Tabt
Tips & Spilforslag
Milan - Lyon: (AH: -0,5) 2
Spiltip af Jens Bøye
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 48-32-20%
- Betvalue
- 3110,8%
- Spilbar ned til odds
- 3,40
- Rigtig/forkert
Betting tip
Det indledende opgør, i Frankrig, endte 0-0. Efter en ekstremt nervøs start fra hjemmeholdets side – Milan sad totalt på kampen i første halvdel af første halvleg – fik de franske tropper kæmpet sig tilbage, og i anden halvleg var Milan vel ret beset heldig med ikke at indkassere mål. Som ventet havde gamle Costacurta, der i Cafus og Stams fravær spillede højreback, sit hyr med den hurtige Malouda.
Milan skuffede stort i weekenden ved at tabe 1-0 i Lecce (næstsidst i Serie A). Man sparede dog en række stamspillere.
Milan er 14-1-0 på eget græs i Serie A. Seneste hjemmekamp var 3-1-sejren over Fiorentina d. 25. marts.
I efterårets CL-gruppespil vandt det italienske hold sin gruppe foran PSV. Netop hollænderne tildelte Milan det eneste nederlag – 1-0 i Eindhoven – og formåede desuden at få uafgjort i Italien. Milan delte point med Schalke på udebane (2-2), men slog tyskerne på eget græs. Fenerbahce slog man både ude (4-0) og hjemme (3-1).
I ottendedelsfinalen sendte Milan Bayern München ud via 1-1 i Tyskland og en knusende 4-1-sejr hjemme i Milano. Hjemme-statistikken for denne sæsons CL siger således: 3-1-0 (10-4).
Trupnyt
Trup:
Målmænd: Dida, Fiori, Kalac.
Forsvar: Cafu, Costacurta, Kaladze, Maldini, Nesta, Jankulovski, Simic, Stam.
Midtbane: Ambrosini, Gattuso, Kakà, Pirlo, Rui Costa, Seedorf, Serginho, Vogel.
Angreb: Amoroso, Gilardino, Inzaghi, Shevchenko.
I forhold til sidste uges kamp er Lyon markant forstærket af Juninho – men Milan fremstår også stærkere. Cafu er nemlig tilbage - han fik en halv time mod Lecce - og man har også Stam. Begge savnedes i den første kamp, og det betød at ældgamle Costacurta måtte spille højreback – hvor han ofte blev den lille mod hurtige Malouda. Det er usikkert, om Cafu og Stam er HELT oppe på dupperne, men alternativt kan træner Ancelotti jo også bruge Maldini, der gjorde det noget bedre end Costacurta, da han blev sat ind. Mod det taler dog, at han spillede hele kampen mod Lecce, og Bello Paolo bliver jo heller ikke yngre...
I det hele taget er det umuligt at forudsige den defensive opstilling. Personligt ville jeg stille med Cafu, Stam, Nesta og Maldini – men træneren hedder jo Carlo, ikke Jens... Og Serginho og Kaladze gjorde det i øvrigt godt i Lyon.
Mht offensiven: Inklusive sidste uges opgør i Lyon var Lecce-nederlaget anden kamp i træk uden Milan-scoring – bemærkelsesværdigt når man råder over folk som Shevchenko, Gilardino og Inzaghi – for ikke at tale om Kakà...
Krise eller tilfældighed? Tjah. Milan spillede faktisk en ganske god kamp i Lyon – bortset fra netop angriberne. Shevchenko var vel so-so – mens Gilardino var decideret dårlig. Og mod Lecce stillede man med et halvt andethold (hvilket dog stadig burde have været godt nok til at tæve et bundhold...). Shevchenko og Kakà var begge udenfor – og det var midterforsvarer Nesta i øvrigt også. Inzaghi kom ind en god halv time før slutfløjt, og det ligner et makkerskab mellem ham og Shevchenko på San Siro.
Bud på opstilling
--------------Dida-------------
Cafu/Stam/Maldini--Nesta--Maldini/Stam/Kaladze--Kaladze/Serginho/Maldini
------------Pirlo---------------
----Gattuso-------Seedorf---
-----------Kakà-----------------
-----Inzaghi—Shevchenko----
Lyon hentede sig en 1-0-sejr i Troyes i weekenden. Der var tale om en pligtsejr mod et bundhold i en kamp der langt fra var velspillet, men i defensiven var Lyon solid. Effektivt af mesterholdet, der i øvrigt sparede en række stamspillere.
Lyon er 11-5-0 (30-7) på fremmed græs i den franske liga. Kun i ét af de 16 opgør har Lyon ikke scoret (0-0 i Saint-Etienne i december, hvor Lyon-spillerne var trætte). I denne CL-sæson lyder udebane-statistikken 3-1-0 (7-2), og her har franskmændene nettet hver gang.
I efterårets CL-gruppespil var franskmændene suveræne og vandt deres gruppe foran Real Madrid: 5 sejre og 1 uafgjort... Netop Real fik en sæk på 3-0 i Lyon, men klarede dog 1-1 i Madrid. Både Olympiakos (2-1 i Frankrig og 4-1 i Grækenland) og Rosenborg (2-1 i Frankrig, 1-0 i Norge) tabte begge opgør mod Lyon.
I ottendedelsfinalen fik Lyon hævn over PSV, der jo (set fra min side, temmelig heldigt og ufortjent) slog franskmændene ud i sidste sæsons playoff. Denne gang vandt Lyon 1-0 i Holland og 4-0 i Frankrig. Suverænt (selv om det skal med, at PSV fik en mand (Cocu) vist ud i returopgøret).
Trupnyt
Trup:
Coupet, Vercoutre - Berthod, Clerc Cacapa, Cris, Abidal, Monsoreau, Müller, Diatta, Réveillère - Clement, Ma. Diarra, Govou, Juninho, F. Malouda, Pedretti, Wiltord, Ben Arfa - Benzema, Carew, Fred
Mangler: Tiago (m – fast)
Lyon får holdets største personlighed tilbage. Juninho havde karantæne i den første Milan-kamp, men er nu klar til at sætte sit præg på midtbanen med et storslået overblik og blik for stikninger til angriberne samt et uhyggeligt frispark. Han spillede i øvrigt godt mod Troyes i weekenden.
Til gengæld må man undvære Tiago, der har vist sig som en virkelig god sekundant ved siden af Juninho. Det er klart, at Tiago nemmere kan undværes end Juninho, men uproblematisk er savnet bestemt ikke. Mit bud er, at man bruger Pedretti, det store spilfordeler-talent, der har sin styrke i pasningerne, overblikket og de dybe stikninger, men en svaghed i fysikken. Han er ikke helt så bevægelig som Tiago og heller ikke så målfarlig, men han gjorde det virkelig godt som Juninhos afløser i den første kamp og bør igen kunne gøre en god figur – især fordi han nu rykkes over i højresiden, hvor han normalt er bedre tilpas.
Det kan i øvrigt bemærkes, at Lyon mod Troyes sparede midterforsvarer Cris, fløjspillerne Malouda (kom dog ind midt i anden halvleg) og Wiltord samt centerforward Carew (fik de sidste 20 minutter). Alle 4 får sandsynligvis en startplads i Milano. Carew spillede ganske vist skidt i sidste uges møde med italienerne, men jeg tror ikke Houllier vil give afkald på nordmandens styrke i hovedspillet og som targetman (en mulighed er naturligvis Fred – eller endda Wiltord). Den eneste, ud over Carew, der spillede en halv-ordinær kamp mod Milan, var højreback Clerc, men her er landsholdsmand Réveillère, tilbage efter en skade, en oplagt mulighed. Han spillede mod Troyes og kan også få chancen i Italien.
Bud på opstilling
----------------------Coupet----------------
Clerc/Réveillère – Cris – Capaca – Abidal
----------------------Diarra-----------------
-------Pedretti----------------Juninho------
Wiltord-----------------------------Malouda
---------------------Carew------------------
Uddybning og konklusion
Begge hold er forstærket i forhold til den første kamp. Lyon mest – her vender midtbanekreatør (og kanonskytte) Juninho tilbage (dog mangler Tiago). Men også Milan, hvor veteranerne Cafu og Stam er med i truppen.
Lyon-træner Houllier siger, at hans hold har en fifty-fifty chance... Dén tror jeg ikke helt på, men de kontrastærke franskmænd har bestemt en pæn mulighed... Centerforward Carew synes ikke at være i topform, men Milan har heller ikke set for stærk ud i offensiven på det seneste...
Jeg formoder, at Lyon nu har lagt benovelsen fra sig og vil bygge videre på den stærke anden halvleg på hjemmebane. Men overmod vil der næppe blive tale om. Houllier er snu og har i Capaca, Juninho og Wiltord nogle dygtige og koldhjernede erfarne spillere. For ikke at tale om Cris, der er en fremragende midterforsvarer, og målmand Coupet, der omtales med stor respekt i Milan.
Milan på hjemmebane er dog ikke sådan at bide skeer med. PSV gjorde det – men 4-1-sejren mod Bayern viste, hvor farlige Kakà, Shevchenko og co. kan være.
Hmm. Milan har hjemmebane og trods alt et bredere og stærkere hold. Men Lyon er bestemt ikke ufarlig. Og selv om Milan på papiret har alle mand klar, så er det lidt usikkert, om Cafu og Stam nu også er helt beredte til en kamp på dette niveau. Den italienske højreside kan meget vel få det svært mod Juninho og Malouda.
Juninhos tilbagevenden og usikkerheden omkring Milans forsvar må medføre, at der er værdi i et X2-spil, når oddset er så højt (med odds 2,13 er betvaluen cirka 110% - og der er værdi ned til odds 1,93).
Odds-forklaring
Asian handicap 0:0,5 er reelt det samme som X2, eftersom Lyon fører med et halvt mål.
Bemærk, at der IKKE er tale om 0 & 0,5.
Note
Der tages forbehold for fejl og misforståelser og sidste-øjebliks-ændringer i skadessituationer. Kommentarer og rettelser er meget velkomne.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar