Marseille - Liverpool: (AH: +0,75) 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 65-15-20%
- Betvalue
- 4125,2%
- Spilbar ned til odds
- 1,31
- Rigtig/forkert
Marseille - Liverpool
Man tror jo, det er løgn. Det gjorde jeg i hvert fald, da jeg så markeds-oddsene.
Først: Er der nogen, der kan forklare mig, hvorfor Liverpool skal være klar favorit i dette opgør? Jeg kan i ikke få øje på forklaringen. Det gennemsnitlige 2-tals-odds på markedet er, mens disse linier skrives, under 1,80, og jeg har ingen lillusioner om, at det vil stige.
Hvordan kan det være? Er det, fordi Liverpool objektivt bedømt skal være stor favorit mod Marseille? Nej, det er det ikke.
Det, der er sket i denne kamp, er den typiske engelske storholds-overvurdering, som er trådt i kraft, men det skal gamblere, der gør indskud med indersiden af hovedet, kun være glade for, da det giver kæmpe-værdi i spil på, at Liverpool ikke vinder (yes, jeg ved godt, at adskillige læsere vil være uenige her, men lur mig nu, om ikke det var de samme, der også mente at spil på Liverpool - til gedigne minus-odds - var en god idé ude mod FC Porto, hjemme mod Marseille og ude mod Besiktas... og nej, det tæller denne sammenhæng ikke, at Liverpool vandt hjemme over Besiktas og FC Porto, for hvor latterligt lave var det ikke lige oddsene var der...).
Til sagen. Stillingen i Champions League-gruppe A er den, at alle hold fortsat ikke kun har chancen for at kvalificere sig til forårets ottendedels-finaler, men oven i købet selv kan afgøre det. FC Porto fører før sidste spillerunde gruppen med otte point, Marseille og Liverpool har syv, mens Besiktas har seks. I kappestriden om de to pladser videre frem er det vigtigt, at Marseille har vundet på Anfield og således er bedre end Liverpool på indbyrdes regnskab, skulle opgøret på Velodromen slutte uafgjort.
I gruppens anden kamp, FC Porto-Besiktas, går FC Porto videre, såfremt de ikke taber, mens Besiktas går videre med sejr. I Marseille-Liverpool er Marseille videre med uafgjort, mens Liverpool skal vinde, dog minus den pudsige situation, der opstår, hvis Besiktas vinder i Portugal. I så fald er det nemlig Liverpool, der kan nøjes med uafgjort, da de i et trevejs-regnskab med Marseille og FC Porto er bedst, mens de i målestok med kun Marseille vil være dårligst.
Liverpool startede med uafgjort ude mod FC Porto, inden englæderne løb ind i nederlag hjemme mod Marseille og ude mod Besiktas. I de to seneste kampe i gruppen har Liverpool dog fundet formen, med først vanvittige 8-0 over Besiktas og senest 4-1 over FC Porto (så overbevisende, som cifrene antyder, var sejren over FC Porto imidlertid ikke, da portugiserne først blev knækket i slutfasen).
Man skal imidlertid bemærke, at begge disse kampe fandt sted hjemme på Anfield. Historisk har Liverpool haft meget vanskeligere ved at skaffe resultater på udebane, hvilket også tydeligt kan aflæses af efterårets resultater, hvor der er en himmel til forskel på hjemmebane- og udebane-præstationerne mod Besiktas og FC Porto.
I den hjemlige Premier League led Liverpool i weekenden et 1-3-nederlag ude mod Reading i en forestilling, som Liverpool dominerede, men hvor Readings angribere var de mest effektive. Nederlaget var ikke godt for Liverpool, der skal passe på med ikke at miste kontakten med topholdene i Premier League.
Marseille startede som lyn og torden i Champions League-gruppe A med maksimumpoint efter to 1-0-sejre, hjemme over Besiktas og ude over Liverpool, men siden er fulgt uafgjort hjemme mod FC Porto og derefter nederlag ude til Porto og ude til Besiktas.
I Ligue 1 fik Marseille en forfærdelig start på sæsonen, men træner-udskiftning har hjulpet. Efter, at den hårde belgier Eric Gerets er kommet til og har fået banket disciplin ind i tropperne, er Marseille kommet på rette spor. Således har Marseille vundet tre og spillet to uafgjort af sine seneste fem ligakampe, hvilket har hævet klubben op over nedrykningsstregen.
Marseilles force er organisationen, forsvaret og den defensive midtbane, mens holdet har tydelige problemer med at score mål. Men da det mest sandsynlige ikke er, at Besiktas vinder i O'Porto, vil Marseille givet spille på, at ét point mod Liverpool vil være nok til at gå videre. I dén situation vil det franske mandskab på egen bane blive særdeles vanskeligt at besejre.
Som skrevet i indledningen til denne spille-anbefaling kan jeg ikke se belæg for at gøre Liverpool til så stor favorit, som oddsene på markedet indikerer, ja faktisk mener jeg ikke engang, at man med objektive briller kan tale om en favorit-status til Liverpool overhovedet.
Det store taktiske problem for Liverpool-træner Rafael Benitez bliver, at Marseille ikke som udgangspunkt vil gå efter at vinde, men koncentrere sig om at lukke af bagude. Det er ikke under de forudsætninger, at Liverpool har været vant til at skabe europæiske resultater på udebane.
Trupnyt
Marseille mangler: Carrasso (førstemålmand; men været ude; unge Mandanda gør det godt, for det meste), Hamel (reserve), Arrache (reserve)
Liverpool mangler: Xabi Alonso (midtbane; fast/reserve), Fabio Aurelio (venstreback; langtidsskadet), Agger (midterforsvar; fast)
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar