Spiltip af Jens Bøye
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (Over-Under)
- 52-48%
- Betvalue
- 2109,4%
- Spilbar ned til odds
- 2,08
- Rigtig/forkert
Betting tip
Lyon er naturligvis storfavorit - pga motivationen, og fordi Monaco mangler flere folk. Men odds 1,29 er ikke værd at gå efter. Det kan gå galt.
LYON
Nr 4 med 66 point for 36 kampe.
Hjemme: 10-4-3 (27-17)
Lyon er 4 point efter Lille på andenpladsen og 2 efter Auxerre (begge mangler kun een kamp). For at nå andenpladsen og en CL-gruppespilsplads skal Lyon vinde mod Monaco og mod Le Mans i den kommende weekend - samtidig med at Lille taber point mod Lorient. Sejr og uafgjort - plus Lille-nederlag - er ikke nok for Lyon pga en meget ringere måldifference (+21 over for Lilles +33). Til gengæld er den klart bedre end Auxerre der har +12.
Hvor meget Lyon vinder sine sidste to kampe med, er altså ligegyldigt (en forskel på 12 mål indhentes næppe...) - men sejre skal på bordet. I det mindste for at sikre sig tredjepladsen (giver en CL-kvalifikationsbillet) foran Auxerre.
Lyon har spillet 6 ligakampe i træk uden at tabe - men weekendens 2-2 ude mod midterholdet Valenciennes var en grum streg i regningen. Og der skulle endda et heldigt sidste-minuts-selvmål til; ellers var det blevet til hjemmesejr.
Dette i en kamp hvor Lyon-offensiven var temmelig spag, og hvor defensiven - der manglede Cris og Cissokho - var vældigt hullet. Landsholdsmålmand Lloris var dog - som så ofte før - stærk.
På hjemmebane vandt Lyon senest 2-1 over topholdskollega Auxerre. Lyon kom bagud på en kæmpe forsvarsfejl (kikset tilbagelægning fra højreback Réveillère), men på et straffespark sat ind af topscorer Lisandro og en sen scoring af Pjanic kom hjemmesejren i hus.
Heller ikke i dén kamp sprudlede offensiven. Men angriber Lisandro (for nyligt kåret som denne sæsons bedste spiller i Ligue 1; Lloris blev årets målmand) er trods alt på en delt tredjeplads på ligaens topscorerliste, med 14 kasser. I øvrigt ligesom Monacos topscorer Nené.
Træner Puel udtaler (til football365.fr) at hans hold skal være opmærksomt på Monacos farlige kontraspillere.
Trupnyt for Lyon
Trup: Lloris, Vercoutre - Cris, Boumsong, Lovren, Réveillère, Gassama, Cissokho, Bodmer - Källström, Makoun, Toulalan, Pjanic, Grenier, Ederson, Bastos, Govou - Gomis, Lisandro, Tafer
Mangler: Gonalons (defensiv midtbane; fast/reserve), Clerc (højrebacj; langtidsskadet), Cléber Anderson (midterforsvar; reserve), Lacazette (reserve), Delgado (kantspiller; fast)
Lyons forsvar styrkes markant i forhold til Valenciennes-kampen. I midterforsvaret vender styrmand Cris (blev sparet) tilbage til startopstillingen - i stedet for Lovren.
Kroaten gjorde det dog nydeligt (for een gangs skyld), så vigtigere er det at venstreback Cissokho skulle være blevet klar efter den skade der holdt ham ude i weekenden. Her spillede afløser Gassama en rædderligt kamp.
I offensiven mangler fortsat den snu Delgado.
MONACO
Nr 8 - uden chance for at nå noget
Ude: 4-4-9 (13-28)
Dette er Monacos femte kamp på kun 16 dage. 27. april blev det 1-1 hjemme. 1. maj blev pokalfinalen tabt til PSG efter forlænget spilletid (0-0 i ordinær kamp). I forrige midtuge blev det 2-2 i Lorient trods en kamp med relativt få chancer (Monaco scorede blandt andet på et 30 meter-langskud).
Og i afvigte weekend blev det så 2-1 hjemme over et spagt Nancy-hold. Monaco førte 2-0 (ikke på en stor offensiv indsats; bl.a. via et selvmål) og havde næppe sluppet mål ind hvis holdet ikke var blevet ramt af en hård udvisning.
Efter blot 5 mål i 12 ligakampe (siden januar) har Monaco altså scoret 4 gange i de seneste 2 kampe. Men spillet overbeviser ikke om at offensiven har fundet melodien. Og topscorer Nené har ikke scoret i et godt stykke tid (og kun een gang siden januar).
Til gengæld har Monaco et ret solidt forsvar - og målmand Ruffier er fremragende (var tæt på at komme med til VM; burde måske have haft chancen). Det kan dog knække - som da det blev 0-4 i Lille 18. april.
Trupnyt for Monaco
Trup: Ruffier, Thuram - Adriano, Lolo, Modesto, Puygrenier, Dj.Traoré - Leko, D.Perez, Mangani, Nkoulou, Coutadeur, Mollo, Haruna, Nenê - Maazou, Pino, Sagbo
Mangler: Perez (defensiv midtbane; fast), Park (angreb; fast), Mongongu (forsvar; fast), Bulot (reserve), Muratori (venstreback; fast/reserve), Costa (midtbane; fast)
Monaco mangler de to defensive midtbanefolk Perez og Costa; førstnævnte har været ude i et stykke tid, og sidstnævnte var også væk mod Nancy. Men her kneb det så også for Mangani og Nkoulou at sætte sig på kampen.
I forsvaret mangler fortsat midterforsvarer Mongongu - men rutinerede Adriano gjorde det flot mod Nancy. På venstrebacken mangler Muratori der blev udvist mod Nancy - men man har i Traoré en stærk afløser.
Fremme mangler den stærke højrekant Alonso og næsttopscorer Park fortsat. Man har sådan set en god centreforward-afløser i Maazou der har scoret halvdelen af holdets mål i de seneste 3 måneder - men typisk er han blevet skiftet ind og har kunnet nyde godt af at bl.a. Park har løbet modstanderforsvaret mørt. Maazou scorede dog mod Nancy som starter (men først efter at have ødelagt diverse muligheder).
Monaco har dog også topscorer Nené på venstrekanten - og de kreative Pino (virker temmelig formstærk) og Haruna.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar