Messina - Roma: 2
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 10-25-65%
- Betvalue
- 1104%
- Spilbar ned til odds
- 1,54
- Rigtig/forkert
Stadio San Filippo i Messina
To hold med to vidt forskellige formkurver mødes på Sicilien. Hjemmeholdet kæmper om at undgå nedrykning, mens gæsterne skal hente alle tre points her, hvis de skal gøre sig nogle forhåbninger om at lukke gabet på syv points, op til førerholdet Inter. Messina sluttede efterårssæsonen af på miserabel vis, mens romerne virkede meget stærke, med fem sejre i de seneste seks kampe. Roma bør hente alle tre points mod sicilianerne, der må undvære nogle spillere.
Messina
Hjemme: 3-3-3 (11-13)
Et enkelt point. Det var hvad sicilianerne fik ud af deres anstrengelser i deres sidste syv kampe op til vinterpausen. Målscoren i den forbindelse lød på noget så skidt som 5-20, så det var nogle ordentlige øretæver man var rendt ind i. Man tabte 1-4 hjemme mod Lazio, 0-1 ude mod Milan, 0-2 hjemme mod Sampdoria, 2-3 ude mod Atalanta, 0-2 ude mod Inter og 0-4 ude mod Fiorentina i den sidste kamp op til pausen. Det eneste point man nåede at hente, var da man spillede 1-1 hjemme mod Parma.
Messina lagde ellers flot ud i denne sæson med at ligge nummer fire over en længere periode. Men nu er man altså blevet indhentet af virkeligheden, og i stedet for at spille om UEFA Cup pladser, skal man nu slås mod nedrykning. Som om at det ikke er skidt nok at forsvaret ikke fungerer, lader det derudover til, at topscorer Rigano er gået i stå. Han lagde ellers flot ud, og har scoret otte mål for sicilianerne til nu, men det sidste ligger altså helt tilbage til den 19. november sidste år.
Holdet har mistet den faste midtbanespiller Carmine Coppola som er skiftet til Livorno, efter at have spillet i mere end fem år hos sicilianerne. Derudover mangler man den faste forsvarsspiller Marco Zoro, som er ude med karantæne. Der har været tvivl om topscorer Rigano, men han burde være klar til kampen, og Messina kan stille således op: Storari-Rea, Zanchi, Iuliano, Parisi-Lavecchia, Pestrin, De Vezze, Masiello-Floccari, Rigano
Ingen tvivl om at tabet af Coppola til Livorno samt det at Zoro har karantæne, vil svække dem mod udebanestærke Roma. Messina lagde som nævnt godt ud i denne sæson, men jeg tror ikke at de får noget ud af det mod et romersk mandskab der er inde i en god periode, og som samtidig har begået nogle spændende indkøb her i januar.
Roma
Ude: 6-0-2 (16-9)
Romerne har næsten gjort rent bord på udebane i denne sæson. Kun to kampe har man tabt: et overraskende 0-1 nederlag på en mudderbane i Reggina tilbage i midten af oktober, og så den kamp man absolut ikke måtte tabe: Lokalopgøret mod Lazio…….….som oven i købet blev tabt med hele 0-3! Resten af kampene er vundet, bl.a. ude mod Milan og Udinese.
Roma var inden pausen inde i en ualmindelig god stime på ni sejre ud af ti mulige, hvor kun nederlaget til Lazio satte et dårligt aftryk, i et ellers pænt mønster. Ude vandt man med 2-1 over Milan, 4-2 over Sampdoria, 2-1 over Torino og 1-0 over Udinese. Hjemme har man om muligt været endnu mere overbevisende med bl.a. en knusende 7-0 sejr over Catania, 2-1 over Atalanta, 4-0 over Palermo og 2-0 over Cagliari. Det er med andre ord et hold med selvtilliden i orden der går på banen mod Messina, og selv om der har været en pause mellem de nævnte resultater og kampen på Sicilien, så burde Roma være stærke nok til at hente alle tre points her. Specielt de to offensive spillere Totti og Mancini er helt på toppen for tiden, især sidste som sluttede af med fire mål i holdets sidste tre kampe……..lige så mange mål som Messsina scorede i deres seneste seks kampe!
Træner Spaletti har været på januar udsalg og handlet lidt ind på det seneste. Klubben har sagt farvel til den lille vævre Montella, som er skiftet til engelske Fulham, men samtidig har man hentet Tavano i Valencia og den svenske landsholdsspiller Wilhelmsson i franske Nantes. Begge på en lejeaftale frem til sommer, og med købs option. Er tabet af Montella ikke en svækkelse? Ikke rigtigt. Han har været meget plaget af skader de sidste to sæsoner, og har derfor ikke scoret ret mange mål. Wilhelmsson kender jeg ikke meget til, men Tavano var en stor oplevelse i Empoli i sidste sæson, hvor han scorede en del mål. Han blev hentet af Valencia i sommer for ca. 80 mio. kroner, men har ikke fået den ventede succes. Talentet er dog indiskutabelt, og jeg tror at han bliver en stor gevinst for Roma.
Roma var i kamp i midtugen mod Parma i den italienske pokalturnering, og her vandt man med 2-1 hjemme i Rom, målene blev scoret af Mancini og Totti mens Parma reducerede ved Dedic. Spaletti havde valgt en forholdsvis stærk opstilling, men spillere som Chivu, Ferrari, De Rossi og Totti fik ikke fuld spilletid. Romerne fik dog med sejren bevist, at de ikke har ”taget skade” af vinterpausen.
Til kampen mod Messina må man undvære forsvarsspilleren Mexes, som erstattes af Ferrari. Det er en lille svækkelse men Roma klarer sig, da det meste af spillet bør komme til at foregå på Messinas banehalvdel. Derudover er angriberen Vucinic langtidsskadet og det samme mht. midtbanespilleren Aquilani. Førstnævnte er dog på ingen måde fast mand, og Roma er stærkt besat på midten. Jeg forventer at de to nyindkøb får lov til at starte på bænken, og at Spaletti vælger følgende opstilling: Doni-Panucci, Ferrari, Chivu, Tonetto-De Rossi, Pizarro-Taddei, Perrotta, Mancini-Totti
Konklusion
Romerne er klare favoritter i denne kamp, og holdet bør være i stand til at leve op til den værdighed. Roma er en klasse over Messina, og hvor gæsterne skal udfordre Inter i kampen om mesterskabet, skal Messina forsøge at undgå nedrykning. Det sidste bliver vanskeligt, hvis de nuværende takter fortsætter. Det er muligt at hjemmeholdet har haft godt af vinterpausen, men jeg tror ikke at det vil hjælpe dem alverden mod Roma.
Hvor Messina er blevet svækket i januar med salget af Coppola, er Roma blevet forstærket rent offensivt. Ser man bort fra nederlaget mod Lazio har de været godt kørende længe, og det komemr til at gå ud over sicilianerne. Messinas offensiv er ikke imponerende, og deres forsvar er om muligt endnu værre. Romas forsvar kan til tider være en smule vaklende, og det er da muligt at Messina får held med at score en enkelt gang, men jeg tror bestemt at Roma laver mindst to mål i denne kamp…….og sandsynligvis flere. Hvis Totti & Co. først kommer i gang, laver de ofte mere end et enkelt mål.
Eurobet giver 1,60 for 2-tallet i dette opgør, og Pinnacle er på banen med 1,94 for over 2,5 mål.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar