18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tabt
Tips & Spilforslag

Morton - Clyde: X

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Tabellen er ikke morsom læsning for Morton, der hænger fast i bunden uden sejr efter at alle hold har mødt hinanden og turneringen er 9 runder gammel. Den eneste lille trøst er, at man trods alt kun har tabt én hjemmekamp indtil videre. Senest har man indkasseret to ude-tremålsnederlag - et i pokalen og et i ligaen - til oprykkerne fra Ross. Overfor dem står Clyde, der har bedre form og tilmed et par gode ude-resultater i bagagen. Men da dette er et klassisk seks points bundopgør er der næppe nogen af holdene, der vil risikere det helt store for at vinde. Det gør krydset til et spilbart resultat i en kamp, der på forhånd ser lige ud.
Chance (1-X-2)
36-31-33%
Betvalue
3110,1%
Spilbar ned til odds
3,23
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Torsdag eftermiddag udbydes disse 1-X-2 odds på kampen:

1-tallet giver 2,40 hos Bet365
X giver 3,55 hos Expekt
...og 2-tallet giver 2,75, også hos Bet365

Altså en lille forhåndsfordel til Morton hos odds-sætterne. Jeg er sådan set enig i, at Morton må være favoritter, men deres fordel er papirstynd. Vestskotterne har endnu deres første liga-sejr til gode, og Clyde er med 2-0-2 ude ikke et helt håbløst udehold. Alligevel lurer krydset - det vil være en katastrofe for Morton at blive sat med 8 points op til Clyde, og Clyde for deres part vil formodentlig være tilfredse med at bibeholde fem points afstand til sidstepladsen.

Der er langt imellem de 'logiske krydser' som man kender fra andre ligaer i de skotske rækker. Men denne kamp er heller ikke helt i afdelingen for indlysende uafgjorte - bemærk, at jeg regner krydset for det mest usandsynlige resultat - blot en formodning om, at ingen af holdene vil risikere alt for at vinde. Det forøger chancen for uafgjort lidt - og derfor er uafgjort også det eneste udfald med værdi.

Greenock Morton 0-4-5/6-17 [10] er i gang med deres anden sæson efter at de rykkede direkte op i 1. division i 2007. Statistikken og klichéen siger, at den anden sæson efter oprykning er den sværeste - og selv om man altid bør undersøge sådanne påstande, så er det ingen overdrivelse at sige, at det er tilfældet for Morton. Vestskotterne reddede lige livet i deres debutsæson, hovedsageligt på grund af en flot start.

Til denne sæson har Morton ikke kunnet tage oprykkergejsten med sig - den langstrakte krise, der indfandt sig allerede halvvejs inde i sidste sæson lader ikke til at være overstået endnu, og man kan for så vidt godt stille spørgsmålstegn ved visdommen i at ansætte Davie Irons - der stod i spidsen for Gretna da de forvandlede sig fra lysende komet til dødssejler - som manager.

Hvor om alting er, så har Irons' spiller-indkøb ikke fået vendt plus/minus balancen hos Morton. Samlet set er truppen ikke lige så stærk, som den var i sidste sæson. Det er især afgangen af oprykkersæsonens store profil Chris Millar til St. Johnstone, der har gjort ondt.

Ganske vist har Morton kunnet finde trøst i rigtigt gode præstationer i flere forskellige pokalturneringer - bl. a. en flot 4-3 udesejr efs. over SPL-holdet Hibs i liga cup'en - men også på den front er det gået ned ad bakke. I søndags tabte Morton med hele 1-4 ude til Ross County i Challenge Cup'ens semifinale. Det var salt i såret ovenpå forrige lørdags 0-3 afklapsning sammesteds.

Den samlede liga-formkurve er t-u-t-u-t. Sidste hjemme-resultat var en trods alt ret uheldig 1-1 imod formstærke Dunfermline.

Over til Clyde 2-3-4/10-13 [9], der befinder sig hvor de plejer at være: tæt på bunden af tabellen. Nu er det ganske vist alt for tidligt på sæsonen til, at man kan tale om liv-eller-død opgør, men Clydes erfaring i at hente points når de skal bør komme dem til gode her. Jeg tror, at Clyde-spillerne vil have nerverne på deres side til dette opgør.

Nu kunne Clyde for så vidt godt tillade sig at sigte lidt højere end at undgå nedrykning. På papiret er holdets trup faktisk ganske stærk. Især erhvervelsen af den kreative midtbane-duo Kettlewell & Trouten fra Queen's Park skulle love for et højt anlagt offensivt spil. I teorien, i hvert fald. Den unge duo har endnu ikke rigtigt fundet deres ben i 1. division endnu.

Det er mere på den strukturelle side, at Clyde er handicappede i forhold til konkurrenterne. Økonomien er ikke for stærk - ok, det er ikke noget særsyn i skotsk fodbold - men holdet trækkes tillige med efterveerne af flytningen tilbage i 1990erne fra, surprise, Clyde til den ucharmerende forstad Cumbernauld. Oversat til danske forhold ville det vel svare nogenlunde til, at hæderkronede B93 solgte Østerbro Stadion til hundevæddeløb og i stedet rykkede til f.eks. Ballerup: fanbasen mangler.

I et både historisk og aktuelt lys har den lille fanbase gjort Clyde til et bedre ude- end hjemmehold, idet man dog skal huske, at det mere er hjemmeresultaterne, der er dårlige, end det er uderesultaterne, der er decideret fremragende. Ikke desto mindre har Clyde endnu deres første hjemmesejr til gode, hvor de dog er 2-0-2/6-5 ude. Fraværet af uafgjorte udekampe taler selvfølgelig imod dette bet, men det er heller ikke statistikken jeg læner mig op ad, når jeg finder værdi i det uafgjorte resultat.

Formkurven er t-t-v-u-v. Forrige lørdag blev det til 0-2 hjemme imod Dunfermline. Sidste udekamp var imod oprykkerne fra Airdrie - her vandt Clyde med 2-0, omend det var en medvirkende faktor, at Airdrie fik smidt en forsvarsspiller ud allerede efter 10 minutter.

Indbyrdes opgør: det blev 1-1 i de to holds første møde i sæsonen tilbage i august. Sidste sæsons fire møder endte med en hjemme- og en udesejr til Morton, en udesejr til Clyde og en uafgjort. Som anført startede Morton sidste sæson i et højere gear end de startede denne; jeg har mest medtaget statistikken for at demonstrere, at jeg har konsulteret den inden jeg har valgt at ignorere den.

Skader og karantæner: der er ingen karantæner hos de to hold.

Hos Morton forventes Stewart Greacen (F - fast, anfører) fortsat at være fraværende med en skade. David McGregor (F - fast/indskifter) er på vej tilbage fra en skade og bliver måske klar.

Hos Clyde er Billy Gibson (F - fast) ved at være tilbage fra en skade og bliver måske klar. Marvyn Wilson (M - fast/reserve) forventes fortsat ude med en skade. Endelig er Marc McCusker (A - reserve) stadigvæk ude med en langtidsskade.

Fremtidige tips

Ekspert Virtus Entella- Südtirol
21 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,65Betano
Ekspert Fulham - Nottingham F.
22 dec 21:00
Betvalue
1103%
1,72Bet365
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Kongens nytårstale nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
5145%
4,84LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.