Vundet
Tips & Spilforslag
Milan - Chievo: 2 (0-3)
Spiltip af Lars Hellegaard
den
2 kommentarer
1 visninger
0
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 10-15-75%
- Betvalue
- 1102%
- Spilbar ned til odds
- 1,33
- Rigtig/forkert
Betting tip
Hjemme: 5-0-1 (12-4)
Milan har reelt kun mesterskabet at koncentrere sig om i år. Ja, ja…..UEFA pokalen vil da pynte i skabet, men skåret ind til benet, vil det kun være Lo Scudetto som tæller for Rossoneri. Det ser da også fornuftigt ud i denne sæson, hvor man pt. indtager en andenplads efter lokalrivalerne fra Inter.
I weekenden måtte man nøjes med 1-1 ude mod Lecce som udlignede i sidste minut på et hovedstødsmål. Milan sad tungt på modstanderne kampen igennem, og burde have lukket den i anden halvleg. Men på trods af en stjernerække af gode angribere, har man vundet de fleste af sine kampe med kun et enkelt mål. Man vader i chancer, men formår ikke at sætte den afgørende fod på. I andre kampe, som eksempelvis ude mod Atalanta, spiller man elendigt men formår alligevel at hive en spinkel sejr hjem.
Jeg synes ikke at der er værdi i spil på hjemmesejr, og især ikke med handicapføring til gæsterne da de kan have en heldig dag i forsvaret, og måske holde Milan på en 1-0´er. For Milan tæller de tre points og førstepladsen, ikke sejrens størrelse. Som sagt har man vundet de fleste af kampene med et enkelt mål, og da man eksempelvis besejrede Sampdoria med 3-0, skulle der komme en udvisning til gæsterne, før man fik hul på bylden. Det virker som om, at man mangler en mand som Pirlo på midten, til at bryde kæden hos en defensiv modstander, som står langt tilbage på banen…..og det vil Chievo givetvis gøre.
Gæsterne har intet at tabe i denne kamp. De er dømt som tabere på forhånd, og vil kunne gå herfra med rejst pande, hvis de har et nederlag på et enkelt mål med i bagagen. Af faste spillere må Ancelotti se bort fra Pirlo, Nesta og Maldini. Især det at Pirlo har været væk, har i mine øjne gjort Milans spil mere forudsigeligt. Men de forskellige fravær rykker nu ikke alverden ved Milans favoritværdighed, når man ser på hvem de ellers kan stille med: Abbiati-Zambrotta, Bonera, Kaladze, Jankulovski-Gattuso, Seedorf, Flamini-Kaka-Ronaldinho, Boriello.
Chievo
Ude: 0-1-4 (1-9)
Det er de færreste der tror på at oprykkerne fra Verona overlever denne sæson, og personligt har jeg da også min tvivl. Men de kan have held til at tage points fra midter- og bundholdene og så måske drille nogle af de store. Jeg tror ikke at de får points mod Milan, men det er trods alt kun ude mod Palermo, at man har tabt med mere end to mål i år.
Holdet er efter min mening slet ikke stærkt nok til at begå sig i den bedste række, og ryger givetvis ned igen. Der er hverken kvalitet eller kvantitet nok i truppen til at de kan overleve, med mindre man da forstærker sig til januar. Holdets eneste sejr ligger tilbage til første spillerunde, hvor Reggina blev slået med 2-1. I sidste runde tabte man 0-2 hjemme mod Juventus, men stod faktisk fornuftigt i de bagerste rækker. Symptomatisk for kampen, scorede Juve da også efter to dødbolde: Del Piero direkte på frispark og Iaquinta på straffespark (ja, jeg ved godt at målmanden parerede, men han scorede på returbolden).
Kan de stå lige så godt på banen mod Milan, har de faktisk en chance for at begrænse nederlaget, og komme fra Milano med æren nogenlunde i behold. De har i særdeleshed brug for at få tanket noget selvtillid, for i de næste runder møder man Siena, Udinese, Roma og Inter……
Træner Di Carlo kan vælge følgende opstilling, da alle faste spillere er klar: Sorrentino-Malago, Mandelli, Yepes, Mantovani-Pinzi, Bentovoglio, Marcolini, Esposito-Langella, Pelissier.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar