Tabt
Tips & Spilforslag
Manchester United - Inter: (AH: -1,0) 2
Spiltip af Nicolaj Stage
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 25-27-48%
- Betvalue
- 1104,3%
- Spilbar ned til odds
- 1,52
- Rigtig/forkert
Betting tip
1 – 1,75 (Pinnacle)
X – 3,60 (Eurobet)
2 – 6,00 (Unibet)
Over/Under 2,5 mål
Over – 2,48 (Centrebet)
Under – 1,60 (Nordicbet)
Det omvendte opgør
Det første møde på Giuseppe Meazza i Milano udviklede sig ganske som forventet til en uhyre tæt affære, men selvom begge mandskaber reelt havde overtaget i en halvleg hver, må Inter trods alt være bedst tilfreds med nulløsningen, da Manchester United især i første halvleg havde adskillige gode muligheder for at score det så omtalte udebanemål.
Manchester United
Med store præstationer følger store forventninger og forventningerne til Manchester United er i denne sæson nærmest urealistisk høje. Sir Alex Fergusons tropper fejer med stor selvsikkerhed al modstand til side, hvad enten de spiller i Premier League, Carling Cup'en eller Champions League. Derfor vil det også være en kæmpe skuffelse, hvis United "allerede" ryger ud i 1/8-finalen til Inter og selvom der venter en afgørende ligakamp mod Liverpool på lørdag, skal man ikke forvente, at det påvirker Ferguson og co. i denne kamp. Jeg forventer også, at hjemmeholdet kommer til at sidde mest på bolden og forsøge at åbne den formodede kompakte italienske defensiv, dog uden at satse hovedløst, da en scoring i den anden ende vil være katastrofal.
Selvom der aldrig var tvivl om Manchester Uniteds videre avancement fra Champions League gruppespillet, kvalificerede englænderne sig ikke just i overbevisende stil. Således blev det kun til i alt to sejre og hele fire uafgjorte (to hjemme og to ude), hvilket dog stadig var nok til at sætte sig på gruppen førsteplads. Foruden sidste rundekampen hjemme mod AaB (2-2) lukkede United kun ét mål ind i fem kampe.
Trupnyt
Forsvarsgeneralen Rio Ferdinand har været det helt store spørgsmålstegn op til denne kamp, da han i lørdagens 4-0-sejr over Fulham vrikkede om på anklen, men de seneste meldinger går på, at Ferdinand igen træner med uden gener og derfor forventes at spille. John O'Shea har også døjet med en mindre forstrækning og er derfor tvivlsom, men derudover må Ferguson blot se borte fra de langtidsskadede Gary Neville (forsvar), Rafael (forsvar) og Owen Hargreaves (midtbane).
Forventet startopstilling (4-4-2):
Rooney – Berbatov
Park – Carrick – Giggs/Scholes – Ronaldo
Evra – Ferdinand – Vidic – O'Shea/Fletcher
Van der Sar
Inter
Ligesom Manchester United topper Inter sikkert den hjemlige liga og har derfor stor fokus på denne europæiske skæbnekamp, som især for José Mourinho og Inters vedkommende har enorm betydning efter adskillige år uden europæisk succes. Umiddelbart skulle man tro, at Mourinho vil være den perfekte mand til at føre Inter frem på den europæiske scene, men igen i denne sæson har vi set et Inter-mandskab med store problemer med at sætte sig igennem i de europæiske kampe og med det in mente har jeg svært ved at se italienerne for alvor true United på Old Trafford. Inters største chance for at slå United ud må også være gennem forlænget spilletid og evt. straffesparkskonkurrence og selvom det virker som en optimistisk opgave at forsvare sig igennem 120 minutter på Old Trafford, tror jeg det er Mourinhos plan, mens han må sætte sin lid til hurtige kontraangreb og dødboldsituationer.
Som beskrevet ovenfor imponerede Inter bestemt ikke i gruppespillet, hvor Mourinhos tropper blot formåede at kvalificere sig til 1/8-finalen på andenpladsen med otte point, ét point foran Werder Bremen og to point foran Anorthosis.
Trupnyt
José Mourinho har store defensive problemer op kampen, da både Christian Chivu, Nicolas Burdisso og Marco Materazzi må sidde udenfor med skader, mens Walter Samuel er tvivlsom. Sidstnævnte forventes at spille, men spørgsmålet er så, hvem der skal spille ved siden af ham i midten? Mourinho har endda været ude og antyde, at det unge angrebstalent Mario Balotelli kunne blive rykket ned i det centrale forsvar pga. sine styrker i luftrummet, men det er dog stadig mest sandsynligt, at det enten bliver Ivan Cordoba eller den normale midtbanespiller Esteban Cambiasso, som udfylder hullet ved siden af Samuel.
Forventet startopstilling (4-3-1-2):
Ibrahimovic – Adriano
Stankovic
Zanetti – Cambiasso – Muntari
Santon – Samuel – Cordoba – Maicon
César.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar