Milan - Inter Milan: (AH: 0,0) 2

Når jeg kigger på de to mandskaber, deres spil i sæsonstarten, samt situationen i de to klubber p.t, så peger alle faktorer på Inter.

De to hold: Lad os starte med at kigge lidt på de to hold, og jeg har her valgt at tage udgangspunkt i Gazetta dello Sport's " Probabili Formazioni":

Milan: Christian Abbiati; Gianluca Zambrotta, Paolo Maldini, Khakaber Kaladze, Marek Jankulovski, Gennaro Gattuso, Clarence Seedorf, Massimo Ambrosini, Kaka, Ronaldinho og Alexandre Pato.  

Inter: Julio Cesar; Maicon, Ivan Cordoba, Marco Materazzi, Cristian Chivu, Patrick Vieira, Esteban Cambiasso, Javier Zanetti, Alessandro Mancini, Zlatan Ibrahimovic og Ricardo Quaresma.   

Nu kommer påstanden...: Og her er det så, at jeg sikkert vil modtage en del hovedrysten fra adskillige "fodboldeksperter". Jeg vil nemlig bringe den påstand på bane, at forestiller vi os, Inters taktiske styrmand José Mourinho rådede over samtlige 22 mand nævnt i de to holds sandsynlige startopstillinger, så ville af Milans 11 kun Kaka få plads i Inters startopstilling...

Der er ingen tvivl om, at Milan har et på papiret glimrende hold - jeg ser dem slutte på tredje-/femtepladsen (formentlig nummer tre/fire) i Serie A's slutstilling - men det er i mine øjne ikke i nærheden af at være på omgangshøjde med Inters mandskab, og det da især ikke lige nu.

Milan døjer med en meget høj gennemsnitsalder (selvom det skal nævnes, den heller ikke ligefrem er lav i Inter), og holdet virker lige nu langt fra at være oppe i omdrejninger.

Ér Milan virkelig så gode...? Kaka er først de seneste to uger blevet klar oven på en længerevarende skadespause, og han er ikke i højeste gear endnu, hvilket også gør sig gældende for midtbane-terrien Gennaro Gattuso. Ronaldinho har faktisk gjort det udmærket, men dog svingende, Han var rigtig god i Milans premiere, hvor de tabte 1-2 hjemme til Bologna, men modsat helt væk i 0-2-nederlaget ude mod Genoa. Clarence Seedorf er vel ved at få skrevet lidt for mange år ind i passet, og det gælder også for spillere som Paolo Maldini og Khakaber Kaldaze. Rutine er en god ting, men hurtigheden lader efterhånden lidt tilbage at ønske hos et par af de nævnte.

Skadesproblemer: På top skal Milan sætte lid til Alexandre Pato, da det lader til, at Carlo Ancelotti meget fornuftigt lader formsvage Andrej Sjevtjenko starte fra bænken. Og den gode Ancelotti har sine problemer. Sæsonstarten med seks point af fire spillerunder er langt fra god, og faktisk var Milan vel lidt heldig med midtugens 2-1-sejr over den klare nedryknings-kandidat Reggina. Ancelottis arbejdsbetingelser gøres heller ikke nemmere af, at holdets stærkeste forsvarer Alessandro Nesta, ligesom styrmanden på midten Andrea Pirlo, og "super-subben" Filippo Inzaghi er ude med skader, ligesom det interessante nyindkøb Daniele Borriello er det. Dertil kan vi så tilføje Philippe Senderos, som der måske kunne have blevet brug for i center-forsvaret, nu Nesta er ude, men den tidligere Arsenal-mand er også ude skadet.

Som sagt er det ikke, fordi Milans mandskab til i aften fejler noget som sådan, det er i mine øjne bare ikke i nærheden af at matche Inters.

Selv de "besværlige" drenge er faldet til patten: José Mourinhos mandskabs-pleje er legendarisk, og det falder i øjnene, at alle de normalt "besværlige" drenge i Inter straks har bakket 100 procent op om den nye træner. Folk som Zlatan, Adriano og Vieira har i pressen rost Mourinho til skyerne, og det bør man bide mærke i.  

Stemningen er god i Inters stjernespækkede trup, der ganske vist også slås med et par skader, men det slet ikke i samme svækkende grad som Milan. Walter Samuel, Maxwell, Luis Jimenez og Luis Figo er ikke til rådighed, men det var vel ret beset kun Samuel og Maxwell, der reelt kom i betragtning til start-elleveren. Og er det en svækkelse at have Materazzi inde i stedet for Samuel? Og Cordoba i stedet for Maxwell? Det er ikke oplagt overhovedet.

Uafgjort ude mod Samp, og så lutter sejre: Inter startede sæsonen spillemæssigt tøvende med 1-1 i den svære udekamp mod Sampdoria, men har ellers vundet alt. 2-1 hjemme over Catania (hvor Inter efter spil og chancer burde have vundet betydeligt større), 3-1 ude over Torino, og senest 1-0 hjemme over Lecce, hvor Inter godt nok scorede relativt sent, men igen var klart dominerende. Ind imellem har Inter så også hentet en 2-0-Champions League-sejr i Athen over Panathinaikos, så det går godt for Mourinhos mænd. Spillemæssigt har Inter ikke rullet sig ud endnu, men de har vist klart større stabilitet end Milan.

Hvor meget betyder "hjemmebanen"?: Så er der spørgsmålet om hjemmebanens betydning, og her har odds-sætterne måske overvurderet Milans plus. Man kan forvente en ca. 85/15-overvægt af Milan-fans på San Siro, og det skal betyde noget, men ikke nær så meget, som var der tale om en almindelig Serie A-kamp.

Som alle ved, deler de to store Milano-klubber San Siro, og Inters spillere vil ikke føle det som en decideret udebane. Skal jeg vurdere det procentvist i forhold til normal hjemme/udebane-fordel/ulempe, så er dén faktor her reduceret til maksimalt 50 procent (og sandsynligvis også lidt mindre end det).

Valget er nemt: Det er sjældent, at man kan fange de vilde odds-værdier i store kampe som denne, hvor bookmakerne plejer at være temmeligt nøjagtige i deres vurdering. Det tillader jeg imidlertid at mene ikke er tilfældet her. Inter skal efter min mening være meget større favorit, end de er blevet gjort til. Når det er sagt, så kan jeg snildt se dette top-prestige-møde slutte uafgjort, idet intet af de to hold formentlig vil være alt for utilfredse med en point-deling. Med det in mente er valget af væddemål for mig nemt: Inter på nul-bold.

Bedste 1-tals-odds: 3,10 (Pinnacle)

Bedste X-odds: 3,03 (Pinnacle)

Bedste 2-tals-odds: 2,75 (NordicBet)