Lyngby - Thisted: 1 (0-1)
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 62-19-19%
- Betvalue
- 2107,3%
- Spilbar ned til odds
- 1,61
- Rigtig/forkert
Lyngby stadion lægger søndag eftermiddag græs til en kamp mellem nummer 3 og 13 i Viasat Sport Divisionen – Lyngby tager imod Thisted. Bookmakerne har gjort Lyngby til store favoritter, og det er fuldt berettiget. Hjemmeholdet kommer dog til kampen med et friskt nederlag i bagagen i den seneste divisions kamp, efter at holdet tabte 1-3 i Køge, men især hjemme på eget græs er man utrolig stærk. 3-0-0 med målscoren 6-1 lyder den fornemme statistik, og med en sejr over Thisted kan holdet stryge helt til tops. Siden har holdet mødt serie 1 klubben, Sorø IF, på udebane i den danske landspokalturnering, og her havde holdet ikke de store problemer med at vinde med 8-0. Anders Jochumsen og Jesper Kristensen scorede begge hattrick, så de er kampklar til søndag eftermiddag.
Thisted fik for alvor ørerne i maskinen sidste weekend, da holdet havde besøg af Næstved på Lerpytter stadion. 6-0 endte kampen og hjemmeholdet var aldrig i nærheden af at vinde kampen. Ellers har holdet fra Thy gjort det fornuftigt indtil videre og indtager en flot 13. plads. På fremmed græs er man 1-0-2 med målscoren 7-7 og senest man var på udebane blev Ølstykke besejret med 3-1. Thisted har ligeledes deltaget i landspokalturneringen og her skulle holdet møde selveste FC København på Lerpytter stadion, og der skulle forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence til, før hjemmeholdet måtte se sig besejret. Den ordinære kamp endte 1-1 og da der ikke blev scoret i forlængelsen, skulle det hele afgøres på straffespark og her vandt københavnerne 3-0.
I skrivende stund får man odds 1,30 på Lyngby – sejr, hvilket jeg ikke lader mig friste af, derimod har jeg kigget nærmere på handicap – sejr til hjemmeholdet, og her kan man i skrivende stund får odds 1,73, hvilket jeg bestemt synes er et spil værdig. Lyngby er stærke hjemme og Thisted har lige spillet 120 minutter mod FC København, hvor man stillede i stærkeste opstilling, så det må uden tvivl give en fordel til Lyngby.
Med en chancevurdering på 62 – 19 – 19 er der ligeledes god værdi i et spil på almindelig Lyngby – sejr, men jeg tror fuldt og fast på at Lyngby hiver en sejr på minimum to mål hjem og satser derfor på det højere odds.
Chancevurdering for almindelig 1x2: 81 – 10 – 9
Sidste kamp i Viasat Sport Divisionen:
Efter 2-1 sejren over Ølstykke, skulle Lyngby prøve at ride videre på bølgen, da holdet mødte op på Køge stadion sidste weekend. Hjemmeholdet havde ikke tabt siden den 13. august, og derfor var der lagt op til et brag af en kamp. Gæsterne startede kampen bedst og lagde Køge under et godt pres fra kampens start, dette udmundede i et mål allerede efter 7 minutter, da forsvarsspilleren Rang Shawkat kunne bringe Lyngby foran 1-0. Efter scoringen overtog Køge initiativet og Lyngby kunne slet ikke få spillet til at fungere – Det var en af de dage, hvor intet ville lykkes. Køge udlignede efter 22. minutter ved Allan Nielsen, og dette var også stillingen ved pausen.
Køge fortsatte dominansen efter pausen, og blot to minutter efter pauseteen bragte Andreas Bak hjemmeholdet foran 2-1. Lyngby havde kun sporadiske muligheder for at bringe sig foran, og var aldrig i nærheden af at true Køges målmand. Derfor var det også fuldt fortjent at Dennis Bo Mortensen kunne slå sejren fast til 3-1 i sidste minut. Sejren betød at Køge rykkede frem som nummer 6, mens Lyngby dumpede ned som nummer 3 og måtte se sig overhalet af AGF.
Thisted har fået en god sæson start, og holdet skulle prøve at hente sæsonens 2. sejr, da holdet sidste weekend fik besøg af Næstved på Lerpytter stadion. Det blev imidlertid en kamp som hjemmeholdet gerne vil glemme så hurtigt som muligt, for intet fungerede overhovedet og Næstved havde ikke de store problemer med at vinde med hele 6-0. Som cifrene antyder, var sejren fuld fortjent og Thisted var aldrig i nærheden af at true Næstved, som spillede sæsonens bedste kamp. Thisted spillede sæsonens ringeste kamp, og holdet skal nu forsøge at rejse sig, når holdet søndag eftermiddag besøger Lyngby stadion. Resten af bundholdene satte også point til sidste weekend, så selvom Thisted fik en ordentlig en på hatten, forbliver holdet alligevel over nedrykningsstregen, og holdet ligger pt. placeret som nummer 13, mens Næstved ligger nummer 10 og endelig fik en sejr efter 3 nederlag på stribe.
Lyngby:
Efter nederlaget til Køge, dumpede Lyngby ned som nummer 3 i tabellen, og hvis holdet skal følge med AGF og SønderjyskE, kræver det 3 point mod Thisted. Holdet fik oprejsning i midtugen, da holdet besejrede Sorø IF med 8-0 og især Anders Jochumsen fik sparket støvlerne varme til kampen mod Thisted. Den farlige angriber nettede 3 gange og indtil videre i divisionen, har han scoret 4 gange i 8 kampe. Hans makker i angrebet, Christian Holst, har ligeledes nettet 4 gange, og selvom han ikke fik scoret imod Sorø IF, er han bestemt en herre man skal holde øje med. Lyngby gør det godt på eget græs og holdet er stadig ubesejret efter 3 sejre i 3 kampe med målscoren 6-1.
Nu kommer Thisted på besøg og holdet fra Thy har overrasket mange i den indeværende sæson. Holdet er placeret over nedrykningsstregen og senest holdet var på fremmed græs, blev det til en 3-1 – sejr i Ølstykke. Der hersker formodentlig ingen tvivl om at Lyngby har et bedre hold end Thisted, spiller for spiller, men jyderne formår virkelig at fighte en hvis legemsdel ud af bukserne, og med den meget farlige Peter Bechmann på toppen, er det bestemt ikke et hold, man skal undervurdere. Thisted har også været i kamp i midtugen, hvor holdet tabte til løverne fra FC København efter straffesparkskonkurrence, og dette skal Lyngby kunne udnytte. 120 minutter i benene må uden tvivl kunne mærkes og derfor skal hjemmeholdet presse jyderne i bund fra kampens start og satse på at få et hurtigt mål. Jo længere tid der går, desto mere krampagtigt kan det godt gå hen at blive og Thisted vil uden tvivl være tilfredse med at få den ene point med hjem, og vil derfor stå langt tilbage på banen og satse på lange bolde op til Peter Bechmann. Med en brandvarm Anders Jochumsen i hopla, bør holdet også hente en komfortabel sejr søndag eftermiddag.
Startopstillingen mod Køge:
Stefan Campagnolo
Dalibor Gotovac, Morten Petersen, Michael Madsen, Rang Shawkat
Mikkel Beckmann, Nicolai Melchiorsen, Morten Christiansen, Kim Aabech
Anders Jochumsen, Christian Holst.
I pokalkampen mod Sorø IF, gav Lyngby pause til målmanden Stefan Campagnolo, forsvarsspillerne Dalibor Gotovac og Rang Shawkat samt midtbanespillerne Nicolai Melchiorsen og Mikkel Beckmann. Eneste mand på skadeslisten er midtbanespilleren Tobias Mikkelsen, men det er ingen svækkelse, da han har været ude i en længere periode. Alt i alt et meget stærkt hold Kasper Hjulmand kan stille med.
Thisted:
Jeg har virkelig taget hatten af for Thisted mange gange i denne sæson, og jeg har efterhånden ikke meget hår tilbage på hovedet, for holdet fra Thy har virkelig overrasket positivt. Spillemæssigt har det til tider måske ikke været alt for kønt, men ikke desto mindre har holdet hentet 7 point i 8 kampe, og indtager 13. pladsen i Viasat Sport Divisionen – dybt imponerende. Det eneste problem Thisted faktisk har, er at man ikke er kyniske nok, og har store problemer med at holde en føring, når man endelig er kommet foran. I kampene mod Frem og AGF, f.eks., var man begge gange foran, men endte alligevel med at sætte point til. Det der kendetegner Thisted, er at de fighter hele kampen igennem, og dette kan Kolding også skrive under på. Kolding førte nemlig 3-0 hjemme mod Thisted og troede at så var sejren sikkert i hus, men lige pludselig stod der 3-2 og Peter Bechmann havde faktisk en kæmpechance for at bringe balance i regnskabet i overtiden, men igen manglede kynismen oppe foran.
Thisted har hentet 1 sejr indtil videre i denne sæson, og den kom på Ølstykke stadion, hvor holdet vandt med 3-1. Dermed kan holdet fra Thy fremvise en statistik, der siger 1-4-3 med målscoren 12-18 og på udebane hedder den 1-0-2 med målscoren 7-7. Nu skal holdet en tur til Lyngby og man vil uden tvivl meget gerne have vasket 0-6 plette af fra kampen mod Næstved, hvor man ikke havde en chance overhovedet. Dog har holdet været ude i en meget hård pokalkamp mod FC København, og det må uden tvivl sidde i benene, så der venter virkelig en hård prøvelse på Lyngby stadion søndag eftermiddag. Jeg forventer et defensivt Thisted – hold, der kommer til Lyngby for at hente det ene point og derfor vil lade hjemmeholdet komme, og selv satse på kontrastødende. Oppe foran har man farlige Peter Bechmann, som indtil videre har scoret 5 gange i 8 optrædener.
Startopstillingen mod Næstved:
Det har desværre ikke været muligt at finde Thisteds startopstilling fra kampen mod Næstved, men til kampen mod Lyngby må man stadig se bort fra midtbanespilleren Anders Winther, der er ude med en skade.
Halvleg/fuldtid:
Udover handicap – sejr til Lyngby, har jeg fundet et godt spil på halvleg/fuldtid. I skrivende stund kan man få odds 1,75 på at hjemmeholdet fører ved pausen og også ender med at vinde kampen, og dette finder jeg spilbart. Lyngby har indtil videre spillet 3 hjemmekampe, som alle er vundet og i 2 af kampene har holdet ført ved pausen og vundet kampen. I kampen mod Ølstykke pressede man på for at få et hurtigt mål, men man måtte hen til 50. minut, før den første scoring kom.
I kampen mod Thisted, forventer jeg stort Lyngby pres fra kampens start, og mon ikke hjemmeholdet får puttet en enkelt eller to i nettet inden pausen og derefter kører sejren i hus.
Jeg synes i hvert fald at odds 1,75 er en smule i overkanten, og dette odds skal prøves.
Lyngby – Aarhus Fremad 3-0 (2-0 ved pausen)
Lyngby – Frem 1-0 (1-0 ved pausen)
Lyngby – Ølstykke 2-1 (0-0 ved pausen)
Konklusion:
Viasat Sport Divisionens nummer 3 og 13 tørner søndag eftermiddag sammen på Lyngby stadion. Lyngby tager imod Thisted og det ligner en hjemmesejr. Begge hold er kommet fornuftigt fra start i den nye sæson og især Thisted har overrasket mig positivt. Senest måtte holdet dog bøje sig til FC København i pokalturneringen og her spillede man 120 minutter og tabte på straffespark. Dette må sidde i benene, og dette skal Lyngby udnytte og lægge gæsterne under pres fra kampens start. Lyngby er stærke på eget græs, hvor man indtil videre er ubesejret og senest vandt man 8-0 over Sorø IF i pokalturneringen, så moralen er i top. Spiller for spiller er Lyngby et bedre hold, og kan de få sit normale pasningsspil til at fungere, bør holdet været stærk nok til at slå Thisted.
I skrivende stund får man odds 1,30 på Lyngby – sejr, men jeg satser på sejr til hjemmeholdet med minimum 2 overskydende til odds 1,75, og ligeledes tror jeg at Lyngby fører ved pausen og vinder kampen.
Held og lykke.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar