Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 21-56-23%
- Betvalue
- 2105,7%
- Spilbar ned til odds
- 1,91
- Rigtig/forkert
Handelsaftale
Uruguay og Mexico har et godt forhold til hinanden, og i 2009 indgik de to lande en omfattende handelsaftale. Det betyder dog næppe at de to hold decideret aftaler kampens resultat på forhånd. Det bliver næppe en pinlighed i stil med Tyskland-Østrig i 1982.
Indbyrdes
Uruguay tabte seneste indbyrdes kamp mod Mexico, en Copa America-semifinale i 2007, men det skyldtes dels en dum udvisning, dels en dårlig målmand (et punkt der siden er blevet forbedret).
Gruppe A - stilling og kval-muligheder
Efter de første 2 runder:
Uruguay: 4 point, målscore 3-0
Mexico: 4, 3-1
Frankrig: 1, 0-2
Sydafrika: 1, 1-4
Hvis flere lande lander på samme pointtal, kigges på følgende, i prioriteret rækkefølge:
-samlet målforskel
-samlet antal scorede mål
-indbyrdes opgør (point, målforskel, antal scorede mål)
Hvis stadig lige, trækkes lod.
Da Frankrig/Sydafrika højst kan nå op på 4 point, er Uruguay og Mexico sikre på kvalifikation med uafgjort. Men selv hvis Uruguay eller Mexico taber, er det usandynligt at Frankrig eller Sydafrika snupper en kvalifikationsbillet. Dette pga målforskellen.
Frankrig er pt 5 mål dårligere end Uruguay, 4 dårligere end Mexico. Sydafrika er 6 mål dårligere end Uruguay, 5 dårligere end Mexico.
Hvis Uruguay taber med 0-1, skal Frankrig altså vinde med fx 4-0 (Sydafrika skal vinde med 5-0). Og hvis Mexico taber med 0-1, skal Frankrig også vinde med 4-0 (Sydafrika skal vinde med 5-0).
Hvem vil møde Argentina?
Gruppe A er parret med B. Det vil sige at nr 1 fra gruppe A skal møde nr 2 fra Gruppe B; nr 2 fra A skal møde nr 1 fra B.
Med temmelig stor sandsynlighed bliver vinderen af gruppe A Argentina (argentinerne skal tabe stort, fx 0-4, til Grækenland for at misse førstepladsen - eller også tabe smalt, samtidig med at Sydkorea vinder stort over Nigeria).
MEXICO
Mexico kunne ikke sætte sig igennem mod Sydafrika - efter en flot start med 25 minutters hæsblæsende pres, måtte mexicanerne se VM-værterne overtage meget af spillet og endda bringe sig foran. Til sidst fik Marquez dog udlignet.
Men mod Frankrig gjorde Mexico det godt hele kampen igennem. Ganske vist mod et elendigt spillende fransk hold, men de franske problemer på dagen skyldtes ikke KUN træner Domenechs dårlige taktik og spillernes manglende gejst; Mexico skal også have noget af æren. En solid indsats i defensiven (hvor kun Malouda på den franske venstrekant skabte problemer) og en ihærdig indsats i offensiven, ikke bare fra angribere og midtbanespillere, også fx fra venstreback Salcido.
Det kneb dog med at skabe åbne målchancer (til gengæld var der en del halve chancer), og den indskiftede Javier Hernandez var nok offside da han i 64. minut fik en dyb stikning, uddriblede målmand Lloris og nettede til 1-0. Siden øgede gamle Blanco til 2-0 på straffespark efter en dårligt timet Abidal-tackling på Barrera.
Læs mere om Mexico i BetXperts VM-sektion: http://www.betxpert.com/vm-2010/hold/mexico
Trupnyt for Mexico
Mangler: Vela
Mexico må undvære den faste angrebsstarter, hurtige og kreative Vela der blev skadet mod Frankrig og er ude i op til 10 dage. Men at dømme efter den indsats Barrera lagde for dagen da han blev skiftet ind efter en halv time (fremprovokerede blandt andet et straffespark), er det ingen synderlig svækkelse.
Centreforward-makker til den mere flagrende Vela (og nu evt Barrera) har i de to første kampe været rutinerede Franco, mens stortalentet Hernandez kun har været indskifter. Såvel før Sydafrika- som før Frankrigs-kampen, skrev jeg at Hernandez nok ville starte. Jeg tog fejl. Og nu tøver jeg med at udnævne ham som sandsynlig starter - selv om han gjorde det flot da han kom ind mod Frankrig (bedre end en ret anonym Franco).
Bud på opstilling
Hernandez/Franco - Barrera
dos Santos
Torrado - Moreno
Moreno - Marquez - Torrado
Salcido - Rodriguez - Osorio - Juarez/AGuilar
Perez
URUGUAY
Efter en ret kedelig 0-0 mod Frankrig - hvor den defensive indsats var god (også i de sidste 10 minutter hvor Uruguay var 10 mod 11), men hvor offensiven var spag (bortset fra en flittig og pågående Forlán) - viste Uruguay godt spil mod Sydafrika.
Forsvaret holdt sydafrikanerne i en skruestik, og fremme boltrede især Suarez og Forlán sig som fisk i vandet. Der skulle dog et brag af et langskud fra Forlán til før der gik hul på målbylden. 2-0 kom på straffespark (Forlán) fremprovokeret af den veloplagte Suarez (han overdrev sit fald, men han blev faktisk ramt af målmanden - der korrekt blev vist ud). Til sidst blev det 3-0 ved Alvaro Perreira.
Læs mere om Uruguay i BetXperts VM-sektion: http://www.betxpert.com/vm-2010/hold/uruguay
Trupnyt for Uruguay
Offensiv midtbanemand Lodeiro er klar efter udstået karantæne (han blev vist ud mod Frankrig, efter at være blevet skiftet ind), men får næppe en startplads. Mon ikke man bruger samme opstilling som mod Sydafrika - hvor Forlán lå i en tilbagetrukket rolle, bagved Suarez og Cavani.
Bud på opstilling
Cavani – Suarez
Forlán
A. Pereira – Arevalo Rios – Perez - Maxi Pereira
Godin – Lugano – Fucile
Muslera
Bemærk at A. og M. Perreira er wingbacks, og 3-4-3 kan hurtigt blive til 5-2-3.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar