Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 54-26-20%
- Betvalue
- 1103,1%
- Spilbar ned til odds
- 1,85
- Rigtig/forkert
Spil-form: 1-tallet!, tak - og ikke NK Maribor på Asian Handicap -0,5. Det er ganske vist helt samme spil, men kun få briter benytter sig af Asian-bookmakere, og derfor er markedet for de to spil-former forskelligt.
Bedste 1-tals-odds: 1,91 (Ladbrokes)
Bedste X-odds: 3,61 (Pinnacle)
Bedste 2-tals-odds: 4,65 (Bet365)
Anti-Skotland! Det er devisen for flere af mine spil i denne Europa Cup-midtuge. Det gik fint i Champions League-kval’en i går med et 0-3-nederlag til Celtic mod Braga, og så må vi se, om Hibernian (og Motherwell, der er ude mod norske Ålesund) indfrier de negative forventninger i dag torsdag.
Som læseren sikkert vil have luret, er jeg ikke meget for de skotske hold i disse år. Normalt plejede Glasgow Rangers og Celtic i det mindste at holde fanen nogenlunde højt, men også de har fejlet miserabelt siden 2008, og når det kommer til de mindre skotske klubber efter Rangers og Celtic, så plejer den at være helt galt, det især på udebane.
Forklaring - finans-krisen: Niveau’et i den skotske Premier League er blevet ringere og ringere – finanskrisen har ramt hårdere i Skotland end snart sagt noget andet sted i fodbold-Europa, den typiske skotske klubs spillerstab er blevet ringere og ringere – og når ses delvis bort fra de to store, Rangers og Celtic, ja så taler vi om klubber, som ville få mere end svært ved at overleve i den danske Superliga.
Også niveau-forskel i Slovenien: Det ville de fleste slovenske klubber muligvis også, men ligesom i Skotland er der i Slovenien faktisk en ganske klar niveau-forskel mellem ”de bedste” og holdene længere nede i ligaen. Og de bedste lige nu i Slovenien er NK Koper og NK Maribor.
Stærke hjemme: Ydermere er hjemmebane-fordelen altid stor for de slovenske klubber (et godt eksempel er NK Kopers indsats i Champions Leagues 2. kval.runde, hvor de blev slået ud af det kroatiske storhold Dinamo Zagreb. Koper tabte det første møde i Kroatien 1-5, men var med en 3-0-sejr i returen hjemme ikke langt fra at vende samlede billede - og yes, jeg ved godt, at Randers FC for nylig har slået NK Gorica 3-0 ude og efterfølgende spillet 1-1 hjemme, men Randers var meget heldig i Slovenien, og Gorica er desuden i en anden klasse end Maribor). Når man dertil lægger, at de skotske hold konsekvent har præsteret dårligt på udebane i Europa i nu mange sæsoner i træk, ja så tegner der sig et klart plus retning NK Maribor.
NK Maribor - situation/karakteristik: NK Maribor sluttede som toer i sidste sæsons slovenske 1. SNL med 62 point for 36 kampe, hvilket var 11 point færre end mestrene NK Koper, men med et syv points forspring ned til NK Gorica på tredjepladsen.
NK Maribor èntrede Europa League-kvalifikationen i 2. kval.runde, hvor de efter 1-1 ude og sejr 2-0 hjemme slog det ikke helt uefne ungarske mandskab Fehervar ud (mesterskabet i Ungarn gik i foråret til velkendte Debrecen, men Fehervar var kun ét point efter).
Den slovenske liga er to spillerunder gammel, og NK Maribor har lagt fra land med en sikker 5-0-sejr i premieren hjemme over oprykker Triglav samt en 0-0’er i den forgangne weekend ude mod Rudar Velenje. Også i denne sæson forventes det, at det bliver Maribor og Koper, som vil gøre op om mesterskabet.
Slovensk klub-fodbold er ikke noget særligt, men klubberne gør altid deres yderste for at klare sig så godt som muligt i Europa, og én ting, som er vigtig, ér, at NK Maribor altid er klubben, der præsterer på den internationale scene for Slovenien. Maribor er uden sammenligning den mest ”driftssikre” slovenske klub, når det kommer til europæiske kampe.
Hibernian - situation/karakteristik: Den skotske Premier League sæsonstarter først om halvanden uge, og Hibernian er således tre-fire uger efter Maribor i sæson-forberedelserne. Et klart plus for slovenerne.
Hibernian, som først træder ind her i Europa League-kvalifikationens 3. kval.runde, sluttede på fjerdepladsen i sidste sæsons skotske turnering med 50 indhøstede points af 33 kampe, hvilket var to point mere end femteplacerede Motherwell, men 9 point efter Dundee U på tredjepladsen, 16 point efter andenplacerede Celtic og hele 27 efter Glasgow Rangers, der som bekendt løb suverænt med mesterskabet.
Trupnyt: Mens der ikke meldes om skader eller andre fravær hos hjemmeholdet, så stiller det sig anderledes for Hibernian. Et hårdt tab er det for de skotske gæster, at Elfenbenskysten-landsholdsforsvareren Sol Bamba ikke er vendt tilbage fra ferie efter deltagelse i VM-slutrunden i Sydafrika og således ikke kommer i betragtning til den første kamp mod NK Maribor. Ifølge skotske iagttagere svækker det Hibernians forsvar betragteligt, da Bamba normalt er holdets klart stærkeste defensiv-spiller og styrmanden bagude. Derudover er den marokkanske midtbanemand Merouane Zemmama ude skadet.
Der forventes fuldt hus, hvilket vil sige godt 12.000 tilskuere, hjemme på NK Maribors Ljudskij stadion, hvoraf ca. 500 vil være medrejsende Hibernian-fans.
Konkusion: Jeg kan gamling-mæssigt ikke andet end gå imod et hold som Hibernian i en udebanekamp som denne. Selvfølgelig er Hibernian ikke uden chance for f.eks. at få uafgjort, men oddsene på markedet er påvirket alt for tydeligt af, at det er et britisk hold, vi har med at gøre. Jeg ved ikke hvorfor (eller måske gør jeg, men det er en anden historie), men briterne (englændere og skotter) synes at have overdreven stor tillid til deres egne hold, det selvom resultaterne for her de skotske holds vedkommende peger éntydigt imod, at det er fuldstændig uden hold i virkelighedens resultater. Derfor er det heller ikke overraskende, at det igen generelt er hos de britiske bookmakere, vi får de bedste odds imod et skotsk hold.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar