Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-2)
- 55-45%
- Betvalue
- 2107,1%
- Spilbar ned til odds
- 2,22
- Rigtig/forkert
Årets første ranglisteturnering foregår i Bendigo, Australien. Det er tidligt på sæsonen, så formen er ikke helt pudset af endnu, hvilket giver plads til en del overraskelser. I 1.runde tabte Judd Trump (nr.11 og finalist ved World Snooker Championship) med 3-5 til Mark Davis (nr.19 på verdensranglisten), John Higgins (nr.2 og nuværende verdensmester) tabte til Matthew Selt (nr.43) med 4-5 (Higgins førte 4-1), Ali Carter (nr.6) tabte til Marcus Campbell (nr.23) med 3-5. I 2.runde røg hjemmebanefavoritten Neil Robertson (nr.5), han tabte 4-5 til Dominic Dale (nr.30). Det vidner om, at alle kan slå alle her tidligt på sæsonen.
Vi er nået til kvartfinalen ved Australian Open, og jeg zoomer ind på kampen mellem Mark Allen og Stuart Bingham. De to kan absolut ikke lide hinanden, hvilket bunder i en udtalelse fra Allen efter deres seneste møde, om at Bingham ikke kan lukke de vigtige kampe. Det bliver spændende at se, om det har nogen effekt på kampen.
Mark Allen (nr.12)
Mark Allen er noget af en humørspiller. Han er forrygende, når det kører for ham, men han kan altså også spille ganske elendigt, hvis han misser et par pots. Ved Australian Open har han vundet i 1.runde over Ryan Day (nr.29) med 5-3, i 2.runde gik det ud over Marcus Campbell, der måtte forlade bordet med et 1-5 nederlag. Det vidner om, at det er en skarp Allen, der stiller op ved Australian Open. Dog må det siges, at modstanderne har været temmelig overkommelige, så det bliver spændende at se, om Allen kan opretholde det gode humør og spil, hvis Bingham presser ham lidt.
Stuart Bingham (nr.15)
Stuart Bingham ligger lige omkring top 16, og er en ganske habil spiller, der venter på det store gennembrud. Han spillede ganske godt i sidste sæson, og var ved at spille sig i kvartfinalen ved World Snooker Championship. Han førte med 12-9 (bedst af 25) mod Ding Junhui, men gik helt ned og tabte 12-13. Allen har udtalt, at han frydede sig over Binghams nederlag, da det beviste hans påstand om, at Bingham ikke kan lukke de vigtige kampe.
Ved Australian Open har Bingham dog ikke haft problemer med at lukke kampene. I 1.runde Bingham med 5-2 over Ding Junhui, hvilket i sig selv er ganske imponerende, men det skal også nævnes, at Ding så umotiveret ud (han kom også direkte fra World Snooker Cup, hvor han sammen med Liang Wenbo vandt!). I 2.runde vandt han ganske overbevisende med 5-0 over Tom Ford.
Konklusion
Det kan næsten kun blive en tæt kamp. De har mødt hinanden 3 gange før, og det er Allen, der fører med 2-1. Formen ser ud til at være god på begge sider, og med det had de har til hinanden, så bliver der ikke givet noget som helst gratis væk. Der vil givetvis blive spillet efter 3,4,5 snookers, om ikke andet, så bare for at irritere den anden. Jeg medgiver, at Allen er favoritten, da han på sine bedste dage er en bedre spiller. Når det er sagt, så er de 2.38 man kan få på Bingham alt for meget. Som sagt bliver det tæt, og jeg tror på, at Bingham vil give alt for at vise Allen, at han sagtens kan lukke og vinde de vigtige kampe.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar