Mainz - Bielefeld: 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 53-28-19%
- Betvalue
- 3111,3%
- Spilbar ned til odds
- 1,89
- Rigtig/forkert
Sidste nyt: Bielefeld's stamkeeper Hain ramt af influenza og må stå over, 1. reserve Ziegler rygskadet - Pascal Formann fra Oberligamandskabet hasteindkaldt.
Mainz tabte i sidste runde, 1-2 i Aachen, for første gang efter pausen, men måden det skete på giver alligevel anledning til fortsat optimisme i kampen om at undgå nedrykning.
Det var nemlig pivende ufortjent.
Bielefeld fik med 3-2 hjemme mod Nürnberg stoppet en negativserie på 11 kampe uden sejr, heraf 5 nederlag i træk, men måden det skete på kan ikke give anledning til ret meget optimisme, selvom de 3 point bestemt har lunet i bundstriden.
Det var nemlig pivende ufortjent.
Mainz står umiddelbart med de bedste kort på hånden, får endda Andreasen (df-m) tilbage fra karantæne, har vundet alle 3 hjemmekampe efter pausen, og er stadig forårets hold.
Med samme gejst og vilje som man har vist i de sidste 7 kampe bør man kunne betvinge udesvage Bielefeld, men ingen tvivl om at man skal være særdeles disciplinerede, og undgå fejlpasninger på midten og på tværs af banen, for gæsterne er ikke uefne på kontra.
Odds:
1: 2,10 Nordicbet
X: 3,40 bwin
2: 4,35 bwin
Mainz, nr. 14, 6-9-9, 22:35, tabte i sidste runde for første gang i Der Rückrunde.
Efter de første 45 minutter førte 05 ellers 1-0 ude mod Aachen, havde kampen i sin hule hånd, burde ha’ scoret et par gange mere, chancefordelingen efter 1. halvleg sagde 5-0 i Mainz favør, men mere end det ene mål Zidan (nr. 7 efter pausen) lavede, efter 14 minutter, blev det ikke til.
Aachen fik udlignet på en standard 2 minutter efter pausen, hvor Mainz-forsvaret ikke så for godt ud, og inden Klopp og co. var kommet sig over den mere end ufortjente udligning, ja så lå bolden endnu engang bag keeper Wache – og endnu engang efter en standard.
Efter 65. minutter brændte Aachen et straffe, der definitivt havde afgjort kampen, i stedet fik Mainz lov at leve i håbet, man kørte da også godt på, havde et par muligheder for udligning, fik endda et straffespark i 84, men for en gangs skyld missede Zidan det gyldne tilbud.
Kampen blev tabt fordi man ikke var effektive da det gjaldt, men ellers havde man stor ære af opgøret, som man styrede i det meste af kampen.
Med nederlaget blev den fine stime på 6 kampe i træk uden nederlag, 5-1-0, 10:3, altså stoppet, men ingen grund til panik hos 05 – man spillede rigtig godt, selv uden midtbanedynamoen Andreasen, der måtte se til med karantæne – og træner Klopp var da også mestendels tilfreds med sit hold.
Ikke med resultatet slf, men Klopp vælger at bruge beten positivt, og udtaler, at man nogen gange lige må træde et skridt tilbage for at kunne gå 2 frem.
Og deri har han da så fuldstændig ret.
Havde man tabt fordi man havde spillet ringe eller Aachen stærkt, var det en anden sag – men nederlaget var simpelthen ren udtur, og dén slags forekommer jo altså i løbet af en sæson, og måske det var godt lige at får armene lidt ned igen.
Med nederlaget er man nemlig igen midt i nedrykningskampen.
Ikke at man egentlig har været ude af den på noget tidspunkt, hvilket Klopp da også hele tiden har sagt – det er ren overlevelse resten af sæsonen, og der skal arbejdes stenhårdt hver gang.
Intet kommer af sig selv, og dét virker som om man er helt klar over det i Mainz.
Andreasen vender tilbage efter karantæne, hvilket bestemt er en klar og væsentlig forstærkning – i begge ender af banen, men især defensivt, og især ved standardsituationer, hvor Der Däne rager stærkt op.
Noget man manglede mod Aachen 2 skæbnesvangre gange!
Hjemme på det lille, og særdeles intime Bruchweg, er mangt en modstander gennem de sidste par sæsoner blevet nedlagt – og selvom det kun rummer 20.000, så skulle det efter sigende føles som langt flere.
Så meget larm og ballade bliver der lavet, og ingen tvivl om at publikum bliver en vigtig 12. mand mod Bielefeld, der formentlig vil pakke sig dybt i egen ende, og lure på kontra.
Det bliver vanskeligt, men ikke umuligt, at åbne bolværket.
I denne sæson har hjemmebanefordelen dog ikke været markant, i hvert fald ikke i efteråret, hvor ikke meget faldt heldigt ud, men efter pausen er der kommet helt andre boller på suppen.
05 har vundet alle 3 hjemme; 1-0 Dortmund, 4-1 Cottbus, 2-1 Nürnberg.
Samlet er man 4-4-4, 14:20.
Trupnyt:
Soto (off-m), skadet – offensiv svækkelse
Forventet opstilling:
Wache – Demirtas, Friedrich, Noveski, Rose – Gerber, Andreasen – Azaouagh, Feulner – Ruman, Zidan
Bielefeld, nr. 15, 6-8-10, 31:33, fik i sidste runde omsider en sejr, da man hjemme vandt 3-2 mod Nürnberg.
Efter 5 nederlag i træk, og ingen sejre i de sidste 11, 0-4-7, 6:17, må man i den grad sige, at de 3 point var tiltrængte – den eneste grund til man ikke ligger under stregen er en bedre målscore end Frankfurt.
Det er klart, at sejren mod Der Club har givet selvtillid, men de der fulgte opgøret, må også erkende, at det er på en tynd og billig baggrund!
Det var nemlig ikke fordi Bielefeld spillede specielt godt, tværtimod var der ikke meget der hang sammen, holdet virkede nervøst og uden modet til at turde spille offensivt, og egentlig har Nürnberg kun sig selv at takke for at man tabte – specielt personificeret i højreback Reinhardt, der kostede 2 mål med urimeligt ringe spil.
Bielefeld’s træner Geideck måtte da også efterflg. erkende, at de 3 point var særdeles ufortjente, men kunne jo slf. samtidig glæde sig over, at man omsider vandt.
Han tilføjede dog, at armene hos spillerne omgående skulle ned, for dét han havde set sit hold præstere, ville ikke få ham til at sove roligt om natten, og træningsbanen kaldte!
Nu gælder det så et decideret bundopgør mod forårets hold (er 05 stadig trods nederlaget i sidste runde), og ingen tvivl om at det bliver vanskeligt at slippe fra Bruchweg med point.
Opstillingsmæssigt ligner det samme formation som mod Nürnberg, bortset fra at venstreback Schuler er tilbage efter karantæne, og skubber Westermann ud på bænken.
Dvs. der ikke bliver plads til Kamper (off-m) på højrefløj, hvor den langt mere defensive Danneberg er foretrukket – han kommer formentlig til at ligge lige foran de 2 Staubsaugere Kauf og Kucera, på den bagerste midtbane, og sikkert ikke ret meget på fløjen, nøjagtig som mod Der Club.
Dermed har man reelt kun Böhme (off-m) og Vata (off-m) som kreative spillere, og Wichniarek (a) får nok en temmelig alene dag på kontoret i front.
Taktisk kommer det formentlig også til at ligne noget ala sidste kamp, nemlig med en massiv defensiv, en enkelt angriber alene i front, og så satser man ellers på de hurtige kontraer.
Denne taktik har været forbundet med Bielefeld de sidste par sæsoner, med rimelig succes, og passer Mainz ikke rigtig meget på ikke at knække over på midten, eller lave vanvittige tværafleveringer, så hár Bielefeld bestemt mulighed for at komme til chancer, både Böhme og Vata er fodrappe, og i en Zuma (off-m) har man på bænken et udmærket alternativ til sidstnævnte.
Die Ostwestfahlen er dog et udpræget hjemmehold, det skal ikke glemmes, og har været det siden oprykningen for 2 sæsoner siden.
Det er generelt ikke meget der bliver skrabet hjem ude, i denne sæson 1-4-6, 11:16, og man har tabt de sidste 3 i træk; 2-3 Stuttgart, 0-1 Bayern, 1-2 Cottbus.
De 2 førstnævnte modstandere kunne man nok ikke forvente at hente noget hos, men mod oprykkerne fra Cottbus burde det måske nok ha’ været blevet til mere.
I hvert fald hvis man vil væk fra bunden!
Trupnyt:
Korzyenitz (f), tvivlsom - svækkelse defensivt hvis ikke klar
Eigler (a), skadet – offensiv svækkelse
Ikke optimalt jo.
Forventet opstilling:
Ziegler/Forman – Korzynietz?, Bollmann, Gabriel, Schuler – Kauf, Kucera – Böhme, Danneberg – Vata – Wichniarek
Kampen kan livestreames på bwin såfremt man har konto
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar