18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vundet
Tips & Spilforslag

Melbourne Victory - Perth Glory: Dobbeltchance: X2

1,83Bet365

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Melbourne Victory er et stærkt hjemmehold, og Perth Glory er tilsvarende dårlige på udebane (Perth ligger også langt væk fra alt andet i Australien). Det hører med, hvis man bliver fristet af dette væddemål, hvor jeg har to argumenter for et punt på Perth-point.

Det første er motivationen. Der resterer to spillerunder af grundspillet i den australske A-League, og uanset udfaldet af Melbourne Victorys to sidste kampe, så slutter de enten som nummer tre eller fire. Det betyder en kvartfinale-plads med hjemmebane-fordel, og i praktisk er der megen lille risiko for, at det kommer til at betyde noget som helst, om grundspils-placeringen bliver nummer tre eller fire. Derfor er denne kamp ikke af særlig stor betydning for Melbourne Victory.

Modsat forholder det sig for Perth Glory, som jagter at komme med i mesterskabs-slutspillet. Seks point i de to sidste kampe vil sikre en kvartfinale-plads for dem, men fire point kan også vise sig at række. Vigtigt for Perth Glory er det, at de ikke taber i Melbourne.

Udover en formodet motivations-forskel taler også teamnews Perth Glorys vej.. Melbourne Victory mangler et halvt hold stamspillere, herunder flere af holdets absolutte profiler, mens Perth Glory med kun én stamspiller tvivlsom stiller op i noget nær stærkeste.
Chance (1-X-2)
44-28-28%
Betvalue
1102,5%
Spilbar ned til odds
1,79
Rigtig/forkert
Læs Bet365-anmeldelse
Betting tip

Spil-form: Det er faktisk en lille smule fristende at gå 100 procent rent på en Perth Glory-sejr (3,60 for 2-tallet hos Bet365), men mon trods alt ikke Perth-mandskabet vil stille sig tilfreds med ét point, skal det være. I de fleste scenarier (afhængigt af de øvrige resultater) vil det fortsat give Perth Glory chancen for for at nå en slutspils-kvartfinale før sidste spillerunde-opgøret hjemme mod Adelaide United. Bet365 er fremme i skoene med fine odds 1,83 på en X2-double, hvilket er et pænt stykke over, hvad Asian-markedet giver for Perth Glory på Asian Handicap +0,5. Og selvom dette er ét og samme spil, så er Bet365 nede i 1,75 på Perth Glory på AH +0,5. Diskrenpansen mellem Bet365’s interne odds på ét og samme udfald opstår i og med, at deres AH-odds i højere grad løbende justeres efter Asian-markedet, mens 1X2-odds-markedsmovements skal manuelt ”opdages” og justeres. X2-oddset 1,83 får næppe lov at stå til kamp-dagen.

Bedste betaling for X2 på, at Perth Glory ikke taber: Odds 1,83 hos Bet365.

Vigtigt - massiv hjemmebane-fordel: Hjemmebane-fordelen er normalt tung i den australske A-League, hvilket man med et blik på Melbourne Victory og Perth Glorys henholdsvis hjemme- og ude-statistik kan forvisse sig om. Melbourne Victory er 8-3-2 hjemme, mens Perth Glory er 2-1-9 ude.

Alligevel er jeg på Perth Glory til ikke at tabe i Melbourne, og hvorfor er jeg det? To årsager.

Argument I - motivationen: Den første årsag er en forventet motivations-forskel. Der resterer to spillerunder af grundspillet i A-League, og Melbourne Victory slutter uanset resultaterne af deres to sidste kampe som enten nummer tre eller fire. Og hvilken af de to placeringer det bliver til, har ikke den store betydning, i begge tilfælde vil Melbourne Victory have hjemmebane-fordel i mesterskabsslutspils-kvartfinalen mod enten grundspillets nummer fem eller seks.

Omvendt har kampen kæmpe-betydning for Perth Glory, der kæmper om at nå med i det seks klubber store mesterskabs-slutspil. Seks point i de to sidste kampe vil garantere Perth Glory en slutspils-kvartfinale, og fire point kan også vise sig at være nok.

Havde dette været en kamp i Grækenland/Italien/Spanien, havde jeg ikke tøvet med at postulere en meget høj motivations-faktor medførende, at rigtigt mange procenter i min chance-vurdering ville blive flyttet væk fra Melbourne Victory. Helt så simpelt stiller tingene sig ikke i Australien, for her har holdene det med at kæmpe mere for sagen, uanset meget lidt måtte stå på spil for dem. Men med det sagt, så finder jeg dog alligevel, at den forventede motivations-forskel skal flytte et par procenter over i Perth Glorys favør.

Argument II - teamnews: Jeg havde to argumenter for punt på et godt Perth Glory-resultat, skrev jeg, og det andet argument er trypnyt.

Det er hurtigt overstået for gæsternes Perth Glorys vedkmmende, idet kun én starter fra ideal-opstillingen er tvivlsom (han vurderes som fifty/fifty), mens Melbourne Victory omvendt må undvære et halvt hold, og det er nøglespillere, der er væk. Mandskabs-situationen hos Melbourne Victory er ikke god (se længere nede i analysen under ”Trupnyt – Melbourne Victory”), og det skyldes en kombination af skader samt at tre mand er udtaget til det australske landshold (A-League tager ikke hensyn til landskamps-terminer).  

Samlet vurderer jeg, at der skal være fin værdi i et spil på, at Perth Glory får noget med hjem fra Melbourne, og jeg vil bliver overrasket, hvis Bet365's X2-odds 1,83 får lov at stå til kampstart.

Situation - Melbourne Victory: Turnerings-strukturen i den 10 hold store A-League er den, at nummer 1 og 2 i grundspillet går direkte til mesterskabs-semifinalerne, mens nummer 3-6 først skal gennem kvartfinaler, før de to vindere herfra kvalificerer sig til semifinaler mod nummer 1-2.

I grundspillet mødes klubberne tre gange, hvilket er lig med 27 spillerunder, og situationen er den, at Western Sydney Wanderers og Central Coast Mariners med med to spillerunder tilbage med henholdsvis 53 og 48 point er sikker på de to direkte semifinale-kvalificerende pladser.

Derefter følger Melburne Victory på tredjepladsen med 41 point.

Melbourne Victory slutter uanset udfaldet af deres to sidste kampe i grundspillet sammen med Adelaide United enten som nummer 3 eller nummer 4, hvilket i begge tilfælde vil sikre dem hjemmebane i kvartfinalen mod enten nummer 5 eller 6. Det er kun ude i alleryderste teori, at det på noget tidspunkt i slutspillet vil gøre nogen forskel, om Melbourne Victory slutter som treer eller firer i grundspillet (eneste scenarie, hvor det vil få indflydelse, er, hvis Melbourne Victory i finalen møder Adelaide United).

Derfor kan man godt have sine tvivl om, hvor alvorligt Melbourne Victory tager denne kamp mod Perth Glory, for reelt står der intet på spil for dem.

Vi skal lige have med, at Melbourne Victorys 41 point er hentet via statistikken 12-5-8 med 8-3-2 hjemme på deres kunststof-bane AAMI Park.

Situation - Perth Glory: Totalt modsat er situationen for gæsterne fra Perth Glory. Kigger på vi situationen omkring de yderste mesterskabsslutspils-pladser, placeringerne 5-6, så er tingene fortsat åbne.

Lige nu ligger Sydney FC og Newcastle Jets, begge med 31 point, på den vigtige femte-/sjette-plads, men man bemærker, at Newcastle Jets har spillet én kamp flere end konkurrenterne (et tidligt afviklet opgør mod Wellington Phoenix) og derfor kun har én kamp tilbage at spille i forhold til de øvrige holds to.

Efter Sydney FC og Newcastle Jets med 31 point befinder Brisbane Roar sig med 29 point og Perth Glory med 28.

Der er således fortsat alt at spille om heromkring i tabellen, og målscoren kan blive afgørende. Lige nu er Brisbane Roar bedst blandt disse fire med en mål-forskel på 0, hvorefter følger Perth Glory, mål-forskel -3, så Sydney FC, målforskel -8, og endelig Newcastle Jets, mål-forskel -12.

Fokuserer vi på Perth Glory, som det jo drejer sig om her i dette væddemål, så kan de trods øjeblikkelige tre point efter femte-/sjette-pladsen stadig afgøre tingene selv. Vinder Perth Glory de to sidste kampe, er de (bl.a. fordi Brisbane Roar og Sydney FC tørner sammen i sidste spillerunde) sikker på slutspils-deltagelse, og oven i købet kan fire point af de to sidste kampe vise sig at række for Perth Glory, hvis sidste spillerunde-opgør er hjemme mod Adelaide United, der ligesom Melbourne Victory reelt intet har at spille for.

Uden på nogen måde at postulere, at Melbourne Victory skulle tage lettere på tingere derfor, så er det altså et faktum, at hjemmeholdet ikke har noget reelt at spille for, mens det er alfa & omega for Perth Glory at sætte fire til seks point ind på kontoen i deres to sidste kampe. Det bør trods alt borge for en vis forskel i motivation.

Perth Glorys statistik for sæsonen er 8-4-13 med 2-1-9 på udebane.

Resultater & form - Melbourne Victory: Kigger vi på Melbourne Victorys resultater den seneste måneds tid viser de: 1-2 hjemme mod Western Sydney Wanderers, 2-6 ude mod Central Coast Mariners, 5-0 hjemme over Newcastle Jets, 1-1 ude mod Brisbane Roar, og senest i den forgangne weekend 1-1 ude mod Sydney FC.

Resultater & form - Perth Glory: Den seneste måneds resultater for Perth Glory viser: 2-1 hjemme over Central Coast Mariners, 0-1 ude til Western Sydney Wanderers, 2-1 hjemme over Sydney FC, 2-1 ude over Newcastle Jets, hvilket form-udseende så fint og lovende ud for Perth Glory, men så blev det i seneste weekend til et 1-2-hjemmenederlag til Wellington Phoebix, hvilket ikke var en del af planen.

Trupnyt - Melbourne Victory: Træner Ange Postecoglou er ikke helt helt tilfreds med at måtte undvære tre af sine nøglespillere, forsvareren Mark Milligan og de to angribere Marco Rojas og Archie Thompson, til det australske landshold, og man kan da også undre sig over, at A-League-bestyrelsen ikke tager hensyn til landskamps-terminer, men det gør de altså ikke.

Udover de tre australske landsholds-spillere mangler Melbourne Victory pga. skader til denne kamp en anden fast forsvarer, ivorianeren Adama Traore, forsvars-reserven Nick Ansell, samt den faste brasilianske midtbanespiller Guilherme.

Endvidere skal vi have med, at argentineren Marcos Flores, der er den absolutte nøglefigur på Melbourne Victorys midtbane, er tvivlsom, og det virker ikke sandsynligt, at han får plads i start-11’eren (især ikke set i lyset af, at han gerne skulle være 100 procent klar til de forestående slutspils-kampe).

Det betyder samlet, at Melbourne Victory er uden to stamspillere i forsvaret, holdets to store midtbane-profiler, samt to faste angribere. Alt andet lige temmeligt voldsomme svækkelser.

Trupnyt - Perth Glory: Modsat hos hjemmeholdet, så kan Perth Glory-træner Alistair Edwards glæde sig over ikke at have spillere borte til landsholds-opgaver, ligeledes er heller ingen spillere ude skadet, det dog måske med én undtagelse.

Den normalt faste midtbanespiller Steve Pantelidis trækkes med en småskade og er tvivlsom. For en sikkerheds skyld har jeg valgt ikke at medtage ham i Perth Glorys nedenstående sandsynlige start-11’er. Bortset fra Pantelidis (som er fifty/fifty) stiller Perth Glory i stærkeste.

Vi finder to spillere hos de to hold med en fortid i den danske Superliga. I mål for Melbourne Victory står den tidligere SønderjyskE-, Randers FC- og FC Københhavn-keeper Nathan Cole, og på midtbanen for Perth Glory finder vi den tidligere AGF’er, ireren Liam Miller.

Holdene: De sandsynlige start-opstillinger:

Melbourne Victory (4-3-3): Nathan Coe; Scott Galloway, Daniel Mullen, Adrian Leijer, Dylan Murmane, Billy Celeski, Spase Dilevski, Leigh Broxham, Francesco Stella, Connor Pain og Andrew Nabbout.

Perth Glory (4-3-3): Danny Vukovic; Joshua Risdon, Jacob Burns, Michael Thwaite, Scott Jamieson, Steven McGarry, Liam Miller, Matias Cordoba, Chris Harold, Shane Smeltz og Ryo Nagai.

Velkomstbonus
Bet365
Omsætningskrav
1x
Min. Odds
1.20
Min. Bonus
50 kr
Anmeldelse
100 % velkomstbonus op til 1.000 DDK
Omsætningskrav: Væddemålskreditter fra 50 kr, op til 1.000 kr. Min. odds og væddemålsundtagelser gælder. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter.
Bonuskode: Benyt bonuskoden BETX1000 når du opretter en konto hos Bet365 for at opnå den bedste bonus Yderligere vilkår

Kun tilgængeligt for nye kunder.

Regler og vilkår:  Vi henviser til Bet365 hjemmeside for samtlige gældende vilkår og betingelser for denne bonus.

Fremtidige tips

Ekspert Sudtirol-Bari
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Betano
Ekspert Vejle Boldklub - Viborg
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Bet365
Ekspert Chelsea - Everton
13 dec 16:00
Betvalue
1103%
1,72Betano
Ekspert Parma Calcio 1913 - Lazio
13 dec 18:00
Betvalue
2106%
1,66Bet365
Ekspert Cesena-Mantova
13 dec 19:30
Betvalue
1105%
1,82Betano
Ekspert Brentford - Leeds
14 dec 17:30
Betvalue
2106%
1,83Bet365
Ekspert Genoa - Inter
14 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,55Betano
Ekspert Dallas Cowboys - Minnesota Vikings
15 dec 02:20
Betvalue
2106%
1,91Bet365
Ekspert Manchester United - Bournemouth
15 dec 21:00
Betvalue
2106%
1,90Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.