18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tabt
Tips & Spilforslag

Lyon - FC Barcelona: 1

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2)
45-25-30%
Betvalue
4123,8%
Spilbar ned til odds
2,22
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Champions League, gruppe E:
Lyon - FC Barcelona 

Lad mig starte med at slå én ting fast og hermed afklare eventuelle misforståelser: Lyon kan ikke bruge uafgjort til noget som helst. Forskellen mellem nul og ét point til Lyon er i praksis lig nul, og det betyder, at Lyon skal og vil gå 100 procent efter sejr.

Forklaring: Stillingen i gruppe E er den, at FC Barcelona har 10 point, Glasgow Rangers 7, Lyon 6 og VfB Stuttgart er sidst uden point. Pga. reglerne om, at indbyrdes kamp tæller først i tilfælde af point-ligestilling er FC Barcelona matematisk sikker på at gå videre til forårets ottendedelsfinaler, hvis bare de ikke taber 0-3 eller større (tre-måls-nederlag med scoring til Barcelona vil også bringe catalanerne videre). Det fordi FC Barcelona i gruppespillets første spillerunde vandt 3-0 hjemme over Lyon.

Derfor tillader jeg mig at slå fast, at FC Barcelona går videre. Da Stuttgart er ude, er det tilbageværende spørgsmål altså, om det bliver Lyon eller Glasgow Rangers, der tager billetten videre frem i turneringen sammen med Barcelona.

I øjeblikket er Lyon ét point efter Rangers, og der er kun ét eneste scenarie, hvor ét Lyon-point mod Barcelona har nogen indflydelse på gruppestilingen, men det scenarie er så langt ude i hampen, at det i praksis er ligegyldigt. Uafgjort og ét point til Lyon i aften kan vise sig brugbart for de franske mestre, hvis Glasgow Rangers samtidigt vinder i Stuttgart. Det vil bringe Rangers tre point foran Lyon, og i så fald kan Lyon skyde sig forbi skotterne med en tre-måls-sejr på Ibrox i Glasgow i sidste spillerunde. Vi husker jo, at Glasgow Rangers i gruppens anden spillerunde vandt 3-0 på Stade Gerland i Lyon.

Uanset at Lyon er et fodboldmæssigt meget stærkere mandskab end Glasgow Rangers, så er der imidlertid no-way, at Lyon vil få lov at vinde med tre overskydende mål i Skotland, så den mulighed vil jeg skynde mig at skyde ned. Det betyder så også, at uanset hvordan Glasgow Rangers klarer sig i Stuttgart i gruppens anden kamp i aften, så er det ligegyldigt, om Lyon taber eller spiller uafgjort.

Alt det er franskmændene selvfølgelig klar over, og derfor vil der heller ikke være tvivl om, at Lyon går efter sejren. Om det så lykkes for dem, er en anden sag, men for mig står det klart, at de ovenstående omstændigheder løfter chancerne for et 1-tal og sænker chancene for et X.

Team-news er lidt op-og-ned for Lyon. Det er i skrivende stund endnu ikke klart, om det 19-årige angrebstalent Karim Benzema når at blive klar oven på den lårskade, han pådrog sig i weekendens 2-0-sejr over Rennes. I går mandag blev Lyon-træner Alain Perrin citeret for at sige: ”Hvis kampen skulle spilles i dag, ville Kazim ikke være klar”, udtalte Lyon-træneren, der gav sin unge angrebsstjerne ”30 til 40 procent” for at kunne spille fra start tirsdag. Når en træner udtaler sig på den måde, plejer chancen for, at spilleren er med, at være betydeligt højere. Selv er Benzema da heller ikke så pessimistisk: ”Jeg føler, at jeg bliver klar, men jeg afventer det grønne lys fra lægen”. Det lader med andre ord altså til, at Benzema spiller, og det er vigtigt for Lyons offensiv. F.eks. har Benzema nettet ikke færre end 11 gange for Lyon i sine 15 Ligue 1-optrædener i efteråret.

I fald Benzema ikke klarer testen, erstattes han af Fred. Milan Baros når næppe at blive klar, men han ville heller ikke være startet inde uanset.

Ikon-keeperen Gregory Coupet er så småt ved at være tilbage efter en lang skadespause, men dette opgør kommer for tidligt for ham. Ligesledes er den langtidsskadede forsvarsstyrmand Cris ude, men remplacenten i det centrale forsvar, Mathieu Bodmer, har gjort det fremragende på det seneste. På positivsiden kan Lyon notere sig, at midtbanespilleren Jeremy Toulalan er blevet kampklar igen efter en mindre skade, og han ventes i startopstilingen at erstatte Fabio Santos.

Hos FC Barcelona, der som beskrevet i praksis allerede har booket sig ind til ottendendelsfinalerne, vil træner Frank Rijkaard foretage et par rokeringer.

Thierry Henry, der spillede fremragende i weekendens Primera Division-sejr 3-0 over Recreativo Huelva, er ligesom Oleguer ikke taget med spillertruppen til Frankrig, men hviler i stedet benene hjemme. Samuel Eto’o, der er på vej tilbage efter en længere skadespause, spiller heller ikke, så efter alt sandsynlighed får vi det 17-årige stortalent Bojan Krkic at se sammen med Lionel Messi fra start i Barcelonas angreb.

Endvidere hinter Rijkaard, at han giver Ronaldinho, der sad over mod Recreativo Huelva, chancen fra start: ”Han synes bedre,” siger Rijkaard om sin brasilianske stjerne, og Barca-træneren fortsatte mandag: ”Vi får se, hvordan han er til den afgørende trænings-session, men hans form ser god ud”, lyder det om Ronaldinho.  

Barcelona er, når det kører, vel verdens bedste - i hvert fald verdens mest seværdige - klubhold, men Barca har ikke været godt kørende på udebane i denne sæson.

I Champions League-gruppespillet har Barcelona på fremmed græs vundet 2-0 over VfB Stuttgart og spillet 0-0 med Glasgow Rangers, og i Primera Division har de kun vundet én af seks udekampe, over bundproppen Levante. Lyon er stærkt motiveret, og de er vant til at høste fuld gevinst i hjemmekampe som disse. I de to foregående års Champions League-gruppespil kan Lyon f.eks. fremvise to hjemmesejre over Real Madrid.

Med sandsynlig forskel i motivation (havde Rijkaard monstro ikke taget Thierry Henry med til Lyon, hvis der stod mere på spil for den catalanske storklub...?) samt vanlig odds-overvurdering af Barcelona, finder jeg flot værdi i spil på Lyon-sejr. 1-tallet lige på, yessir!  

Note. Læs en anden vurdering af kampen hér: http://www.betxpert.com/ekspert/cl/#63436 

Fremtidige tips

Ekspert Monza-Carrarese
20 dec 15:00
Betvalue
1104%
1,60Betano
Ekspert Lazio - Cremonese
20 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,65Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.