Marseille - Lyon: (AH: +0,25) 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 34-35-31%
- Betvalue
- 3116,4%
- Spilbar ned til odds
- 1,91
- Rigtig/forkert
Fransk pokal. Ottendedelsfinale (ved uafgjort: forlænget spilletid og evt. straffespark).
Klassisk pokalbrag mellem to af Frankrigs tre største klubber (PSG er den tredje). Et fremragende hjemmehold mod et lige så fremragende udehold. Lyon er Lyon... Men formen synes at være til forskel; Marseille med Ribéry, Cissé og co. kører bedre end Lyon der har fået en skidt start på 2007 med 3 ligakampe uden sejr. Desuden kan hjemmeholdet stille med alle mand klar, mens Lyon er svækket på den defensive midtbane.
Lyon må aldrig afskrives (holdet vandt da også 4-1 i sit sidste besøg i Velodromen). Men bookmakerne (og spillerne) holder mestrene som alt for store favoritter. Der er fin værdi i spil på at Marseille sætter sig på kampen via en fysisk stærkere - og pt bedre spillende - midtbane.
Motivation? Begge hold vil kæmpe stenhårdt for dette. Ikke så meget for at få pokalsucces - men pga den prestige det giver at slå Lyon/Marseille.
Der er værdi i rent ettal, i krydset og i 1X - samt i forskellige asiatiske handicap-spil. Bedst synes denne løsning at være: Odds 1,92 for Asian 0 og 0,5 til fordel for hjemmeholdet. Dermed får man odds 1,92 hvis Marseille vinder, odds 1,46 hvis det bliver uafgjort.
Odds (kl 11:35)
1: 3,31 Danbook, 3,2 Bet365
X: 3,0 Bet365, 24hPoker, Centrebet, Expekt, William Hill
2: 2,5 Nordicbet
0: 2,25 10Bet
Asian: 2tal med 0 & 0,5 (0,25): 1,92 Pinnacle, Canbet
Handicap-1tal, dvs 1X: 1,6 Betsafe
Over/Under
Det er fristende at spiller Over 2,5 mål til odds 2,27 hos 10Bet - der er folk som Cissé og Fred eller Baros på banen. Og Juninho kan jo sparke frispark som få andre... Men hvis Lyons midtbane ikke rigtigt fungerer, kan det blive svært. Begge forsvar er desuden virkelig dygtige. Dog ikke så dygtige, at odds 1,7 (flere steder) er spilbart.
Efter en række gode kampe snublede MARSEILLE (nr 4) i weekenden, da klubben tabte med 2-0 i Le Mans. Men faktisk havde man fortjent mindst uafgjort: Et ellers gyldigt mål blev annulleret, og Le Mans fik et straffespark, der reelt ikke var der... Sådan kan det gå. Spillet var ganske godt - omend man lod sig præge af dommer-modgangen (træner Emon gik mere eller mindre amok og kan forvente en karantæne, men ikke i denne kamp).
Forud var gået 5 kampe i træk uden nederlag. 3 ligasejre. Og 2 pokalsejre via forlænget spilletid, herunder den 1-0-sejr man fik hos netop Le Mans i seneste pokalrunde, for 10 dage siden. I seneste hjemmekamp, d. 24. januar mod Auxerre, vandt man 3-1.
Marseille ER godt kørende pt. Den afgørende forskel i forhold til tidligere i sæsonen er at det kreative geni Ribéry er kommet i form - og at han har fået følge af angrebsstjernen Cissé, der tilbragte det meste af 2006 på langs pga et brækket ben.
Senest har man desuden tanket op på det eneste sted, hvor man trængte til forstærkning, i midterforsvaret. Her har unge Zubar gjort det flot, men har savnet en rutineret makker. Det har han fået nu, i Rodriguez. Denne har nu 3 ligakampe i Marseille-bæltet, og samarbejdet kører fint.
Disse tre faktorer nævnes - efter min mening korrekt - af træner Emon som de væsentligste forskelle i forhold til efterårets ligamøde med Lyon. Her vandt mestrene med 4-1 i Marseille (hjemmeholdet fik dog også en mand udvist - og tabte i det hele taget større end fortjent). Nu er Marseille forstærket og forbedret - og nærer håb om at gentage sidste sæsons pokal-udslagning af netop Lyon.
Marseille er 8-0-2 (18-9) på eget græs, i ligaen.
Trupnyt for Marseille
Trup:
Målmænd: Carrasso, Hamel
Forsvar: Taiwo, Zubar, Rodriguez, Civelli, Beye
Midtbane: M'Bami, Cana, Olembe, Nasri, Ribéry
Angreb: Pagis, Niang, Maoulida, Cissé
Mangler: Ingen stamspillere.
Marseille har efterhånden samlet et stort set perfekt hold. Ok, forsvaret mangler måske lidt bredde, men så længe man undgår skader, ser det godt ud.
Den iøjnefaldende force er offensiven, der er mangesidet og ekstremt kreativ og målfarlig. Men holdet har også en superstærk defensiv midtbane, nok ligaens bedste, når det kører: Cana og MBami.
I offensiven har man forskellige muligheder. Toneangiver Ribéry kan ligge til højre eller centralt (eller til venstre, for den sags skyld). Man har også den unge og uhyre talentfulde Nasri til den centrale plads. Og til fløjene har man diverse muligheder. Helt fremme har Cissé erobret pladsen, men man har fine alternativer, hvis det skal være - i Pagis, Niang og Maoulida - som alle både kan spille centerforward og på fløjen.
Bud på opstilling
Cissé
Niang - Ribéry/Nasri - Ribéry/Maoulida/Pagis
MBami - Cana
Taiwo - Zubar - Rodriguez - Beye
Carrasso
LYON (nr 1) har fået en dårlig start på 2007. 3 sejre ud af 6 kampe, og 2 af disse har været i pokalen, mod sekundahold. Den trejde kom i ligacuppens semifinale, hvor det med besvær blev 1-0 hjemme over Le Mans.
I ligaen har det været skidt. Man tabte 2-0 i Toulouse. Derefter blev det 1-2 hjemme mod Bordeaux. Her spillede Lyon egentlig ok, bortset fra målmandsafløser Vercoutre (Juninho var heller ikke for god). Derfor var der begrundet håb om en afstraffelse af bundholdet Nice i weekenden - her vendte landsholdskeeper Coupet nemlig tilbage. Men Nice fik 1-1 - i Lyon. Og indsatsen? Problemet var ikke i målet, i forsvaret eller i angrebet. Men på den ellers så magtfulde midtbane, hvor Juninho, Toulalan og Källström alle spillede dårligt. Og uden især Juninho er Lyon simpelthen ikke det samme hold.
Lyon er 9-0-2 (23-8) på udebane i ligaen.
Trupnyt for Lyon
Trup:
Målmænd: Coupet, Vercoutre
Forsvar: Clerc, Réveillère, Cris, Müller, Squillaci, Abidal
Midtbane: Tiago, Källström, Juninho, Fabio Santos
Angreb: Govou, Fred, Baros, Malouda, Ben Arfa
Mangler: Toulalan (defensiv midtbane - fast), Diarra (defensiv midtbane - reserve), Benzema (angreb - reserve), Capaca (midterforsvar, reserve)
Midtbanen virker markant svækket. Normalt har Toulalan ansvaret for de defensive pligter - men han er skadet. Og da reserve Diarra ligeledes er ude, står man med et hul. Hvad gør man så?
Tjah, Lyon har handlet hurtigt og har hentet 26-årige Fabio Dos Santos i den brasilianske liga. Men det er altså helt nyt - han skulle efter sigende være en god spiller, men har jo dårligt nået at træne med holdet. Vil man ikke desto mindre satse på ham fra start - eller vil man prøve med Tiago som defensivmand - og så bruge Källström og Juninho som de offensive? Ingen af løsningerne virker ideelle, men noget skal man jo gøre.
Det virker med andre ord tænkeligt, pga skadessituationen og pga Juninhos tvivlsomme form, at Lyon igen får problemer på midtbanen.
Fremme ser det ok ud - man kan vælge mellem Fred og nyindkøbet Baros, der scorede mod Nice.
Bud på opstilling
Fred/Baros
Malouda - Govou
Juninho - Källström/Tiago
Dos Santos/Tiago
Abidal - Squillaci - Cris - Réveillère
Coupet
NB. Dette er en pokalkamp og kunne derfor være placeret i Andre Ligaer-sektionen. Men da begge hold spiller i bedste række, hører analysen mere logisk hjemme hér, i Le Championnat-sektionen.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar