18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tabt
Tips & Spilforslag

Lyon - Monaco: X

Spiltip af Jens Bøye den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2)
46-34-20%
Betvalue
3110,5%
Spilbar ned til odds
2,94
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Storkamp. Det må man kalde det, selv om Monaco har fået en halvskidt start på sæsonen med en foreløbig syvendeplads og et farvel til Champions League, før turneringen var nået frem til alt det sjove (monegaskerne blev slået ud af spanske Betis).

Storkamp, naturligvis fordi der er tale om de seneste sæsoners mest dominerende hold i fransk fodbold. Hver gang med Lyon som vinder af duellen i sidste ende, men Monaco er og bliver også et klassemandskab.

Lyon har lagt ud som om sidste sæson ikke var slut endnu. De sidste fire års mestre ligger i spidsen med 13 point efter fem kampe. I sidste runde - dvs. før landskampspausen - vandt Lyon 2-0 i Auxerre, fortjent og sikkert. Kun i én af de fem kampe har mestrene måttet afgive point, og det var på udebane i Marseille (1-1). Hjemme er det blevet til sejre mod Strasbourg og Le Mans – men begge gange meget smalt, med 1-0. Hvilket dog siger mere om modstandernes defensive indstilling end om Lyons scoringsevner.

Apropos har Lyon netop hentet et brasiliansk stortalent, Fred, til angrebet. Og faktisk kan han allerede få debut mod Monaco – for af hensyn til CL i næste uge spares de normale førsteangribere Wiltord og Carew. Det skulle undre mig meget, om det ikke betyder, at Fred og Frau starter fremme. Der er nemlig ud over de to kun én angriber med i truppen: purunge Benzema.

Jeps, man kunne også sætte Govou frem, men han er bedst som højre fløj. Med makker Malouda i den anden side. Bag sig har de midtbanetroldmand Juninho – fremragende tekniker og frisparksskytte – og bølgebryder Diarra.

Alternativt kan Lyon stille med kun én angriber og så have to mand på den defensive midtbane. Ud over Diarra kunne det være nyerhvervelsen fra Chelsea: Tiago. Pedretti bliver det ikke, eftersom han også spares. Og det gør i øvrigt også vensteback Monsoreau, der ellers har spillet alle kampe som afløser for langtidsskadede Abidal. Ind kommer så nok Berthod – også en god spiller.

Det er altså sådan cirka 4 stamspillere der er ude. Bemærkelsesværdigt, at holdet STADIG er fremragende. Dog må angrebet siges at være ret så svækket. Frau er målfarlig, men svinger en del, og Fred er en interessant spiller, men skal jo lige spilles ind.

Monaco har som nævnt ikke CL at bekymre sig om. Men det er alligevel ikke stærkeste hold, der stiller op til denne kamp. Ude er venstreback Evra, målmand Roma og offensivmanden Chevanton (mest venstrekanten).

Vel, Roma erstattes med rutinerede Warmuz, altid solid og god, selv om han er blevet 35 år. Juninho har i øvrigt scoret på ham før, på frispark – i hans Lens-tid. Men det er hændt for mangen en målmand...

Altså et svækket forsvar, der dog stadig er godt – spækket med landsholdsspillere, som det er. Og faktisk bekymrer offensiven mere. Ikke så meget pga Chevantons fravær, der er masser af klassespillere. Men fordi det endnu ikke er lykkedes at få disse stjernespillere til at fungere som et hold. 3 scorede mål i 5 kampe er simpelthen ikke godt nok. I sidste runde – dvs før landskampspausen – blev det 0-0 hjemme mod Lens. Ok, Lens har også et godt hold, men alligevel.

Dog har Monaco fået 2 udesejre i år: 1-0 i Nancy og 2-1 i Strasbourg. Så holdet kan skam stadig vinde. Men overbevisende har det ikke været.

Offensiven er faktisk ret imponerende, på papiret. Fremme Adebayor. Bag ham den fremragende oplægger Malouda, den dygtige midtbanegeneral Meriem og ex-Juve-manden Kapo. Men der mangler nok en decideret bomber.

Trupper

Lyon:
Coupet, Vercoutre – Caçapa, Cris, Diatta, Réveillère, Berthod – Clément, Juninho, Tiago, Diarra – Benzema, Ben Arfa, Govou, Malouda, Frau, Fred.

Monaco:
Warmuz, Biancarelli – Modesto, Maicon, Cubilier, Squillaci, Givet – Bernardi, Gerard, Sorlin, Zikos, Kapo, Meriem – Maurice-Belay, Maoulida, Gigliotti, Adebayor

Konklusion
Lyons kollektiv har fungeret klart bedre i sæsonstarten end den monegaskiske. Men mestrene skal spille CL i næste uge og sparer derfor nogle spillere, bl.a. førsteangriberne Carew og Wiltord. Det betyder, at Monacos chance for point hæves væsentligt, selv om man mangler to stamspillere i forsvaret.

Det skal også nævnes at begge hold har haft diverse spillere i landsholdstjeneste i ugens løb. Hvilket taler for en nogenlunde rolig kamp – da disse spillere nok vil mangle lidt energi.

Sidste år endte denne kamp i øvrigt 0-0.

En del oddssættere er opmærksomme på Lyons trup-dispositioner. Men Unibet synes lykkeligt uvidende og giver hele 3,25 for krydset. Vi tager imod.

Fremtidige tips

Ekspert Los Angeles Chargers - Philadelphia Eagles
9 dec 02:15 1 kommentar
Betvalue
1105%
1,85LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.