Matt Hughes - BJ Penn: 2

Chance (1-2)

40-60%

Betvalue

Bet value viser et væddemåls værdi baseret på spilforslagets chancevurdering. Jo højere bet value, desto bedre er væddemålet i forhold til oddset:

1. 100% - 105%
2. 105,01% - 110%
3. 110,01% - 120%
4. 120,01% - 130%
5. 130,01%+

Beregning: Chancevurdering (%) × odds × 100

2109,8%

Spilbar ned til odds

1,67

Rigtig/forkert

Læs William Hill-anmeldelse

Betting tip

Matt Hughes - BJ Penn: 2

Spil på William Hill

Penn er favorit overalt på markedet, men der er stor uenighed om chancevurderingen blandt bookmakerne til denne kamp. Blandt dem der ser kampen mest tæt er William Hill, hos hvem jeg finder flot værdi, mens bl.a. Bet365 giver 1,72, hvilket er noget tættere opad min vurdering. Paddy Power er helt nede i 1,62 på dette spil, hvilket er en sjældent stor afvigelse på det rene vindermarked.

De første opgør

Matt Hughes var stor favorit til deres første kamp. Flere eksperter mener, at han simpelthen undervurderede Penn her, fordi han var så sikker på sejren, da hans modstander var langt mindre end ham selv. Da kampen gik igang blev det hurtigt klart, at der ikke var tale om nogen walkover her. Penn fik nemlig et par gode træffere ind, især med knæene i clinchen, hvilket fik Hughes til at gå efter et takedown. Dette mislykkedes, så amerikaneren endte nederst, hvor han blev kontrolleret i størstedelen af runden, hvilket er ganske imponerende når man ser på forskellen i styrke fysisk og i brydeteknik mellem de to. Efter et par minutter uden de store træffere landte Penn endelig med en kraftfuld højre, hvorefter han mountede Hughes, tog hans ryg, lynhurtigt fik et rear naked choke og tvang den forsvarende mester til at tappe out.

Ved det andet møde skulle Matt Hughes oprindeligt have mødt Georges St-Pierre for anden gang, men da denne blev skadet, en måneds tid før kampen, steppede Penn up og tog kampen. Dette siger en hel del om hawaiianerens fighterhjerte, men den korte tid i camp endte med at koste ham dyrt...

Penn lagde igen stærkt ud ved at stå imod et længerevarende takedown forsøg fra Hughes, hvorefter han tog over med sin overlegne bokseteknik og fik flere gode træffere ind, bl.a. en lige højre, som sendte Hughes halvt til jorden. I anden runde fortsatte dette, men så formåede Hughes endelig at tage Penn ned. Han fik gang i lidt ground and pound, men netop som det så bedst ud, så smuttede hawaiianeren ud og tog øjeblikkeligt ryggen. Herfra sikrede han sig en dyb triangle med en armbar, men han formåede ikke at gøre arbejdet færdigt, før runden sluttede. Penn havde domineret de først runder, men det viste sig, at han havde brændt sine ben totalt ud med sit submissionforsøg. Således formåede han ikke at stå imod, da Hughes nu bullrushede ham efter nogen succes på fødderne og scorede et takedown. Herfra fik amerikaneren arbejdet sig frem til side control, hvor han fangede Penns venstre arm mellem sine ben. Således satte han en form for krucifiks op, hvor han med sin højre kunne sende utallige slag afsted mod sin mands hoved, hvilket tvang kampleder, John McCarthy, til at stoppe kampen.

Matt Hughes

USA

37 år (13. Oktober 1973)

45-7

Ortodoks

Højde: 175 cm.

Rækkevidde: 185 cm.

Vægt: 77 kg.

Stil

Matt Hughes er en levende legende i sporten, der længe regerede i weltervægtdivisionen og anses som den nok største fighter der nogensinde. Han er aktiv hall of famer og satte i begyndelsen af dette årtusinde nye standarder for vilde slams i oktagonen og dedikation til sporten i al almindelighed.

Hughes er først og fremmest en forrygende bryder, der under Pat Miletich har udviklet sig til en sand mixed martial artist. Hans takedowns er blandt de bedste i sporten, især fordi han af mange regnes som den fysisk stærkeste fighter overhovedet pound for pound. Man ser ham ofte løfte sine modstandere i vejret og kaste dem til jorden, hvilket er nærmest umuligt at forsvare sig imod. Det lykkedes ham endda at slå Carlos Newton bevidstløs på denne måde, da han for første gang vandt weltervægttitlen i 2001.

På jorden har amerikaneren en god kontrol fra toppositionen, desuden er hans ground and pound ubønhørlig. Med tiden har han også udviklet store evner indenfor brasiliansk jiu-jitsu. Han anvender hovedsageligt sin jiu-jitsu defensivt, hvilket gør ham svær at submitte, men han kan sandelig også selv angribe et blottet led eller lem hos sin modstander, hvis chancen byder sig.

Han er kun blevet submittet af Penn, den nuværende mester Georges St-Pierre og solide Dennis Hallman, der på uforklarlig vis synes at have taget på Hughes. Til gengæld har han selv bl.a. submittet St-Pierre med en forrygende armbar ved deres første møde, Frank Trigg via rear naked choke to gange og senest Ricardo Almeida ved et modificeret anaconda choke. Derudover stoppede han Penn og Newton, begge ved det andet møde, med gentagne slag til deres blottede hoved, efter de var blevet lagt i et krucifix, så Hughes ville bestemt have sort bælte i BJJ, hvis han var rangeret.

På fødderne er amerikaneren bestemt blevet bedre med årerne, så han kan begå sig mod de fleste her, men skal man være kritisk, så er der for det første ingen tvivl om, hvor han gerne vil have kampen hen, og for det andet, er han stadig åben for tekniske strikere er højeste kaliber, da han ikke så ofte sætter sine powershots op. Således kan han være en smule forudsigelig, hvilket er blevet straffet af St-Pierre samt muay thai specialisten Thiago Alves. Dog viste Hughes en helt ny side af sig selv med flere præcise leg kicks mod Renzo Gracie ved UFC 112, hvilket vandt ham kampen.

I oktagonen

Der var engang, hvor Hughes virkede fuldstændig uovervindelig. Han behøvede ikke en fuld camp for, på overbevisende vis, at besejre stærke fightere som Newton og Sean Sherk. Dette ændrede sig med den første kamp mod Penn. De fleste er enige om, at Hughes tog for let på hawaiianeren, hvilket dulmede nederlagets effekt hos de fleste fans; især da amerikaneren efterfølgende slog St-Pierre og Trigg. Så mødte han Royce Gracie, den måske største legende i sporten overhovedet, der blev fuldstændig domineret og stoppet i første runde, før det blev til en revanche mod Penn ved UFC 63.

Herfra kunne det nærmest kun gå ned af bakke for Hughes, der praktisk talt havde opnået alt. Nederlagene til St-Pierre og Alves er slet ikke nogen skam i sig selv, og amerikaneren har da også besejret solide modstandere som føromtalte Renzo Gracie, Matt Serra og Chris Lyttle siden Penn, men alligevel er de fleste eksperter begyndt at stille spørgsmålstegn ved, hvor meget Hughes egentligt har tilbage... Han overraskede ved at slå Almeida, men her vadede brasilianeren ind i et perfekt venstre hook og var helt gone derefter, så det er tvivlsomt, om Hughes ligefrem skulle være tilbage pga. denne sejr, omend den var imponerende. Jeg ved det ærligt talt ikke...

BJ Penn

USA

31 år (13. December 1978)

15-7-1

Ortodoks

Højde: 175 cm.

Rækkevidde: 178 cm.

Vægt: 75 kg.

Stil

”The Prodigy” BJ Penn er en levende legende i sporten, da han, sammen med Randy Couture, er den eneste, som har formået at vinde titler i to forskellige vægtklasser i UFC. Derudover regnes han som den bedste letvægter nogensinde. Han har netop haft to hårde nederlag til Frankie Edgar, hvorfor han igen rykker op til weltervægtdivisionen.

Penn er en enormt talentfuld fighter med en speciel baggrund, der nærmest er lige effektiv på fødderne og på jorden. Han er blandt de bedste boksere teknisk i mma, der forstår at anvende jabbet og sætte sin kraftfulde højre op. Derudover har hawaiianeren et glimrende ground game. Han er for det første meget svær at tage ned pga. sin gode balance samtidig med, at han altid anvender sine knæ aggressivt i clinchen og straffer sin modstander for at forsøge dette. Hvis han ender på ryggen, så er han ufatteligt svær at kontrollere pga. sin abnorme fleksibilitet. Hans ben fungerer næsten som et sæt ekstra arme på jorden, så han er generelt god til at undgå skade og er aldrig blevet submittet.

Penn fik sit sorte bælte i brasiliansk jiu-jitsu på under fire år, hvilket ingen anden amerikaner nogensinde har formået. Det er i sig selv en stor bedrift, men at han blot et par uger efter vandt verdensmesterskaberne er uden sidestykke. Han var desuden den første ikke-brasilianer der opnåede dette.

Som om ovenstående ikke er nok til at understrege, at The Prodigy er en helt unik fighter, så var der også en tid, hvor han blev uvenner med UFC-præsidenten Dana White og forlod organisationen for at strejfe rundt i verden og teste sig selv mod modstandere ved enhver vægt. Striden bundede egentligt i, at Penn ikke var tilfreds med sine kontraktforhold, men det hele kulminerede, da han blev stripped for weltervægttitlen, som han havde vundet fra Hughes, fordi han angiveligt havde flirtet med K-1.

I denne tid besejrede Penn bl.a. Duane Ludwig ved weltervægt og Renzo Gracie ved mellemvægt, mens han gik fuld tid med Lyoto Machida i en sværvægtskamp, hvor han vejede over 15 kg. mindre end brasilianeren. At Machida her måtte nøjes med en decision er ganske imponerende, da han bl.a. har slået Rick Franklin og Rashad Evans ud siden.

I oktagonen

Problemet for Penn har igennem hele karrieren været, at han har levet på sit talent frem for hårdt arbejde. Dette er blevet afsløret igen og igen i kamp, hvor han har domineret fra start, men er endt med nederlag mod den fysisk stærkere modstander, bl.a. ved det andet møde med Hughes og det første møde med Georges St-Pierre. Det er simpelthen som om, at hawaiianeren ikke har motivationen til at presse sig selv i camp efter et par veloverståede kampe.

Han fik sandelig åbnet øjnene op for dette i sin anden kamp med St-Pierre ved UFC 94, hvor han blev fuldstændig udklasseret og indså, at hvad han mente var god form slet ikke svarede til canadierens syn på samme.

De fleste er enige om, at størrelsesforskellen spillede ind, da Penn blev kørt over af St-Pierre. Derfor bevarede hawaiianeren sin uovervindelige aura ved letvægt på trods af det ensidige nederlag. Her havde han nemlig kun tabt til Jens Pulver tidligt i karrieren, mens han havde domineret glimrende modstandere som Takanori Gomi, Joe Stevenson, Sean Sherk, Kenny Florian og Diego Sanchez.

Jeg er ikke sikker på, at der var tale om en gentagelse af det mønster, som jeg beskrev tidligere, hvor Penn blev selvtilfreds i træningen, i nederlagene til Edgar. Snarere mener jeg, at amerikanerens stil simpelthen er den perfekte modgift til Penns måde at slås på. Edgar formåede konstant at forvirre ham ved at angribe fra forskellige vinkler; han lod ham simpelthen ikke få tid til at sætte sine kombinationer op eller tage kampen til jorden. Det var mesterligt udført af Edgar, som nu fortjent figurerer højt på diverse pound for pound lister, men som man siger: ”styles make fights”...

Der florerede rygter på internettet om, at ”The Prodigy” overvejede karrierestop ovenpå de to nederlag, men muligheden for at få afgjort mellemværendet med Matt Hughes syntes alligevel at være for meget for Penn, som har udtrykt sult igen. Jeg er ikke sikker på, at vi har set det sidste til ham på allerhøjeste niveau endnu...

Matchup

Jeg er meget spændt på denne kamp. Der er nemlig tale om to af sportens største fightere nogensinde, som med denne kamp endelig kan få afgjort, hvem der er den bedste. I forhold til hvor de to er henne i deres karrierer, der giver denne kamp også rigtig god mening, da den med garanti vil kunne motivere dem...

Når dette er sagt, så mener jeg, at Penn pound for pound er den bedste af de to. Samtidig med dette, så har han trænet langt hårdere, siden han blev domineret af St-Pierre ved UFC 94, hvilket får mig til at tro, at han vil være langt bedre rustet til denne kamp, end han var til de to første med Hughes. Han formåede trods alt at dominere Hughes i størstedelen af deres to kampe, udelukkende pga. sit talent. Denne gang er der også tale om en tre-runders kamp, hvilket mindsker mulighederne for, at Penn skulle kunne tabe pga. udmattethed.

Så længe hawaiianeren er frisk, så tror jeg, at Hughes får meget svært ved at score takedowns, hvilket er nødvendigt for, at han kan vinde kampen. Godt nok formåede han at lukke munden på alle sine kritikere med sin seneste sejr over Almeida, men det ændrer ikke på, at amerikaneren altså ikke bliver yngre, hvorfor hans shoot næppe skulle være blevet hurtigere siden de første møder. Vi har allerede set, at Hughes er outclassed på fødderne, og Penns kæbe er så stærk, at amerikaneren ikke kan forvente at vende det hele til sin fordel med en enkelt træffer, som vi så det imod Almeida. Som om alt dette ikke var nok, så ser jeg også stadig Penn have evnerne til at fange Hughes i en submission, selv hvis han skulle ende nederst, selvom det bestemt ikke er let.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Hughes altid har levet på sin fremragende fysik. Han bliver ikke træt undervejs i løbet af de tre runder, men Penn er endnu ikke blevet overpowered i sin karriere, så længe han har været frisk, hvilket taler meget for ham. Selvfølgelig kan dette ikke helt udelukkes, for Hughes har gjort det før, men udover dette og fordelen i power, så mener jeg bestemt, at Penn har flest måder, hvorpå han kan vinde kampen. Om han formår at fremtvinge et stoppage, hvilket oftest også betyder, at man selv løber en risiko, det ved jeg ikke, men pga. at det slet ikke er umuligt, betyder det, at jeg ikke kan gøre kampen ligeså tæt som bookmakerne.