18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Milan - Juventus

Infokamp

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Læs -anmeldelse
Betting tip
Topopgør i Serie A på Giuseppe Meazza, hvor en udesejr næsten kan afgøre mesterskabet efter blot 10 spillerunder. Naturligvis resterer der mange runder efter denne kamp, men kan ”La Vecchia Signora” trække sig sejrrigt ud af lørdagens kamp, ja så vil de have et forspring på otte points til de milanesiske rivaler. Sidste sæsons interne opgør endte med en Juventus sejr på 1-0 i Milano og den omvendte kamp i Torino endte 0-0. Sidste Milan hjemmesejr mod Juve ligger tilbage i marts 2003.

Milan
Hjemme: 4-0-0 (9-3)
Sidste kamp: 3-1 sejr ude over Empoli

Hjemmeholdet kan reelt set kun bruge en sejr i dette opgør. Alt andet vil gøre jagten på Lo Scudetto mere end besværligt. Vinder Milan derimod dette opgør, vil de kun være to points efter Juventus, og Serie A er igen meget åben.

Berlusconis drenge har hidtil i sæsonen kun tabt en enkelt kamp (1-2 ude mod Sampdoria), og spillet en enkelt uafgjort (1-1 i åbningskampen mod Ascoli, som var en ren vandpantomime), begge udekampe. De resterende syv kampe er alle vundet. Man har ikke mødt andre tophold endnu.

Holdet er op til denne sæson forstærket med forsvars/midtbanespilleren Jankulovski fra Udinese, midtbanespilleren Vogel fra PSV og angriberen Vieri fra lokalrivalerne Inter. De to førstnævnte har begge startet inde i de sidste par kampe, mens Vieri startede inde i onsdagens udekamp mod Empoli. En tillid han belønnede med et mål efter 55 minutters spil.

Træner Ancelotti har et positivt og et (særdeles) negativt problem til denne kamp. Lad os indlede med det positive: Han har tilsyneladende fire angribere at vælge imellem, da Shevchenko ser ud til at blive sin skade kvit. Inzaghi fik comeback mod Palermo i søndags, og scorede sejrsmålet til 2-1. Vieri scorede, som før nævnt, mod Empoli og Gilardino har lavet tre mål i de sidste tre kampe. Bliver Shevy meldt 100% klar, tror jeg han er selvskreven til en plads blandt de startende 11. Tilbage er så blot at afgøre, hvem han skal spille sammen med i front, hvilket jeg formoder at Ancelotti afgør på selve kampdagen.

Forsvaret ser til gengæld knap så godt ud, da Nesta og sandsynligvis også Stam er ude med skader. I de sidste tre kampe har den gamle Costacurta startet inde ved siden af hhv. Maldini (to kampe) og Simic. Maldini blev sparet mod Empoli så det forventes at han starter inde mod Juve. Om det så bliver ved siden af Costacurta vil tiden vise, men det er ikke utænkeligt. En mulig opstilling kunne se således ud: Dida-Cafu, Maldini, Costacurta, Serginho(Kaladze)-Gattuso, Pirlo, Jankulovski (Seedorf)-Kaka-Shevchenko, Gilardino (Inzaghi).

Juventus
Ude: 4-0-0 (10-1)
Sidste kamp: 2-0 sejr hjemme over Sampdoria

Holdet fra Torino har hidtil i sæsonen vist sig skræmmende stærke. Faktisk er det kun i 1-2 nederlaget i Champions League ude mod Bayern München at man har udvist svagheder. Af andre tophold i Serie A, har man mødt Inter som blev slået 2-0 på hjemmebanen Dell’Api. En kamp hvor Inter ikke formåede at byde Juventus trods.

Holdet står pt. lidt i samme situation som Milan, mht. flere valgmuligheder oppe foran da Mutu, Trezeguet, Ibrahimovic og Del Piero alle er meldt klar, og alle virker ret skarpe for tiden. Til gengæld har man været helt nede og hente tredjemålmanden op på førsteholdet. Buffon er langtidsskadet og i onsdagens 2-0 sejr over Sampdoria var Abbiati også skadet. Det betød at Capello valgte at sætte Chimenti på mål. Det at man hverken har 1. eller 2. målmanden til rådighed, må alt andet lige være en svækkelse. Italienerne elsker konspirationsteorier, og medierne har naturligvis allerede spekuleret i, om Abbiatis skade er ”bestilt” arbejde fra Milans side (Abbiati er udlejet af netop Milan). Det er endnu ikke klart, om Abbiati bliver klar til lørdagens storkamp.

I de sidste par kampe har Capello startet med Zambrotta og Chiellini på backpladserne samt Cannavaro og Kovacs i det centrale forsvar. Lidt af en svækkelse i forhold til hvis man havde haft f.eks. Thuram klar som ville have været fast mand i forsvaret. Blasi er ligeledes skadet. Han har tidligere i sæsonen været fast på den ene back. Det er pt. usikkert om han bliver klar. På midtbanen er der tvivl om Viera, men bliver han ikke klar vil det være et stort minus for Juventus. Bliver ingen af de ellers faste spillere klar til kampen, forventes holdet at komme til at se således ud: Chimenti-Zambrotta, Kovacs, Cannavaro, Chiellini-Nedved, Emerson, Giannichedda, Mutu-Trezeguet, Ibrahimovic. Mutu er sat på den ene fløj, hvilket er en noget uvant plads for den tidligere Inter, Parma og Chelsea-angriber. Men han har scoret to mål i de sidste to kampe fra den position, så det forventes at Capello gentager succesen.


Konklusion
Umiddelbart vil Juventus kunne være tilfredse med det ene point. Omvendt vil en sejr give et stort forspring, og holdet kan derved koncentrere sig om Champions League. Som før nævnt kan Milan kun bruge en sejr i denne kamp, og det forventes at de vil blæse til angreb fra start. Alligevel skal de passe på bagude, da Costacurta og Maldini tilsammen næsten er 80 år, og dermed ikke verdens hurtigste centerforsvar. På den baggrund kunne man forvente at Jankulovski vil få tildelt en del defensive opgaver.

Jeg vil ikke spå om kampens udfald her, men giver opgøret chancevurderingen 35-35-30. Milan bliver, pga. hjemmebanen en lille favorit, men omvendt er Juventus uhyggeligt stærke. Desuden er de ikke tvunget frem på banen fra start, og kan derved spille afventende. Milan skal frem og score hvilket vil give de sort/hvide nogle chancer i den anden ende.

Naturligvis kunne et X være en oplagt mulighed, og det vil heller ikke være en usandsynlig udgang på denne kamp. Men med to svækkede forsvar og to så stærke angreb med mulighed for forskellige kombinationer, står alt åbent. Havde begge hold haft førstemålmænd klar og kunne de stille med stærkeste forsvar, havde jeg nok anbefalet spil på under 2.5 mål, men den nuværende situation taget i betragtning, så holder jeg mig væk fra kampen.

Fremtidige tips

Ekspert Los Angeles Chargers - Philadelphia Eagles
9 dec 02:15 1 kommentar
Betvalue
1105%
1,85LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.