls-sejr over ellers ikke helt uefne Dumbarton: Morton vil gerne hurtigt ud af starthullerne og vise for sig selv og resten af verden, at man har godt styr på sagerne og er helt ude af krisen. Finlayson fortsætter:

We need to get a hold of the game early on and dictate the tempo, which we didn't do against Airdrie...

Dumbarton: afslutningen på en flot stime?
Videre til oprykkerne fra Dumbarton - en by, der i øvrigt ikke ligger alt for langt væk fra Greenock, hvorfor man godt med nogen ret kan kalde denne kamp for et semi-lokalopgør.

Der er egentlig ikke nogen grund til at stikke noget under stolen hvad Dumbarton angår. Stenens sønner vandt den enlige oprykningsplads til 2. division i kraft af en fænomenalt flot slutspurt. Man var lidt lang tid om at komme ordentligt i gang i den nye sæson - 7 runder skulle der til før Dumbarton fik deres første ligasejr under bæltet - men har været på en udmærket lille run siden slutningen af september, hvor man har spillet fem kampe i træk uden nederlag.

Dér blev der dog sat en stopper for forrige lørdag (sidste lørdags kamp imod Peterhead blev udsat pga. dårligt vejr), hvor Dumbarton tabte med 1-2 ude til Cowdenbeath - en slags moralsk finale, fordi Dumbarton overhalede Cowdenbeath, der ellers havde ligget i spidsen af 3. division længe, hen imod slutningen af sidste sæson.

Nederlaget til Cowdenbeath behøver ikke at betyde, at Dumbartons sæson er på vej i vasken. Slet ikke. I de tre kampe op til forrige lørdags nederlag havde Dumbarton holdt clean sheets - lidt af et særsyn i disse rækker, og så afgjort et argument imod dette spil. Det er således mest et udtryk for den dårlige sæsonstart, når Dumbarton fremdeles råder over et af 2. divisions mest hullede forsvar.

Niveauforskel
Argumenterne for dette spil skal mere søges andetsteds. Udover, at jeg mener at have fanget Morton i begyndelsen af en positiv turn-around, så er det en helt generel kendsgerning, at en af de store skillelinjer i skotsk fodbold går sådan nogenlunde dér, hvor 2. division slutter og 1. division begynder.

Der er bestemt undtagelser fra denne regel - f. eks. klarer oprykkerne fra Raith sig for øjeblikket fint i 1. division - men overordnet står det gennemsnitlige 1. divisionshold med hovede og skuldre over det gennemsnitlige 2. divisionshold i niveau. Det vil med andre ord sige, at der ikke er kæmpestor forskel på, på den ene side, 2. og 3. division, og, på den anden side, 1. division og i hvert fald den nederste halvdel af SPL.

Det er f. eks. slet ikke så sjældent, at et 3. divisionshold slår et 2. divisionshold i en af de mange skotske pokalturneringer. Tjek f. eks. denne lørdags match imellem Clyde [2. div] og Livingston [3. div.], hvor Livingston ligefrem er gjort til favoritter; ejheller er det helt vildt usædvanligt, at et 1. divisionshold slår et SPL-hold. F. eks. slog Dundee FC Aberdeen ud af ligapokalen tidligere på sæsonen. Men at et 2. divisionshold (eller for den sags skyld et 3. divisionshold) slår et 1. divisions- (eller SPL) hold, dét sker relativt sjældent.

Den omtalte skillelinje mellem 1. og 2. division markerer nemlig ret præcist skellet mellem fuldtidsprofessionalisme og amatørisme/i bedste fald deltidsprofessionalisme. Mere kyniske iagttagere vil påpege, at det også markerer skillelinjen mellem virkeligt alvorlige økonomiske problemer og gældsporteføljer i millionklassen - i pund, forstås - og lidt mindre omfattende pengemæssige problemer af en slags, der gerne kan afværges med fan-drevne pengeindsamlinger, bingoarrangementer og den slags. Men det er måske en anden historie.

Hvor om alting er, så anser jeg det for relativt (og spilbart) sandsynligt, at denne niveau-forskel vil slå igennem når Morton møder Dumbarton. Dumbarton er slet ikke noget dårligt hold for sin division, men Morton er frisk ud af krisen og har ingen grund til at gå forsigtigt til værks imod et hold, som de burde slå på de fleste dage.

Indbyrdes opgør
Morton besøgte Dumbarton i starten af sæsonen i første runde af Challenge Cup'en. Her blev det til en 1-0 sejr. Længere tilbage i historien bemærker man, at Dumbarton er taget hjem med 0-4 nederlag de sidste to gange, de har besøgt Cappielow. Men det er dog også nogle år siden, at de to hold sidst spillede i samme række.

Skader og karantæner
Der er ingen karantæner hos de to hold.

Morton, der sæsonen igennem har kæmpet med en lang skadesliste, har fortsat Dominic Shimmin (F - fast i sidste sæson) ude med en langtidsskade, men Stevie Masterton (F - fast) og Alex Walker (M - fast) er tilbage fra skader, ligesom Neil MacFarlane (M - fast) måske bliver klar. Allan Jenkins (M - fast/indskifter) og Kevin Cuthbert (MM - reserve) forventes begge fortsat ude med skader.

Morton har i månedens løb signet de to backs David van Zanten (F) og Alan Reid (F) på hhv. korttidslån og fri transfer. Van Zanten fik sin debut i forrige lørdags kamp imod Raith og har efter referaterne at dømme gjort det fremragende. Der er også en mulighed for, at Morton når at låne-signe en angriber inden kampen.

Hos Dumbarton meldes alle mand klar, men Adam Strachan (M - var reserve) er taget til Albion Rovers på lån i ugens løb.

Fremtidige tips

Ekspert Monza-Carrarese
20 dec 15:00
Betvalue
1104%
1,60Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.