Mönchengladbach - Frankfurt: 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 48-31-21%
- Betvalue
- 2105,6%
- Spilbar ned til odds
- 2,08
- Rigtig/forkert
Sidste udkald for Gladbach!
Er det ikke helt, men med 5 point op til stregen, og et møde med en bundkollega, endda hjemme, så er sejr simpelthen et must, hvis ikke BL-eksistensen skal fortone sig i skyerne.
Die Fohlen ér udpræget hjemmehold, ubesejret i de sidste 5 på Borussia-Park, vandt senest 3-1 mod Hertha, og jeg forventer et sammenbidt og determineret mandskab, der med vilje og kraft vil søge den sejr, der kan bringe holdet ind i overlevelseskampen igen.
Frankfurt lægger sig ikke frivilligt, de er nemlig også i problemer, 3 point til stregen, og vil formentlig stå dybt og defensivt, og koncentrere sig om det ene point.
Det er lidt knald eller fald for Gladbach, og med 54.000 i ryggen og hjemmestyrken in mente, er odds 2,20 på 1-tallet værd at gå efter.
Odds:
1: 2,20 Nordicbet, Stan James
X: 3,25 Bet365, Betway, Gamebookers
2: 3,60 Expekt
Gladbach, nr. 18, 6-6-14, 21:32, var en tur i Leverkusen sidste søndag, og da stadionuret havde rundet de 90 minutter, havde man faktisk det ene point på kontoen, hvilket efter kampens forløb bestemt ikke havde været ufortjent.
I de absolut døende sekunder af overtiden fik Leverkusen alligevel scoret, endda et kludemål af rang; et skudforsøg af Voronin blev rettet af 2 gange, og trillede stille og roligt i mål (og tak for det herfra J ).
Men en rigtig grum skæbne for bundholdet, der på intet tidspunkt spillede som en nedrykker – tværtimod viste man vilje og moral, stod godt defensivt og organisatorisk, og holdt egentlig de formstærke Werks-Elf overraskende godt fra fadet.
Offensivt havde man ikke meget at byde på, og dét man havde, døde ud når man kom frem til de sidste
Dermed måtte man indkassere udebanebét nummer 11 i denne sæson, 1-2-11, 8:22, og med blot 5 point er man BL’s ringeste i dén disciplin.
Kuriøst så ringe man er ude, ikke bare i denne sæson, men egentlig i de sidste 3 sæsoner; 03/04 lød statistikken 3-3-11, 19:33 – i 04/05 hed den 0-7-10, 9:30, og i sidste sæson 2-5-10, 15:32.
Utroligt, men sandt.
Ganske anderledes ser det ud hjemme på Borussia-Park, hvor man generelt er et helt andet mandskab at følge, og de mange point hjemme har sikret BL-eksistensen de sidste 3 sæsoner.
I denne er man 5-4-3, 13:10, uden nederlag i de sidste 5, 1-4-0, 6:4 (1-1 Mainz, 0-0 Nürnberg, 0-0 Aachen, 2-2 Bremen og senest 3-1 mod Hertha).
Set bort fra kampen mod Aachen, hvor man virkelig var på hælene og burde ha’ tabt, så dækker de 3 øvrige uafgjorte over kampe, hvor man burde ha’ vundet.
Men det har knebet med scoringerne i denne sæson, blot 21 af slagsen er ringest i BL.
En væsentlig årsag hertil er fraværet af landsholdsangriber Neuville, der blot har spillet 13 kampe i denne sæson grundet skader – den lille Neuville er ideel som Sturmpartner til en af de 2 store Rafael og Kahé, og hám har man tydeligt manglet.
Der har samtidig manglet en type på midten der har kunnet lede og fordele boldene, og lidt for ofte er man gået i stå når man kommer til modstandernes felt.
Inden sæsonen blev den argentinske Spielmacher Insua ellers købt til opgaven, men dén har han ikke på noget tidspunkt kunnet magte, og rekordtransferen har været en gigantisk skuffelse.
Mod Hertha og Leverkusen var der dog tendenser til, bedre sent end aldrig, at Insua omsider begynder at træde i karakter – selvom det ikke har udmøntet sig i hverken assist eller mål.
Insua har vist langt mere vilje og karakter end på noget andet tidspunkt i denne sæson, og det har Die Fohlen i dén grad sukket efter.
Fortsætter han den opadgående formkurve, kunne han godt ligne manden der bliver afgørende for 3 point mod Frankfurt.
Den hollandske træner Luhukay (netop underskrevet ny kontrakt der også gælder 2. BL) er udmærket klar over, at sejr er lig med fortsat håb, mens nederlag eller uafgjort ikke kan bruges til noget som helst.
Man skál vinde, men derfor behøver sejren ikke sikres hurtigt og med offensivt og aggressivt spil – jeg forventer en lidt forsigtig start, hvor man for alt i verden skal undgå at komme bagud, man skal med hårdt arbejde og en stålsat vilje knokle sig til et overtag, og så slå til når chancen byder sig.
Jeg synes de sidste 2 kampe har vist, at man rent faktisk er i besiddelse af denne vilje til sejr, og med 54.000 i ryggen vil man blive båret en del af vejen.
Trupnyt:
Daems (f-m), skadet – reservemæssig svækkelse
Delura (off-m), skadet – svækkelse overall
Neuville (a), i sidste fase af genoptræning – forventes at være med i truppen, og evt. få lidt spilletid i 2. halvleg, klar forstærkning
Forventet opstilling:
Keller – Bøgelund, Gohuori, Zé Antonio, Jansen – Kluge, El Fakiri, Degen – Insua – Rafael, Kahe
Frankfurt, nr. 12, 6-12-8, 33:44, rykker ikke ned!
Det er i hvert fald hvad træner Funkel konstant siger, men med blot 3 point til stregen må man siges at være i overhængende fare for det alligevel!
Trods 7 point i de sidste 3 kampe, heraf de 6 på hjemmebane, hænger man nemlig stadig godt og grundigt fast i bundsuppedasen, i denne ekstremt jævnbyrdige BL-sæson.
Desuden skal Funkel måske passe lidt på med sine forudsigelser, eftersom han er den træner gennem tiderne, der er rykket ned næstflest gange, nemlig 3!!
I sidste runde fik man en rigtig fin skalp på hjemmebane, da Bayern var på besøg.
Stik imod spil og chancer vandt man nemlig 1-0, på et fantastisk og akrobatisk mål af Preuß (df-m) 12 minutter før tid – et mål der bestemt kandiderer til Tor des Monats, og måske endda Tor des Jahres, i hvert fald på Commerzbank.
3 rare point i nedrykningskampen kunne sættes på kontoen, men som træner Funkel så rigtigt sagde efterflg., så var det han havde set ikke noget der ville få ham til at sove roligt om natten.
Bayern sad på det hele, 62% boldbesiddelse og 21-7 i skud på mål – Frankfurt blev spillet i knæ, med enkle midler, men Der Rekordmeister var endnu engang ineffektive foran mål.
For en sjælden gangs skyld holdt man altså nullet, hvilket da bestemt var positivt, eftersom man med 44 modscoringer råder over BL’s næstringeste forsvar, og der har været gabende store huller i defensiven i denne sæson.
Det var samtidig hjemmesejr nr. 2 i træk, og det er nok hjemme eksistensen skal sikres, man har hentet 21 af de 30 point man har på Commerzbank, 4-5-4, 15:22.
Kampen mod Gladbach er en såkaldt 6-points-kamp, og dem render man ind i nogen stykker af i de næste 5-6 runder, hvor man møder bundhold som Cottbus, Bielefeld, Bochum, Dortmund og Aachen, og altså må siges at ha’ BL-eksistensen på egne fødder.
Via en finaleplads i sidste års tyske pokal (man er i semifinalen i dette års) var man kvalificeret til UEFA’cuppen i denne sæson, og de relativt mange kampe man har spillet, med en tynd trup, har sat sig sine spor.
Funkel har døjet med en del skadede spillere sæsonen igennem, og til opgøret mod Gladbach mangler man også et par vigtige spillere, se trupnyt – specielt målmand Pröll er stærkt savnet.
Det er nu ikke årsagen til den defensive opstilling, med kun Takahara alene i front, for sådan spiller Frankfurt ude som hjemme.
Formentlig i erkendelse af, at man måske ikke har det stærkeste forsvar i BL.
Og kan man slippe fra Borussia-Park med en enkelt pind, ville det bestemt være tilfredsstillende.
Kønt bliver det næppe hvad Die Hessen vil vise, man kommer bestemt ikke for at underholde, og selvom man er udpræget hjemmehold, så er man ikke helt nemme at ha’ med at gøre ude, 2-7-4, 18:22.
Hvor meget den statistik så kan bruges til, mod et Gladbach, der har kniven direkte på struben, kan jeg tvivle på.
Trupnyt:
Pröll (g), skadet – klar svækkelse at undvære stamkeeperen
Zimmermann (g), skadet – svækkelse reservemæssigt
Jones (f-m), skadet – klar svækkelse overall
Weissenberger (m), skadet – svækkelse overall
Köhler (a), skadet – svækkelse offensivt reservemæssigt
Amanatidis (a), skadet – klar svækkelse offensivt
Forventet opstilling:
Nikolov – Ochs, Vasoski, Kyrgiakos, Spycher – Preuß, Fink, Meier, Streit – Thurk -Takahara
Kampen kan livestreames på bwin såfremt man har konto
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar