Manchester United - Roma: (AH: -1,0) 2
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 30-22-48%
- Betvalue
- 1104,1%
- Spilbar ned til odds
- 1,63
- Rigtig/forkert
Hånden på hjertet, så er det måske ikke så sært, idet praktisk talt alle argumenter peger den anden vej, altså på spil på Manchester United... dvs. alle argumenter bortset fra ét - "linien".
Den "linie", (Asian-)bookmakerne har lagt med mål-handicap og odds, synes jeg nemlig, er lige lovligt langt ovre i Manchester United-lejren, og uanset hvad man måtte tro før en kamp, så er alle væddemåls lødighed på bundlinien kun afhængige af én ting - oddset (i Asian Handicap oddset kombineret med handicap-linien). Og selvom meget (alt?) altså peger Uniteds vej, så gør jeg indskud på Roma, og det gør jeg i den forvisning, at markedets odds er sat for skævt.
Hvis man for en stund dropper alt det med odds-overvejelser, så ville det ellers falde nemt at gøre indskud Manchester Uniteds vej.
Alex Fergusons tropper afgjorte reelt sagen med 2-0-sejren i Rom for en uge siden, og selvom et resultat à la 1-1 måske havde været mere retfærdigt ud fra spil og chancer, så var Uniteds gevinst på ingen måde ulogisk, og set i det lys vel heller ikke ufortjent. Skæbnen plejer at være hård ved Roma, når de møder Manchester United, og alle husker naturligvis sidste sæsons 7-1-ydmygelse på Old Trafford på nøjagtigt samme tidspunkt i Champions League-turneringen.
Skal man peger på en forskel fra den gang til i dag, må det være, at United i dag er et bedre hold, der spiller bedre og mere effektivt fodbold, end for 12 måneder siden, og på den baggrund tegner det ikke lyst for romerne...
Man skal i sports-betting imidlertid ikke glemme, at der er en vigtig ingrediens, der hedder varians, og at United for et år siden var i stand til at vinde 7-1 over Roma betyder ikke, at de kan gøre det igen. Og det er her, oddsene kommer ind - det samt en anden ting:
For et år siden havde Roma vundet det første første 2-1, og før startfløjt på Old Trafford var alt således åbent. Det er det ikke i år, hvor United allerede har afgjort den videre kvalifikation. Derfor forventer jeg ikke, at Manchester United i samme grad vil være oppe på dupperne og vise storspil gennem samtlige 90 minutter, og det vil alt andet lige forøge Romas chancer for at få et hæderligt resultat.
Alene Alex Fergusons udtalelser før kampen peger på, hvor det bærer hen:
"Vi har den ene fod i semifinalen. Vi vil ikke forsøge at gøre noget dumt, og det er hovedsagen. Uret er imod Roma, så de bliver nødt til at gøre noget, hvilket højst tænkeligt vil være fint for os, da jeg mener, vi er rigtig gode i kontrafasen."
Ydermere udtalte United-træneren, at han vil foretage et par ændringer på holdet i forhold til den første kamp, og han lod skinne igennem, at måske et par af de ikke så prøvede spillere vil få chancen i løbet af opgøret.
Går vi over til Roma-lejren, så blæses der næppe heller fra den side til en kompromisløs offensiv:
"Den første time er vi nødt til at spille, som om resultatet fra den første kamp ikke eksisterede. Hvis vi angriber vildt fra starten for at få et hurtigt mål, kan det hurtigt vise sig en dum taktik mod et så farligt hold som Manchester United," udtalte Roma-træner Luciano Spaletti til pressen i går.
Jeg vil ikke her beskæftige mig med de to holds situation i Premier League, henholdsvis Serie A, da jeg mener, det er fuldstændig uden betydning for sagen. Til gengæld er skades-situationen i de to klubbers spillerstaber ikke uden relevans.
Hos Manchester United er det relativt sikkert, at de må se bort fra fyrtårns-centerforsvareren Nemanja Vidic, samt længere fremme på banen Darren Fletcher, Nani og Louis Saha. Af dem er Nemanja Vidic vigtigste fravær, men til at bære for United. Det vil sige, at det er det, hvis deres anden stamspiller i centerforsvaret, den normale anfører Rio Ferdinand, bliver sin skade kvit, hvilket er usikkert.
Alex Ferguson har de seneste par dage været ude med modstridende oplysninger. I går var meldingerne i modsætning til blot 24 timer før, at det tyder på, at Rio Ferdinand bliver klar. Visse i den engelske presse har betvivlet rigtigheden af dette, og ser det hele som forvirrings-spin fra Fergusons side. I skrivende stund kan det ikke blive meget andet end et fifty/fifty-gæt. Uanset om Rio Ferdinand bliver spilleklar eller ej, er United dog svækket i centerforsvaret, og desuden er det sjældent, at en spiller, der er tvivlsom til det sidste, spiller nogen storkamp.
På positiv-siden for Manchester United noterer man sig, at de to langtidsskadede forsvarere Gary Neville og Mikael Silvestre er med i truppen igen efter at have været ude skadet det meste af sæsonen. Ingen regner dog med at se nogle af de to på banen fra start.
Hos Roma er det store problem, at ikonet Francesco Totti er skadet, ligesom han var det til det første møde. Afløseren på spidsen, Mirko Vucinic, har ganske vist gjort det glimrende i denne sæson, men Tottis fravær kan næppe overvurderes. Noget godt nyt er der imidlertid fra Roma-lejren, idet den vigtige midtbanespiller Simone Perotta vender tilbage efter skadespause, og han er vital i italienernes maskinrum.
Startopstillingerne er ikke nemme at gætte, især ikke for Manchester Uniteds vedkommende, men det skal dog ikke forhindre mig i at komme med et bud (man bedes bemærke, at det i skrivende stund absolut er mere gæt end noget som helst andet - og interessant nok for dette væddemål så er det ikke helt utænkeligt, at Ferguson sparer én eller to af sine normale stamspillere):
Manchester U: Edwin van der Saar; Patrice Evra, Gerald Pique, Rio Ferdinand, Wes Brown; Anderson, Paul Scholes, Michael Carrick, Ji-Sung Park; Cristiano Ronaldo og Wayne Rooney.
Roma: Doni; Max Tonetto, Christian Panucci, Phillippe Mexes, Marco Cassetti; Alberto Aguilani, Daniele de Rossi, Alessandro Mancini, Simone Perrotta, David Pizzaro og Mirko Vucinic.
Det vigtige spørgsmål er: Hvor bør “linien" ligge rent objektivt?
Som det er nu, hvor man kan få odds 1,71 hos Pinnacle (et odds, der snildt kan tænkes at stige i løbet af dagen) på Roma "+1" og altså pengene tilbage, i fald Roma skulle tabe med et enkelt mål, ja så kan jeg ikke se andet end end lille, men klar værdi i spil på romerne. Også selvom sporere skæmmer.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar