Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 26-32-42%
- Betvalue
- 1103,4%
- Spilbar ned til odds
- 1,62
- Rigtig/forkert
Alternative spil
X: 3,23 Pinnacle
2. 2,5 Expekt
Indbyrdes
Seneste møde var i oktober sidste år, i Montpellier: 1-1, på mål af Giuly for PSG og Estrada for Montpellier. Faktisk har PSG ikke vundet i de seneste tre indbyrdes kampe. I maj 2010 blev det 3-1 til Montpellier i Paris, og forrige kamp i Montpellier, i august 2009, endte også 1-1.
MONTPELLIER
Nr 7 i Ligue 1. 8-6-6 (17-20). Hjemme: 5-3-2 (13-8)
Montpellier der i sidste sæson overraskende (var oprykker) blev nr 5 i ligaen, er også med i subtoppen i denne sæson. En overgang var holdet endda helt med fremme, men 2010 blev sluttet af med 5 runder i træk uden sejr (2 tab og 3 uafgjorte). Efter lørdagens 2-1-hjemmesejr over Valenciennes, er Montpellier dog ikke langt efter de førende: 5 point efter Lille og 4 efter PSG.
Sejren var opmuntrende fordi det var den første i lang tid (i forrige weekends pokaltunde tabte Montpellier 0-1 hos L2-klubben Reims), og fordi man vendte 0-1 til 2-1 i de sidste 10 minutter, det andet mål endda efter en udvisning af højreback Stambouli.
Spillet synes stadig ikke at flyde helt som det skal, men der kæmpes godt.
Generelt er det værd at bemærke at Montpellier har ligaens tredjemindst scorende offensiv; kun bundholdet Arles og Nice er dårligere (på hjemmebane er det dog lidt bedre; her er offensiven nr 10). Defensiven er til gengæld solid; kun 3 klubber har lukket færre ind.
Montpellier har ellers nogle interessante offensivspillere i fx centerforward Giroud (7 mål), den hurtige kantspiller Aït Fana, den fikse offensive midtbanemand Marveaux (har dog ikke været oppe på sidste sæsons højder) og Estrada, den chilenske VM-spiller med det gode spark og fine overblik.
I defensiven har man rutinerede nøglespillere som midtbanemand Piteu, midterforsvarer Spahic og venstreback Jeunechamps, men også en række unge stortalenter.
Ungt og hårdtspillende
Montpellier er karakteriseret ved at have et temmelig ungt mandskab; flere af stamspillerne er omkring de 20. Og holdet er hårdtspillende; indtager fairplay-listens 20.- og sidsteplads med 43 gule og 4 røde i 20 ligakampe (PSG er nr 10 med 32/2).
Orker man ligacuppen?
Ja, det kan man roligt regne med. Det er semifinalen, og dermed kun eet skridt fra finalen hvor en gevinst vil give en Europa League-billet. Desuden står Montpellier over i den kommende weekends pokalrunde (efter eliminationen i Reims) og kan derfor roligt bruge alle kræfter mod PSG.
Montpellier er nået i semifinalen ved at vinde 2-0 hjemme over L2-klubben Ajaccio (oktober) og 2-1 hjemme over Lille (november). I sidstnævnte kamp var Montpellier også uden Spahic – men Lille stillede heller ikke i stærkeste.
Trupnyt for Montpellier
Trup: Jourdren, Pionnier - Bocaly, Yanga-Mbiwa, El Kaoutari, Collin, Jeunechamp, T.Mézague - J.Marveaux, Pitau, G.Lacombe, Estrada, Dernis, J.Martin, Saihi, Belhanda - Giroud, Aït Fana, So.Camara
Mangler: Kabze (angreb - starter), Legras (reserve), Dzodic (midterforsvar – starter når klar, men været meget skadet), Koita (reserve), Spahic (midterforsvar – starter), Stambouli (højreback – starter i de seneste kampe)
Montpellier må ligesom mod Valenciennes undvære den tyrkiske angriber Kabze. Det er dog næppe et stort savn – i 18 kampe i denne sæson (heraf 13 fra start) har han scoret 0 mål og kun leveret 1 assist. Han scorede dog begge mål i 2-1-sejren over Lille i kvartfinalen.
Værre er det at man fortsat må undvære forsvarsstyrmanden, den hovedstødsstærke og rutinerede Spahic. De purunge Yangambiwa og El Kaoutari (begge 20 år) er store talenter, men er bedst når de har en rutineret makker; i øvrigt har El Kaoutari mest været reserve i denne sæson, og han var da også forsvarets svageste mod Valenciennes. I øvrigt er de to unge kun henholdsvis 1,84 og 1,8 høje, og det kan blive et problem mod høje Hoarau.
Man må desuden undvære højreback Stambouli der blev udvist i lørdags. På papiret ikke et problem eftersom det egentlige førstevalg på højrebacken Bocaly (der holdt Nenê i skak i oktobers kamp mod PSG) er med, men Bocaly har været skadet og har ikke spillet siden 4. december, bortset fra de 4 minutter han fik som indskifter i lørdags. Han er sikkert sulten, men er timingen i top?
Til gengæld styrkes den defensive midtbane betragteligt af anfører Piteau der måtte stå over i lørdags.
I målet stiller mange franske klubber traditionelt med andenkeeperen i pokalkampe, men spørgsmålet er hvem der er hvad lige nu i Montpellier. Sidste sæsons førstemand Jouffren har stået i alle ligakampe i denne sæson – dvs indtil i lørdags hvor Pionnier havde erobret pladsen (og gjorde det fint)...
Bud på opstilling
Pionnier/Jouffren - Bocaly, Yanga-Mbiwa, El Kaoutari, Jeunechamp - Dernis/Marveaux, Pitau, Estrada - Camara/Belhanda, Giroud, Aït-Fana.
PARIS SG
Nr 2 i Ligue 1. 9-7-4 (32-22). Ude: 3-4-2 (11-10)
Hovedstads-storklubben der normalt er vældigt ustabil (i sidste sæson blev det til en 13.-plads og en pokaltriumf) havde et flot efterår. Andenplads i den franske liga (dog a point med Rennes og Lyon), 1 point efter Lille, og en førsteplads i Europa League-gruppe J foran Sevilla og Dortmund.
Efter en lang periode med flot spil og ditto resultater, blev 2010 afsluttet på skuffende vis med 2-2 hjemme mod Monaco og 0-2-tab i Nancy (første tab i 14 kampe)
God start på 2011
Måske havde det hårde kampprogram sat sine sport. I hvert fald ser julepausen ser ud til at have gjort gavn: PSG lagde ud i forrige weekends pokalrunde med på hjemmebane at tæve Lens med 5-1. Ok, udeholdet fik en mand udvist, men da stod der 2-0 til et meget dominerende PSG-hold.
Og PSG vandt også i lørdagens ligarunde, 2-1 hjemme over Sochaux. Igen via en stærk indsats – men der skulle kæmpes for det mod en farlig modstander. Kampen trak tænder ud, forlyder det fra PSG-træner Koumouaré (equipe.fr).
PSGs defensiv er ikke skræmmende (diverse klassespillere, fx stortalentet Sakho, men også et par af og til lidt for angrebsglade backs og en svingende målmand) – faktisk har 9 hold lukket færre mål ind – men midtbane og angreb er fremragende (kun eet hold – Lille – har scoret flere mål).
Makélélé og Nenê
Centralt på midtbanen er gode, gamle Makélélé still going strong (suger boldene til sig og fordeler dem snusfornuftigt), venstrekant Nenê er såmænd ligaens næsttopscorer med 13 mål (og i øvrigt ligaens bedste spiller, ifølge sportsavisen L'Equipe), og højrekant Guily er ligaens fjerdebedste oplægger (4 målgivende afleveringer) og kan også selv score (satte sejrsmålet ind mod Sochaux). Angriberne Hoarau og Erdinc har scoret færre mål end ventet (dog 6 og 4), men er også gode til at lægge op og skabe plads.
Orker PSG ligacuppen?
PSG er med i det hele – toppen af ligaen, Europa League-1/16-finale, den store pokalturnering. Orker man også ligacuppen? Det tyder meldingerne fra den parisiske lejr på. Og det er altså semifinalen, eet skridt fra finalen (23. april) i Paris.
I øvrigt er PSGs kamp i den kommende weekend et pokalopgør mod en femtedivisionsklub. Så mon ikke man mener man kan tillade sig at brænde kræfter af i Montpellier.
PSG har nået semifinalen ved at vinde 2-1 i Lyon efter forlænget spilletid (i oktober) og 3-1 i Valenciennes (i november).
Trupnyt for PSG
Trup: Edel, Coupet - Makonda, Armand, Z.Camara, Jallet, Tiéné, Sakho, Sa.Traoré - Nenê, Makelele, Clément, Chantôme - Luyindula, Giuly, Hoarau, Erding, Maurice
Mangler: Ceara (højreback - starter/indskifter ), Bodmer (starter/indskifter), Sessegnon (højrekant – reserve)
I forhold til lørdagens ligakamp får man venstreback Tiené tilbage. En forstærkning af både defensiv (dermed kan Armand rykke ind i midterforsvaret hvor han danner en stærk duo med Sakho) og offensiv (Tiené har et godt samarbejde med Nenê).
Og dermed kan PSG stille med stort set stærkeste hold. Overraskende nok sad rutinerede Makélélé på bænken mod Sochaux, og det må næsten betyde at han starter inde på den defensive midtbane i denne kamp.
På een plads kan man forvente turn-over i forhold til idealopstillingen – på målmandsposten - men man kan diskutere om det er en svækkelse at superrutinerede Coupet skal stå i stedet for den ustabile Edel.
Og så kan det være at Luyindula får Erdincs plads i angrebet, ved siden af Hoarau.
Bud på opstilling
Coupet – Jallet, Armand, Sakho, Tiéné – Guily, Makelele, Chantôme, Nenê – Hoarau, Luyindula/Erdinc
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar