18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vundet
Tips & Spilforslag

Marseille - Bordeaux: 2

Spiltip af Jens Bøye den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2)
40-30-30%
Betvalue
3111,3%
Spilbar ned til odds
3,33
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Topbrag i tredjesidste runde mellem nr 4 og nr 2, og i øvrigt to af landets største klubber.

Som Marseille har spillet på det seneste, med et rystende usikkert forsvar (dog med pæn gang i egen målscoring), ligger en hjemmesejr ikke lige for - selv om man generelt er stærk hjemme på Velodromens græs. Bordeaux overbeviste heller ikke just i sidste runde med uafgjort hjemme mod 10 Nice-spillere. Men holdet virker klart mere solidt pt, har to udesejre i træk og kan evt gøre som Lille gjorde i Marseilles seneste hjemmekamp (3-1-udesejr). Det skal med at Bordeaux må undvære den stærke midtbanemand Fernando (man har dog andre gode folk).

Derudover skal et over-spil forsøges. Fordi Marseille skal vinde for at holde trit med Nancy i kampen om tredjepladsen, og fordi holdet er vældigt gavmildt i begge ender for tiden. Bordeaux er på sin side alt andet end gavmild pt, hverken med egne eller modstander-mål (og er det generelt sjældent på udebane), men holdet SKAL vinde hvis man stadig skal kunne nære håb om at indhente Lyon. Og har intet at tabe ved at satse; andenpladsen er sikret.

Det ligner derfor en åben kamp. Lad os håbe at den har mål i sig. Man skal huske at Bordeaux har et stærkt forsvar (ditto angreb; men det virker ikke i topform), og at Marseille sådan set også har det (det er blot svært at se pt).


Odds (søndag kl. 00:10)

1X2
1: 2,2 Diverse
X: 3,36 Pinnacle
2: 3,79 Pinnacle, 3,7 Danbook
Chancevurdering: 40-30-30

Over/Under 2,5 mål
Over: 2,25 Sportingbet, Stan James, 2,21 Betfair (2,27 før gevinskommission), 2,2 Scandic
Under: 1,75 Centrebet

Indbyrdes
Bordeaux har det traditionelt haft det svært i havnebyen; kun 4 sejre i de sidste 44 kampe! 3 af disse er dog kommet indenfor de seneste 8 år, senest i 2005. I sidste sæson vandt Marseille 2-1.

I Bordeaux' hjemmekamp mod Marseille i denne sæson endte det 2-2.

Det er i øvrigt værd at bemærke at der i denne sæson ikke har været den store forsigtighed når de store klubber (her tæller jeg ikke Nancy selv om klubben jo også ligger i top4) har mødt hinanden. Bordeaux har tabt 1-2 hjemme og 2-4 ude til Lyon, mens Marseille har slået Lyon, 2-1 ude og 3-1 hjemme. Masser af mål, med andre ord.

Marseille (nr 4) kæmper med Nancy om at få fingre i tredjepladsens billet til næste sæsons Champions League-kvalifikation. Og efter Nancys 3-0-hjemmesejr over Strasbourg lørdag, skal Marseille vinde over Bordeaux for at holde trit; en sejr vil betyde at man er ét point foran, uafgjort vil betyde at man er ét efter. Et nederlag vil være temmelig frygteligt; den sydfranske klub har på papiret et nemmere slutprogram med Le Mans ude og Strasbourg ude (Nancy har Lyon ude og Rennes hjemme), men det er bestemt ikke sikkert at man kan hente seks point hér.

Kort sagt: Marseille skal gå efter at vinde, men vil næppe satse alt og smide målmanden frem hvis stillingen er uafgjort to minutter før tid.

Marseilles form ser ikke alt for god ud. Efter godt spil og tre fine sejre i træk, 2-1 ude over Lorient, 3-1 hjemme over Lyon og 2-1 ude over Metz, gik holdet op i sømmene i hjemmekampen mod Lille der vandt 3-1 selv om Marseille kom foran i starten af kampen. Virkelig dårligt defensivt spil, og bortset fra Niang så det ikke meget bedre ud i den ellers stjernespækkede offensiv.

Så kom sidste weekends udekamp mod Monaco, og Marseille vandt skam, med 3-2. Men det var mod et meget mandefaldsramt hjemmehold, og Marseille var igen rystende usikker i forsvaret. I øvrigt var man decideret heldig; Cissés sejrsmål burde have været annulleret pga frispark. En opmuntring var at angrebet virkede klart bedre end mod Lille; fx var Cissé faktisk med i spillet, han løb ikke blot hovedløst rundt.

10-3-4 (29-16) siger Marseilles hjemmestatistik. Nydeligt, må man sige. Men pt ret svingende. Pragtsejren over Lyon er således omgivet af to nederlag; 0-1 mod Sochaux og så Lille-tabet.

Ud af 17 hjemmekampe er 9 gået over 2,5 mål (i alt 19 ud af 35). De seneste 2 og 3 ud af de seneste 5 er gået over. Tæller man både hjemme- og udekampe, er de seneste 5 gået over.

Trupnyt for Marseille
Mangler: Krupoviesa (midtbane; reserve), Ziani (højrekant; reserve)

Højrekantstalentet Valbuena er tilbage i truppen, men hverken han eller Akalé der havde erobret Valbuenas startplads, forventes at starte. Gerets gør nok som han gjorde i Monaco, stiller med 3 bolderobrere på midtbanen og så med kreative Nasri bagved Cissé og Niang.

I forsvaret ventes landsholdsmidterforsvarer Givet – virkelig dårlig mod Lille – igen at måtte tage plads på bænken. Også selv om midtbanemand Cana, normalt god uanset hvor han spiller, langt fra var solid som midterforsvarer mod Monaco. Det var makker Rodriguez, målmand Mandanda og højreback Bonnart bestemt heller ikke. Ditto med Taiwo til venstre – men han scorede i det mindste et godt mål og gjorde dermed afbigt.

Bud på Marseille-opstilling
Niang – Cissé
Nasri
Cheyrou – MBami – Kabouré
Taiwo – Rodriguez – Cana – Bonnart
Mandanda

Bordeaux (nr 2) fik med Lyons 0-0 i Nice lørdag en chance for at vende tilbage i titel-ræset. Med en sejr i Marseille er klubben kun 2 point efter Lyon, og hvem ved hvad der sker i de sidste 2 runder? Her møder Bordeaux Sochaux hjemme og Lens ude, mens Lyon har Nancy hjemme og Auxerre ude.

Vel, den bliver svær uanset, men Bordeaux har intet at tabe. Andenpladsen er allerede sikret, så man kan lige så godt satse og gå efter den lille chance der er for at indhente Lyon.

Det forlyder da også fra Bordeaux at man vil spille sin chance og gå efter sejren i Marseille.

Har Bordeaux formen til det? Tjah. I givet fald skal der dog nok andre boller på suppen end i sidste weekend hvor Bordeaux kun fik 0-0 hjemme mod Nice trods en udvisning af en Nice-spiller i 30. minut. Det skal dog også med at Nice-keeper Lloris stod fremragende.

I seneste udekamp vandt Bordeaux – temmelig heldigt – 1-0 over Toulouse. Man har sådan set spillet ok i de seneste runder, blot ikke rigtigt evnet at nedspille modstanderne.

Man har spillet 5 runder i træk uden at tabe; med en samlet målscore på 7-2. På udebane har man tabt 2 ud af de seneste 4. men de seneste 2 er vundet.

Udestatistikken for Bordeaux siger 8-4-5 (23-18). Kun 5 ud af 17 (2 af de seneste 4, men 0 ud af de seneste 2) er gået over 2,5 mål.

Trupnyt for Bordeaux
Mangler: Fernando (defensiv midtbane; fast), Jussie (angreb; reserve)

Bordeaux må undvære den bomstærke defensivmand på midtbanen Fernando (holdets bedste mod Nice); man har dog stadig den anden jernmand Diarra. Og i Fernandos fravær vil man nok stille ret offensivt op, med både Wendel og Alonso (begge er gode til at gå med frem) på midtbanen – og med Micoud som kreatør bag Cavenaghi og Bellion/Chamakh.

Cavenaghi og Wendel har været tvivlsomme med småskader, men skulle være blevet fit for fight.

Bud på opstilling
Cavenaghi – Bellion/Chamakh
Micoud
Wendel – Diarra - Alonso
Jurietti – Planus/Henriques – Diawara - Chalmé
Ramé

Fremtidige tips

Ekspert Atalanta - Cremonese
9 feb 18:30
Betvalue
2108%
1,75Betano
Ekspert Vejle Boldklub - Fredericia
9 feb 19:00
Betvalue
2108%
1,98Betano
Ekspert AGF - OB
9 feb 21:00 4 kommentarer
Betvalue
2108%
1,70Danske Spil
Ekspert F.C. København - Viborg
11 feb 19:00
Betvalue
1105%
1,70Betano
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.