Lyon - Manchester United: X
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 27-33-40%
- Betvalue
- 2105,9%
- Spilbar ned til odds
- 3,03
- Rigtig/forkert
Ottendedelsfinale, første kamp. Stade de Gerland, Lyon, Frankrig.
Lyon fører den franske liga (klart svagere end PL) som sædvanligt, men har vist svaghedstegn i denne sæson, både i Frankrig og i Europa, og holdet ser ikke ud til at have sit forsvar helt optimeret op til denne kamp. Alt i alt er det fair nok at englænderne med den bredere trup er temmelig klare favoritter. Men nogle bookies ser ud til at have overdrevet. United er noget mindre markant på udebane end på Old Trafford, og Lyon er altså generelt hjemmestærk. I en kamp hvor begge hold kan byde på stort set stærkeste opstilling, og hvor begge nok vil være ret tilfredse med 0-0 (1-1 vil naturligvis være bedre for United), ser der ud til at være ok værdi i et kryds-spil.
Odds (onsdag kl. 13:10)
1: 3,58 Pinnaclesports
X: 3,21 Pinnaclesports, 3,2 Diverse
2: 2,3 Diverse
Over/Under 2,5 mål
Over: 2,43 10Bet
Under: 1,66 Pinnaclesports
Det kan virke absurd, i en kamp med så mange fremragende offensivspillere, at der ikke er værdi i et over-spil til odds 2,43, men sådan er det. En målfattig kamp er det mest sandsynlige. Lyon-træner Perrin har åbent erklæret at det vigtigste i dette opgør er at holde målet rent. United vil næppe heller have noget imod en 0-0. I øvrigt skal de fremragende angribere op mod nogle dygtige forsvarere, og de hurtige fløjspillere på begge hold kan meget vel tænkes at skulle ofre en del energi på at holde styr på modstanderne.
Chancevurdering, Over/Under: 41-59
Lyon fører stadig den franske liga, men efter weekendens 1-0-nederlag i Le Mans (et hold som de seksdobbelte (i træk!) franske mestre ser ud til at have det svært imod; i en ligacup-kamp i januar tabte Lyon samme sted), er Bordeaux nu kun eet point efter.
Fair nok, man kan ikke vinde alt. Men lidt bekymrende for Lyon var det at man spillede skidt selv om man stillede med næsten stærkeste hold (topscorer Benzema var dog på bænken fra start). Ugen før blev det 4-1 hjemme over Sochaux, et resultat der slet ikke afspejlede kampen der faktisk var ret jævnbyrdig.
Alt i alt ser Lyons form altså ikke imponerende ud. MEN det kan sagtens hænge sammen med et bevidst/ubevidst ønske om at allokere temmelig mange ressourcer til United-opgøret. En mand som Juninho var anonym mod Le Mans, og lur mig om ikke den rutinerede midtbanetroldmand har været fokuseret og opsat på CL.
Lyon er 10-2-1 (30-9) på eget græs i den franske liga.
I CL-gruppespillet lagde Lyon elendigt ud, med 3-0-nederlag i Barcelona og hjemme mod Rangers. Især sidstnævnte resultat var et chok for de ellers uhyre hjemmestærke franskmænd. Men så fik man rebet sejlene og kørt en andenplads og dermed kvalifikation i hus via 2-0 (ude) og 4-2 over Stuttgart, 2-2 hjemme mod Barca samt 3-0-sejr i Glasgow (sød hævn).
Trupnyt for Lyon
Trup: Coupet, Vercoutre - Clerc, Reveillère, Squillaci, Boumsong, Bodmer, Grosso, Cris - Källström, Toulalan, Juninho, Delgado, A.Keita - Ben Arfa, Govou, Benzema, Fred
Mangler: Cleber Anderson (midterforsvar; reserve), Müller (midterforsvar; reserve), Crosas (midtbane; reserve)
For stort set første gang i denne sæson kan Lyon stille en trup der indeholder alle stamspillere. Selv Cris, den fremragende brasilianske midterforsvarer der har været ude med en skade siden august, er med i truppen (i hvert fald i den udvidede; han kan blive skilt fra i aften) efter noget reserveholdsbold. Det er dog tvivlsomt om han får lov at starte inde. Ganske vist er Cleber Anderson der i store dele af sæsonen har varetaget pladsen, skadet, men man har jo i januar anskaffet landsholdsbobler Boumsong (fra Juventus), og man kan også bruge den yderst fleksible midtbanemand Bodmer dernede. Han havde pladsen indtil Andersons ankomst.
I forhold til Le Mans-kampen vil man nok starte med topscorer Benzema, og ditto med den defensive midtbanemand Toulalan (Bodmer havde pladsen mod Le Mans).
Bodmer vil blive støttet af to hurtige og teknisk fremragende wings i Ben Arfa og Govou (begge kan spille i begge sider).
Bud på opstilling
Benzema
Ben Arfa – Govou
Juninho
Källström – Toulalan
Grosso – Squillaci – Boumsong – Clerc/Réveillère
Coupet
Manchester Uniteds form er heller ikke decideret imponerende. I Premier League har man i de seneste to runder smidt fem point, og det er nøjagtigt hvad man nu er efter førerholdet Arsenal i stillingen. Først blev det, noget heldigt, 1-1 i London hos Tottenham, og derefter tabte United 1-2 på eget ellers uindtagelige græs på Old Trafford til lokalrivalerne fra City.
Bevares, i den forgangne weekends FA Cup-runde slog man så Arsenal med hele 4-0. En kærkommen ørefigen til tabelrivalen, og naturligvis fint at få en sejr efter et par ugers nedtur. Men et par detaljer gør sejren en smule mindre imponerende. Ingen af holdene stillede i stærkeste opstilling; United sparede Giggs, Ronaldo, Hargreaves, Scholes og Tevez; mens Arsenals start-ellever var uden folk som Adebayor, Flamini, Rosicky, Clichy og Almunia. Og Arsenal fik en mand udvist i 49. minut. Da stod der dog allerede 3-0 til United, og uanset hvordan man vender og drejer det, var det en flot indsats af hjemmeholdet (der i hvert fald viste at truppen er klart bredere end Arsenals).
United er 6-3-3 (18-9) på udebane i Premier League.
I CL-gruppespillet vandt United suverænt sin pulje foran Roma. Een pointdeling blev det til, 1-1 i Rom, og ellers fem sejre, bl.a. 1-0 i Lissabon over Sporting og 4-2 i Kiev over Dynamo.
Trupnyt for United
Trup: Van der Sar, Evra, Hargreaves, Ferdinand, Brown, Ronaldo, Anderson, Saha, Rooney, Giggs, Park, Vidic, Carrick, Nani, Scholes, Pique, O'Shea, Fletcher, Simpson, Kuszczak, Tevez, Eagles.
Mangler: Neville (højreback; fast når klar), Silvestre (venstreback; reserve)
Ud over de langtidsskadede Neville og Silvestre (kun førstnævnte ville kunne forstærke truppen, og han har været ude i lang tid), har man alle mand klar.
I forhold til pokalsejren over Arsenal vil træner Ferguson nok skifte temmelig meget ud på midtbanen og i angrebet – så folk som Ronaldo (skulle være kommet sig over en mavevirus), Tevez, Giggs og Hargreaves kommer på banen.
Spørgsmålet er om Ferguson vil stille med Ronaldo helt fremme, som makker til Tevez eller Rooney, eller på midtbanen (højre- eller venstrekant)?
Mit bud er at man stiller som man gjorde på White Hart Lane mod Tottenham for et par uger siden. Vel, det kørte ikke optimalt den dag, men med den opstilling har man to energibundter til at holde Lyons midterforsvar beskæftiget, og to hyperdygtige kantfolk i Giggs og Ronaldo.
Bud på opstilling
Tevez – Rooney
Giggs – Scholes - Hargreaves – Ronaldo
Evra – Vidic – Ferdinand – Brown
Van der Sar
Match-up
Kanter/backs:
Nogle af verdens bedste fløje mødes i denne kamp. Giggs (ikke så hurtig som han har været, men stadig fremragende; dette bliver i øvrigt hans CL-kamp nr 100!) og Ronaldo for United, og Ben Arfa (ung, men sikke et talent) og Govou for Lyon. Alle fire er fleksible og kan spille i begge sider (Giggs er også en kapacitet på midten) og som hængende angriber.
Men pudsigt nok kan al denne klasse-overflod betyde at disse fire ikke kommer til udfolde sig på helt normal vis i offensiven. Simpelthen fordi de kan være nødt til at give forsvaret en håndsrækning for at holde modstanderens hurtigløbere i skak...
De vil dog nok stadig kunne volde de fire backs en del problemer. Uniteds venstreback Evra er knalddygtig, men kan af og til glemme sine defensive forpligtelser. Brown (eller evt O'Shea) i den anden side er i bedste fald en kapabel arbejdsmand, ikke noget særligt. Hos Lyon er Grosso på venstrebacken virkelig dygtig (ikke verdensmester for ingenting), men mod Ronaldos speed kan italieneren få problemer. Clerc i den anden side er hurtig, men relativt urutineret (evt stiller Lyon med Réveillère, og så er det omvendt).
Midtbane:
Man kan roligt forvente nogle hårde dueller og herretacklinger mellem Källström og Toulalan på den ene side, og Scholes og Hargreaves på den anden. Derimod vil Juninho nok forsøge at undgå den værste infight og lure på at lægge sukkerballer frem til Benzema, og for United gælder det om at sidde tæt på brasilianeren. Og endelig ikke give frispark for tæt på mål; Juninho er nok verdens bedste på dét punkt. Omvendt har United også nogle dygtige frisparksskytter, bl.a. Giggs og Ronaldo...
Angreb/Forsvar:
Havde Cris været i form, kunne han og Squillaci nok have ædt Rooney og Tevez uden de helt store problemer. Men det er han ikke, og selv om Boumsong er god, er han ret ny hos Lyon, og det ser ikke helt optimalt ud i Lyon-forsvaret.
Omvendt har Vidic, Ferdinand og de to backs heller ikke udgjort et dirkefrit forsvar hos United på det seneste, og Lyon-frontløber Benzema er altså trådt i karakter som en af verdens største angrebstalenter i denne sæson. Meget afhænger dog af hvor meget plads Juninho får på midtbanen, for selv om Benzema er stor, stærk og dygtig til at improvisere og skabe chancer på egen hånd, kan det blive svært mod to rutinerede og bomstærke gutter som Ferdinand og Vidic.
I stærkeste opstilling synes jeg ikke der er den helt store klasseforskel på Lyon og United. Men englændernes trup er bredere. Dog ikke i forsvaret. Forskellen ligger på midtbanen og i angrebet. Af klasseangribere har Lyon kun Benzema (Fred er der, men har skuffet gevaldigt). Og som kreativ spilstyrer har Lyon reelt kun (til gengæld fantastiske) Juninho (Bodmer og Källström er dog ikke uefne), mens United har diverse muligheder.
Målmænd:
Coupet og Van der Sar er begge fremragende (og rutinerede) keepere.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar