18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vundet
Tips & Spilforslag

Malta - Cape Verde: Dobbeltchance: X2

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Det lugter lidt af, at odds-sætterne har lavet en fejl her. Malta er blevet gjort til relativ klar favorit i denne venskabskamp mod Cap Verde Øerne, en vurdering som jeg slet ikke finder belæg for. Meget tyder nemlig på, at Cap Verde Øerne er det stærkeste hold af de to.
Chance (1-X-2)
36-33-31%
Betvalue
2109,4%
Spilbar ned til odds
1,56
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Det ville være synd at sige, at det er gået forrygende godt for Malta i Europas VM-kvalifikations-gruppe 1. Middelhavsøen har ét point af otte kampe.


Malta er faldet helt tilbage:
Efter en periode med omblomstrende resultater - sejr over over Ungarn og uafgjort med så store fodboldnationer som Tyrkiet og Tjekkiet - er det gået helt galt for Malta de seneste år. Holdet taber næsten alt, hvad det rører ved. Det ene point i den igangværende VM-kvalifikation er faldet efter 0-0 hjemme mod Albanien, og ellers siger resultaterne 0-4 hjemme mod Portugal, 0-3 ude mod Albanien, 0-3 ude mod Danmark, 0-1 hjemme mod Ungarn, 0-3 hjemme mod Danmark, 0-3 ude mod Ungarn og senest 0-4 ude mod Sverige.


Denne venskabskamp mod Cap Verde Øerne tjener som opvarmning til næste onsdags VM-kval.hjemmekamp mod Sverige, hvor alt peger på, at det bliver til et nyt maltesisk nederlag.


Moralen har det skidt... og så er der det med korruptionen...:
Det må være vanskeligt at holde humøret højt på det maltesiske nationalhold, og det er måske en af årsagerne til, at flere af Maltas kampe (især udekampen mod Albanien, men faktisk også udekampen mod Danmark) har lugtet fælt af, at spillerne enten havde gamblet på en storsejr til modstanderen eller taget sig godt betalt for at sørge for en sådan (læs: fix). Den slags tanker ikke noget, man bør lufte offentligt i den stolte og faktisk ekstremt fodbold-interesserede ø-nation, men på det seneste er der slået grimme revner i facaden. Oprykkerklubben til den bedste række, Vittoriosa, er blevet tvagsnedrykket igen, da de er blevet taget i korruption og medvirken til fixede resultater, og samme skæbne forventes indenfor kort tid at overgå mestrene fra 2007 Marsaxlokk. Endvidere er to andre klubber i den bedste række under mistanke.


Fodbold-forbundet nede på øen priser sig af at være gået hårdhændet og konsekvent til værks, men sandheden er, at MFA (Det Maltesiske Fodbold Forbund) i mange år har stukket hovedet i busken for at undgå skandaler. Og jeg vil for min part ikke blive overrasket, hvis den seneste korruptions-skandale har rødder helt op i forbundets top.


I den forbindelse kan man konstatere det ironiske i, at Malta i januar 2010 er vært for et prestigiøst UEFA Eksekutiv Komite-møde med præsident Michel Platini i spidsen, hvor bl.a. problemet med fixede forboldkampe står på programmet...


Cap Verde Øerne... hvad er det for en størrelse?:
Maltesisk fodbold har i de seneste par år ramt et foreløbigt lavpunkt, men hvilken modstander er det, det maltesiske landshold står over for denne fredag? Well, Cap Verde Øerne er ikke noget super-mandskab, men de er formentlig et pænt lille niveau bedre end Malta.


Godkendt VM-kval.:
Hvis man kigger på den afrikanske VM-kvalifikation, så er Cap Verde Øerne ganske vist ikke med blandt de 20 hold, der udgør de fem finalegrupper, men helt ringe var indsatsen i kvalifikationen nu ikke. I "2. runde"-gruppespillet klarede Cap Verde Øerne sig udmærket, selvom de blev slået ud.


2. runde-gruppespillet bestod af 12 grupper á fire hold, hvorfra de 12 vindere samt de otte bedste toere gik videre til de fem finalegrupper. Cap Verde Øerne var i gruppe med stormagten Cameroun, og det viste sig som ventet at være for stor en mundfuld. Det var dog tæt på, at Cap Verde Øerne på andenpladsen i gruppen foran Tanzania og Mauritius havde sikret sig adgang til finalegrupperne, men de ni point af seks kampe og en målscore på 9-8 viste sig præcist ikke at række... havde målscoren blot været 10-8 eller 9-7, var Cap Verde gået videre.


Hvad ville Malta have præsteret i Afrika?:
Og så kan vi stille det overfor Malta. For ganske vist er fodbold generelt af højere standard i Europa end i Afrika, men det virker ikke sandsynligt, at Malta, havde de været placeret i den afrikanske kvalifikation (geografisk er Malta betydeligt tættere på Afrika end på det europæiske fastland, Malta ligger endda syd for Tunis), at de havde været i nærheden af en finalegruppe-kvalifikation.


Verdensrangliste-placering:
Lad os kigge lidt på, hvad FIFA's verdensrangliste-placering siger. Her er Malta placeret som nummer 140 (hvordan de kan være foran f.eks. Liechtenstein, der er nr. 151, og Færøerne, der er nr. 163, står som en gåde for mig), mens Cap Verde Øerne ligger som nummer 112 (en placering, der er mere realistisk). Selvom man skal være varsom med at styrke-graduere holdene efter FIFA-ranglisten, så giver den dog en en indikation, og listen er i det mindste enig med mig i, at Cap Verdes landshold er stærkere end Maltas. Oven i købet er Malta på den seneste liste gået seks pladser op... hvilket ikke kan skyldes andet end den 2-0-sejr, de for en måned siden hentede hjemme mod et B-hold fra Georgien.


De fleste spiller i Portugal:
At Cap Verde Øerne formentlig er stærkere end Malta, er der en god grund til. Cap Verde Øerne er en tidligere portugisisk koloni, og der er fodbold-kultur til stede. De fleste af spillerne på landsholdet tjener deres brød i portugisisk fodbold, og det sammenholdt med, hvad vi finder af spillere af kvalitet på det maltesiske landshold, ja så står Cap Verde en del bedre.


Gode resultater i venskabskampe:
Det ser man også ikke kun af Cap Verdes Øernes VM-kval.indsats, men af holdets venskabskampe. Tidligere i 2009 har Cap Verde spillet to venskabskampe, og her er det blevet til 5-0 hjemme over Ækvatorial Guinea samt en pænt imponerende 1-0-sejr ude over VM-slutrunde-deltager i 2006 Angola. Går vi tilbage til 2008, så spillede Cap Verde Øerne der to venskabskampe, 1-1 ude mod Luxembourg (der er nr. 116 på verdensranglisten og i hvert fald ikke ringere end Malta), samt vandt 1-0 ude over Burkina Faso.


Hjemmebane-fordelen...:
Så er der hjemmebane-fordelen, som man selvfølgelig skal tage højde for, men hvor mange mennesker mon finder frem til øde beliggende Ta'Qali stadion med plads til 15.000 tilskuere inde på Maltas midte denne fredag aften? Jeg tipper maksimum 2.000, og det er formentlig højt sat. De, der er interesserede i at bakke op om landsholdet, vil møde frem onsdag mod Sverige, og der kan vi formentlig vente ca. 10.000 på lægterne.


Jeg tror med andre ord, at hjemmebane-fordelen vil være begrænset. Der er varmt, meget varmt, på Malta i denne tid, men det vil ikke være noget, der afskrækker Cap Verde-spillerne. Skal man tale om en fordel for Malta på dette punkt, så bliver det nok snarere onsdag mod Sverige (omend det næppe hjælper dem meget - Sverige ligner en stjerne-vinder i det opgør).


Af respekt for odds-sætterne...:
Teamnews-mæssigt er det meget lidt, jeg har været i stand til at snuse op, men det lader til, at begge manskaber er i noget, der ligner stærkeste opstilling, idet det dog skal med, at der er lidt tvivl om et par af Cap Verde Øernes bedste spillere, hvorfor jeg har sat procenterne lidt mere konservativt - jeg har endda af respekt for odds-sætterne gjort Malta til favorit! - og de procenter, jeg har lagt ud, bør sagtens kunne bære et par afbud hos Cap Verde. Mens Malta som sagt spiller VM-kval. mod Sverige på onsdag, så har Cap Verde Øerne også en kamp i næste uge, nemlig en venskabsdyst i Portugal med Angola.


Konklusion:
Sammenfattende så ligner Cap Verde Øerne det stærkeste hold af disse to, og det der med hjemmebane-fordelen... ja, den skal da tælle noget, men jeg tror, den i forhold til fodboldkampe generelt er begrænset i dette møde.


Spil-form:
Hvorfor så ikke spille Cap Verde Øerne til sejr, kan man spørge? (jeg har her valgt et X2-spil). Årsagen er, at det for mig at se ligner en low-scoring-affære, som nemt kan slutte uafgjort, og jeg finder også værdi i X'et. Det også fordi, begge hold med forestående kampe i næste midtuge - vigtigere kampe end denne - måske ikke vil være så forfærdeligt utilfreds med et uafgjort resultat, som ikke vil gøre nogen noget.


For mange gamblere vil X2-oddset ikke være nært så odds-mæssigt attraktivt som det rene 2-tal, men til gengæld har man en meget større sikkerhed i væddemålet, hvilket money management-wise tillader en højere indsats. For egen rulle er gået på X2-spillet med tre af fem units.


Bedste 1-tals-odds: 2,30 (Unibet) - mine procenter: 36 %

Bedste X-odds: 3,30 (bwin) - mine procenter: 33 %

Bedste 2-tals-odds: 3,55 (bwin) - mine procenter: 31 %

Fremtidige tips

Ekspert Crystal Palace - KuPS
18 dec 21:00
Betvalue
2109%
1,83Betano
Ekspert Monza-Carrarese
20 dec 15:00
Betvalue
1104%
1,60Betano
Ekspert Lazio - Cremonese
20 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,65Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.