Vundet
Tips & Spilforslag
Millwall - Sheffield Utd: 2
Spiltip af Bo Jensen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 20-30-50%
- Betvalue
- 1105%
- Spilbar ned til odds
- 2,00
- Rigtig/forkert
Betting tip
MILLWALL - har som nævnt vist flotte resultater på det seneste, og har altså ikke prøvet at tabe i over én måned nu. Men de flotte resultater er primært hentet på udebane, hvor det bl.a. er blevet til en 2-1 sejr over Wolverhampton samt senest 1-1 ude mod Norwich. Millwall har spillet deres seneste fire kampe uafgjort, hvoraf de to var på hjemmebane (0-0 mod Cardiff og 1-1 mod QPR). Det er rent faktisk kun lykkedes Millwall at hente yderligere ét point på hjemmebane, og det var da de i anden spillerunde fik 0-0 mod Coventry.
Det er indtil nu blevet til tre nederlag på eget græs, og de er alle kommet mod modstandere uden for top-10. Den første hjemmesejr har de altså til gode, men ikke meget tyder på, at den kommer i aftenens kamp. Millwall har derimod formået at hente hele otte point på udebane (2-2-3), og det er en stor del af forklaringen på, at de ikke ligger håbløst sidst. Selvom Millwall ligger nr. 23 og dermed andensidst, så har de stadig kontakt til den nederste midte, og med en sejr over United vil de da også helt sikkert kravle væk fra nedrykningspladserne, da der kun er tre point op til Hull på 17.-pladsen. Så tæt er det i bunden af The Championship.
Millwall kæmper desuden med nogle afgørende skader og karantæner. Således må den farlige angriber Barry Hayles (fast) sidde udenfor efter han blev vist ud i weekendens kamp mod Norwich, mens Hayles' angrebsmakker, Carl Asaba (fast), er tvivlsom til kampen, efter han pådrog sig en mindre skade i samme kamp. Matt Lawrence (f - fast) er derimod på vej tilbage efter en skade, og ser ud til at kunne få comeback i aften, men en skadet Mark Phillips (f - fast) sidder fortsat udenfor.
SHEFFIELD UNITED - er flyvende for tiden, og de formåede på fornemmeste vis at rejse sig fra sæsonens blot andet nederlag (og andet pointtab), da de i weekenden på hjemmebane besejrede Wolverhampton med 1-0. Uniteds to nederlag er begge kommet på udebane (4-0-2), men mod svære modstandere som Reading og QPR. De har haft godt styr på holdene fra den nederste halvdel, og nu venter en af sæsonens (på papiret) 'letteste' udekampe - og det skal det blive til tre point mod rækkens indtil nu svageste hjemmehold.
United-manageren Neil Warnock råder desuden over de samme spillere, som i weekenden slog Wolves. Det ventes dog, at Warnock giver angriberen Neil Shipperley (fast) en hviledag, men med holdets bredde kan man ikke kalde det for en svækkelse. Lejesvenden fra Portsmouth, Vincent Pericard, og sommerens £500.000 indkøb, Danny Webber, står nemlig begge på spring for en plads i startopstillingen - og det er to fuldgode erstatninger.
Konklusion
Jeg forventer, at Sheffield United i aften endnu engang beviser, at de fortjener at ligge nr. 1 i rækken. De er stort set det eneste hold, der gennem hele sæsonen har vist stabilitet, og skal det billede fortsætte, så skal Millwall besejres. Selvom Millwall ikke har tabt i nu seks kampe, så har de på ingen måde været skræmmende på hjemmebane, og nu bliver modstanden tilmed et tak sværere, end den har været i de seneste kampe.
Centrebet tilbyder odds 2,10 for 2-tallet, og det synes jeg er et rigtig flot odds. Denne kamp skal nemlig udmønte sig i en sikker udesejr, selvom det måske næppe bliver med mere end to mål. Neil Warnock ser endelig ud til at have fundet det mandskab, der kan og skal føre Sheffield United tilbage i Premier League - og nedrykningskandidaten Millwall skal selvfølgelig få dette at mærke.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar