Milan - Lecce: 1 (0-1)

San Siro, Milano
Lørdag den 26. november 2005 kl. 20.30

Hjemmeholdet er noget svingende for tiden, dog ikke hjemme hvor alt bliver vundet. Lecce er også meget konstante i deres udebanepræstationer, hvor alle kampene indtil nu er tabte. Sidste sæsons indbyrdes opgør endte med en sejr på 5-2 til Milan i Milano, og nede i Italiens hæl blev resultatet 2-2. Gæsterne har ikke hentet points ude mod Milan siden januar 2000.

Milan
Hjemme: 6-0-0 (17-5)
De rød/sorte milanesiske djævle tabte sidste søndags top opgør i Firenze med 1-3, og da Juventus samtidig vandt deres udekamp mod Roma så sikkert som 4-1, blev distancen til førstepladsen igen øget således, at man nu er fem point efter Juve igen.

Nederlaget var dog lidt uheldigt eftersom man blev snydt for et klokkeklart straffespark og fik et tilsyneladende korrekt Gilardino-mål annulleret ved stillingen 1-2. I hele første halvleg havde Milan da også fuld kontrol med begivenhederne, og skudstatistikken sagde 7-1 i Milans favør. Desværre for dem, stod der 1-1 på måltavlen ved pausen, og da Martin Jørgensen gjorde det til 2-1 tredive sekunder inde i anden halvleg, var det op af bakke for gæsterne. Men sådan går det jo ofte, når man ikke formår at score på sine chancer……

Luca Toni scorede sit andet, og Fiorentinas tredje mål kort før tid, og slukkede dermed endeligt lyset for Ancelottis tropper.

De fik dog en flot oprejsning med en fortjent 4-0 sejr ude mod Fenerbache i Champions League i onsdags, kan nu selv sikre sig videre avancement, når Schalke gæster San Siro i december. Shevchenko lavede alle fire mål, så hans selvtillid er i top igen, efter et mindre formdyk og skadespause.

Milaneserne laver mange mål for tiden, og når de kan score fem mål mod Udinese, tre mod Juventus og fire mod Fenerbache, ja så tror jeg også at de laver et par stykker mod Lecce. Vieri og Inzaghi er ikke helt i omdrejninger for tiden, men det er Gilardino og, siden i onsdags, også Andrei Shevchenko. Holdet er karantænefrit, og må kun undvære backen Cafú og midtbanemanden Ambrosini som begge er skadede. Ambrosini har dog været væk længe, så det er ikke noget større tab, værre er det med Cafú der vil mangle i det offensive. Umiddelbart vil jeg tro, at Ancelotti stiller med følgende 11 fra start: Dida-Stam, Nesta, Maldini, Serginho-Gattuso, Pirlo, Seedorf-Kaká-Gilardino, Shevchenko. Midtbanen og centerforsvaret har været den samme gennem holdets sidste fem kampe, så måske bliver der udskiftet lidt. Eksempelvis kunne det tænkes, at Jankulowski og Vogel træder ind på midten i stedet for Gattuso og Seedorf. Holdet er dog stadigvæk meget stærkere end Lecce.

Lecce
Ude: 0-0-6 (1-13)
Syditalienerne fik sæsonens kun anden sejr i søndags, da et skades- og karantæneramt Siena (manglede bl.a. spilfordeleren Thomas Locatelli) blev nedsablet med 3-0. Specielt indskiftede Cozzolino’s afsluttende mål til 3-0 i kampens døende minutter var en perle, da han fra egen banehalvdel gik forbi tre-fire Siena spillere, rundede målmanden og sparkede bolden i det tomme mål. Sejren kunne dog let have blevet større, men Lecce brændte nogle store chancer. Før kampen mod Siena havde holdet tabt de forudgående fire kampe, med tilsammen 0-10! To nederlag på hjemmebane mod hhv. Juventus (0-3) og Messina (0-2), samt to nederlag ude mod Parma (0-2) og Palermo (0-3).

Et af holdets store problemer er, at sidste års topscorer Vucinic ikke har scoret i år. I søndags fik han så endelig hul på bylden med målet til 1-0, men det forslår nok ikke det helt store mod Milan. Lorenzo Stovini var sidste sæson manden som bandt forsvaret sammen (noget af en opgave han havde, da den daværende træner Zdenek Zeman satsede meget offensivt), men i indeværende sæson har han ikke været på samme niveau.

Sejren over Siena var fortjent, og holdet er også bedre end placeringen umiddelbart angiver. Men lige lidt nytter det, når man ikke vinder sine kampe. Måske var kampen mod Siena et vendepunkt, men det tvivler jeg på har nogen effekt i denne weekends opgør mod det milanesiske storhold. Jeg tror dog at Lecce nok skal blive bedre som sæsonen skrider frem, og på den baggrund tvivler jeg ligeledes på at de rykker ned. Men jeg er overbevist om at de taber til Milan!

Lecce er uden skader og karantæner bland de faste spillere og stiller sandsynligvis i en 4-3-3 formation som skal prøve at matche Milans stærke midtbane, og startformationen kunne se således ud: Sicignano-Cassetti, Diamoutene, Stovini, Rullo-Camorani, Ledesma, Pinardi-Konan, Vucinic, Valdes.

Konklusion:
Lad det være sagt med det samme: jeg er overbevist om at Milan vinder denne kamp, og jeg er lige så sikker på, at de vinder med mere end et enkelt mål. Lecce’s usikre forsvar og ofte ineffektive angreb bør ikke volde Milan de store kvaler. Berlusconi’s foretrukne 11 vinder ofte med mere end et enkelt mål, og de må være interesserede i at vaske sidste uge 1-3 nederlag væk foran deres egne "Brigato Rosso" på San Siro. Da Juve i den kommende weekend møder Treviso hjemme på Dell’Alpi i Torino, har man under ingen omstændigheder råd til, at sætte points til her.