18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vundet
Tips & Spilforslag

Michael Bisping: to go unbeaten i 2011

4,33William Hill
Spiltip af Loke Barrett den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Bisping er en af verdens allerbedste mellemvægtere. Han har samtidig en enorm fanskare, da han praktisk talt bragte mma til de britiske øer. UFC-præsidenten Dana White er klar over Bispings kommercielle værdi, hvilket forklarer, hvorfor han, efter min mening, til tider bliver givet lidt for lette modstandere.

Bisping kæmper typisk tre gange om året. Hans første modstander i år bliver Jorge Rivera, som han møder den 27. februar. Dette må bestemt regnes som en overkommelig opgave. Herefter er det svært at spå om, hvem han får lov at møde. Bisping ønsker selv en rematch med den legendariske Wanderlei Silva, som han tabte en tæt, enstemmig afgørelse til sidste år, men brasilianeren er stadig ukampdygtig pga. en slem knæskade, så dette er blot spekulationer...

Det er meget usandsynligt, at Bisping får et title shot i 2011, for mesteren, Anderson Silva, har et tæt program med Vitor Belfort, førsteudfordreren Yushin Okami og (forhåbentligt) Chael Sonnen, som virkelig testede ham ved UFC 117, foran sig. Der er ikke mange andre mellemvægtere tilbage i UFC, som vil blive regnet som favoritter imod Bisping, så alt i alt synes jeg, at oddset er sat lige lovligt højt for, at englænderen skulle få et helt år uden nederlag.
Chance
25%
Betvalue
2108,3%
Spilbar ned til odds
4,00
Rigtig/forkert
Læs William Hill-anmeldelse
Betting tip

Spillet går på, at den engelske UFC-fighter Michael Bisping går ubesejret gennem 2011. Han skal have kæmpet minimum to kampe før spillet gælder, ellers er der tale om et void.

Michael Bisping

England

31 år (28. februar 1979)

20-3

Ortodoks

Højde: 188 cm.

Rækkevidde: 191 cm.

Vægt: 84 kg.

Michael ”The Count” Bisping er rangeret som nummer ti i mellemvægtsdivisionen hos Sherdog.

Han fremstår som en af sportens mest komplette fightere, og der er forsat forbedringer at spore for hver gang han går i kamp. Bisping har en baggrund som professionel kickbokser og foretrækker således at være på fødderne, hvor han oftest kæmper som counterpuncher og med sin bevægelighed og speed er et flygtigt mål. Han regnes ikke som en decideret knockout-puncher, men dette skyldes hovedsageligt, at han sjældent træder fuldt ind i sine slag, da han foretrækker stick-and-move, hvorved han selv undgår at blive ramt.

Bisping har et fint takedown defense og han er endnu sværere at holde nede, da han konstant er aktiv fra guarden og har nogle af sportens bedste hofter, hvorved han ofte sweeper sin modstander. Hans kamp mod Denis Kang, der har sort bælte i brasiliansk jiu-jitsu, er et glimrende eksempel på, hvordan han formår at kontrollere sin modstander og undgår at tage skade fra bunden. Han er desuden aldrig blevet submittet.

Flere mener, at Bisping har en svag kæbe, men siden sit cut til mellemvægt har han set rigtig godt ud, og han udtrykker også selv, at han er rigtig godt tilpas ved vægten. Han er kun blevet knockoutet én enkelt gang i karrieren, efter en enormt højre hook fra den kraftfulde Dan Henderson. Desuden blev han sendt i gulvet i tredje runde af kampen mod Wanderlei Silva, men det er meget få, som har stået imod træffere fra de to ovennævnte legender, så jeg mener, at tvivlen om hans kæbe er lidt overdrevet. Hans eneste nederlag herudover kom via split decision til Rashad Evans, som til marts skal kæmpe om letsværvægtstitlen mod Mauricio ”Shogun” Rua...  

Farlige modstandere

Det er ganske få mellemvægtere, som jeg mener vil blive regnet som favoritter imod Michael Bisping. Selvfølgelig kan alting ske i mma, men rent matematisk set, så mener jeg som sagt, at oddset er for højt på dette spil. Jeg vil nu præsentere de mellemvægtere, som UFC har på kontrakt, som bookmakerne ville kunne finde på at vurdere som favoritter, hvis de skulle blive parret med Bisping:

Der er ingen tvivl om, at englænderen ville være klar underdog, hvis han skulle op imod mesteren Anderson Silva, men det er som sagt meget usandsynligt, hvorfor jeg ikke gør mere ud af dette.

Chael Sonnen er sin karantæne kvit omkring marts, men jeg er overbevist om, at UFC ønsker en rematch med Silva omgående, når han er tilgængelig. Dermed ikke sagt, at de to fightere ikke kunne blive parret senere på året, men det virker ikke umiddelbart som en matchup, der ligger lige for. Sonnen ville have en klar fordel i brydningen, hvorfor jeg forventer, at han ville formå at grinde en decision hjem mod Bisping, men han er ikke ligeså god i standuppen og er desuden slet ikke umulig at submitte.

Yushin Okami er lige nu the no. 1 contender, så jeg tror ikke, at han, hvis han skal i kamp inden sit title shot, vil blive parret med en af de allerbedste mellemvægtere i verden. En eventuel kamp ville nok nærmere blive sat i stand for at undgå eventuel rust. Stillistisk set er dette matchup meget lig det med Sonnen, men Okami har bedre submission defense. Jeg mener dog ikke, at hans ground and pound eller cardio er i nærheden af amerikanerens.

Jeg er meget i tvivl om, hvordan Vitor Belforts fremtid i UFC ser ud, hvis han taber til Silva, hvilket de fleste regner med sker. Brasilianeren har haft et par kedelige år fyldt med skader og har desuden været i kontakt med flere andre organisationer. Belfort er hovedsageligt tilbage i UFC lige nu, fordi de fleste fans ønsker at se, hvordan Silva ville håndtere en modstander, som stillistisk ligner ham selv, der ikke er fuldstændig outclassed. ”The Phenom” er nok den eneste fighter i divisionen, som kombinerer sprød muay thai og et solidt ground game ligeså effektivt som Silva.

Demian Maia er en forrygende jiu-jitsu kæmper, som viser forbedringer i standuppen hver gang han er i oktagonen. Jeg mener dog stadig, at hans muay thai er mangelfuld, så en kamp mellem ham og Bisping ville være rigtig farlig for dem begge, siden brasilianerens shoot ikke er bedre, og englænderen med garanti ville forsøge at holde det stående.

Nate Marquardt er en anden well-rounded fighter, som ville kunne true Bisping på alle områder. Amerikaneren har dog haft et par kedelige, lidt overraskende nederlag på det sidste, bl.a. til Sonnen og Okami, så en kamp med englænderen ville være et sandt do-or-die opgør, hvilket virker lige lovligt tidligt for Marquardt i 2011.

Andre mulige modstandere i 2011

Udover ovennævnte fightere, så findes der et par enkelte fightere i verden, som måske ville blive betragtet som favoritter imod Bisping. Jeg kan komme i tanke om et par enkelte navne, men disse er på kontrakt med konkurrerende organisationer, hvorfor et møde i 2011 virker højest usandsynligt. Her tænker jeg hovedsageligt på Henderson og Ronaldo ”Jacare” de Souza, der lige nu kæmper for Strikeforce, Hector Lombard, som kæmper for Bellator, Gegard Mousasi og Jason Miller, som kæmper for Dream FC og Jorge Santiago, som kæmper for Sengoku.

Det er som sagt slet ikke sikkert, at Bisping vil møde nogle af de tidligere nævnte UFC-fightere, der er rangeret over ham. Jeg mener, at han har gjort nok til efterhånden at fortjene en titelkamp, men da han er sportens store galionsfigur udenfor USA, så mistænker jeg UFC for, ikke at ville se ham tabe, da det kunne devaluere hans navn. Flere spekulerer i dette. Et eksempel er hans kamp mod Matt Hamill ved UFC 75 i London, hvor de fleste mener, at Bisping tabte kampen. Alligevel blev han tilkendt sejren på to af dommernes scorecards, hvilket hjalp til at fortsætte sportens fremgang i England. Det skal understreges, at jeg ikke baserer dette spil på homecooking, for Bisping er virkelig en god fighter, men denne pointe er altså ganske relevant i forhold til den fremtidige matchmaking...

Af stærke modstandere, som Bisping muligvis kunne blive parret med, for at fortsætte sin fremgang, og som han bestemt kan slå, hvis han kæmper op til sit fulde potentiale, kan nævnes Alan Belcher, hvis han kommer sig ovenpå sin øjenskade, den langlemmede Kendall Grove, føromtalte Wanderlei Silva, bryderne Mark Munoz og Aaron Simpson, grapplerne Rousimar Palhares, Tom Lawlor og Joe Doerksen eller den rødglødende tough-guy Brian Stann, som netop har knockoutet Chris Leben, hvilket alle betragtede som fuldstændig umuligt...

Fremtidige tips

Ekspert Tottenham - Newcastle
10 feb 20:30
Betvalue
1104%
1,80Betano
Ekspert F.C. København - Viborg
11 feb 19:00
Betvalue
1105%
1,70Betano
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.