Vundet
Tips & Spilforslag
Montrose - Stranraer: 2
Spiltip af Jonas Germannsen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 40-26-34%
- Betvalue
- 3112,2%
- Spilbar ned til odds
- 2,94
- Rigtig/forkert
Betting tip
Fredag formiddag er disse 1-X-2 odds tilgængelige på kampen:
1-tallet giver 2,00 hos en lang række bookmakers
X giver 3,75 hos bl. a. Betfred
...og 2-tallet giver de anførte 3.30 hos Centrebet
Der er da heller ikke tvivl om, at Montrose er favoritter. Jeg mener bare ikke, at favoritværdigheden er særligt stor. Deres form er ikke signifikant bedre end Stranraers, og hvis man skeler til statistikken et øjeblik, så er det faktisk 12 år siden, at Montrose sidst slog Stranraer på hjemmebane. Montrose har før kunnet lukrere på deres kunstgræsbane, som udeholdene ikke er vant til at spille på, men noget tyder på, at Stranraer trives udmærket på kunstunderlag.
Krydset er en smule mere sandsynligt efter min vurdering end det plejer at være i 3. division. Begge hold har lidt flere uafgjorte kampe på samvittigheden, end hvad der er normalt for rækken. Dog ikke nok til, at krydset er et spilbart udfald.
Montrose 13-5-8/45-24 [2] har spillet sig frem til den aktuelle andenplads i rækken især i kraft af stærke præstationer på udebane med 24 points hentet ude og 20 points erhvervet hjemme - en tendens, der var stærkere tidligere på sæsonen.
På det seneste er Montroses hjemme-resultater dog blevet noget bedre (hvad der klart taler imod dette bet), hvor omvendt ude-resultaterne har været en anelse dårligere. Sidste weekends 1-1 ude i lokalopgøret imod bundproppen fra Forfar Athletic var afgjort en skuffelse.
Man skal dog ikke hænge sig alt for meget i hjemme- og udebaneresultater i 3. division, hvor hjemmebanefordelen gennemgående ikke er ret stor (ca. 43% hjemmesejre og ca. 39% udesejre); med 6-2-5 hjemme er Montroses kunstgræsbane ikke et nær så stærkt aktiv som f.eks. Hamilton Athletics hjemmebane er det i 1. division. Det kan tildels begrundes med, at spillestilen i 3. division ikke er så fysisk baseret som man måske skulle tro.
Montroses formkurve er ikke alt for imponerende [sidste resultat først] u-v-v-t-t; andenpladsen i rækken ser mere sikker ud end den er da Stranraer har hele tre kampe i hånden. Man kan derfor med nogen ret kalde denne kamp for en kamp om andenpladsen - med hele 20 points op til East Fife på førstepladsen og 12 kampe tilbage befinder chancen for at erobre den direkte oprykning sig i afdelingen for teoretisk matematik.
Stranraer 11-6-6/42-31 [3] har haft en ujævn sæson siden de rykkede ned fra 2. division i sidste sæson - i øvrigt efter at være rykket ned fra 1. division sæsonen før. Den associerede turbulens med spiller- og managerflugt gjorde, at Stranraer lige skulle finde deres ben i 3. division, hvor spillestilen som antydet er lidt anderledes end i rækken over.
Og efterhånden lader det til, at en vis stabilitet - der ellers er en udpræget mangelvare i 3. division - har indfundet sig hos Stranraer. Holdet vinder ganske vist ikke så ofte, som det måske burde, men på den anden side taber de heller ikke ret ofte. Kun suveræne East Fife på førstepladsen har tabt færre kampe end the Blues har.
I dén forbindelse har det ikke forringet Stranraers resultater mærkbart, at den (sjældent) spillende manager Gerry Britain tog til Partick Thistle for at blive assistenttræner. Caretaker manager Derek Ferguson har fået udmærket styr på defensiven - holdet har kun lukket 2 mål ind i sine sidste 4 kampe. Retfærdigvis skal det dog nævnes, at sidst Stranraer lukkede mere end ét mål ind i en kamp var det imod netop Montrose.
Den samlede formkurve er [sidste resultat først] er u-u-v-v-t, altså faktisk en anelse bedre end Montroses. I lørdags blev det til en acceptabel 1-1 ude imod Stenhousemuir, der i øvrigt også spiller på kunstgræs.
Indbyrdes opgør de to hold har mødt hinanden fire gange tidligere i sæsonen - tre gange i 3. division og én gang i liga cup'en. Her står det helt lige 2-0-2, idet det dog er værd at lægge mærke til, at Montrose ikke har besejret Stranraer på hjemmebane siden 1996; sidste uafgjorte indbyrdes opgør ligger endnu længere tilbage.
Skader/karantæner: Der er ingen karantæner hos de to hold. Hos Montrose er Garry Wood (A - fast) ude med en skade, ligesom Steven Doris (A - fast/indskifter) er blevet nævnt som tvivlsom i ugens løb.
Det ser noget værre ud for Stranraer. Pat Keogh (M - marginal/reserve), Gerry McLauchlan (F - fast) og Stephen Noble (M - marginal) forventes alle ude med skader. På positivsiden forventes Kevin Nicoll (F - fast/reserve) og Mark Thomas (F - reserve) tilbage fra skader.
Stranraer erhvervede Ian Dobbins, der er en af 3. divisions bedste forsvarsspillere, fra netop Montrose i det nys overståede transfervindue. Jeg har læst, at Dobbins ikke spiller imod Montrose som følge af en gentlemanaftale imellem de to klubber, hvilket i givet fald vil svække dette bet. Jeg har dog ikke kunnet få bekræftet eksistensen af denne aftale nogen steder.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar