18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vundet
Tips & Spilforslag

Lyngby - Ølstykke: 1

Spiltip af Morten Bach Jensen den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2)
76-14-10%
Betvalue
1102,6%
Spilbar ned til odds
1,32
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Viasat Sport Divisionen fra Lyngby stadion.

Efter en fantastisk start på den nye sæson, fik Lyngby for alvor ørerne i maskinen i Aarhus, da holdet var på besøg hos AGF. 4-1 endte kampen og dermed led Lyngby sæsonens første nederlag. Onsdag aften skal holdet så prøve at rejse sig igen, når Ølstykke kommer besøg. Gæsterne lagde flot ud med at vinde 4-0 hjemme over HIK, men siden er det kun blevet til en enkelt sejr og holdet er stille og roligt rutschet ned som nummer 9 i tabellen. I weekenden blev Ølstykke også sat på plads, denne gang af upåagtede Thisted, der var på besøg og fortjent kunne rejse hjem med 3 point i bagagen. 3-1 blev slutresultatet, og det var til trods for at Ølstykke førte 1-0 ved pausen.

Bookmakerne har gjort Lyngby til store favoritter og på papiret er holdet også bedre på alle pladser og derfor sætter jeg mine sparepenge på hjemmeholdet, hvor man pt. kan få odds 1,35. Det lyder ikke af meget, men med en chancevurdering på 76 – 14 – 10 er værdien da til at få øje på.

Sidste kamp:

Lyngby skulle prøve at ride videre på bølgen, da holdet sidste weekend var på besøg i det aarhusianske, hvor AGF bød op til kamp. Inden kampen var der lagt op til et brag af en kamp, og de mange fremmødte tilskuere fik for alvor noget for pengene. Kampen bød på flot fodbold, og, vigtigst af alt, mange flotte mål. Lidt over 6000 tilskuere havde droppet havearbejdet og var troppet op på lægterne for at se sine yndlinge og hjemmeholdets tilskuere kunne jublende forlade NRGI – park efter en fremragende præstation af AGF. 4-1 stod der på lystavlen efter 90 minutter og, endelig (fristes man til at sige) viste AGF det spil som de er kendt for og som holdets kapacitet berettiger dem til. AGF’s spillere viste at man stadig skal regne med dem som oprykker til SAS – ligaen og holdet var bedre på alle pladser mod et chanceløs Lyngby – mandskab, der blev kørt over fra kampens start.

Allerede efter 13 minutter åbnede Peter Graulund målfesten og 20 minutter senere scorede Jens Gjessing til 2-0. Dermed kunne hjemmeholdet gå til pause med en fortjent 2-0 føring. Efter pausen kom Lyngby lidt længere frem på banen for at prøve at komme tilbage i kampen, men i stedet slog AGF kontra og Lars Pleidrup kunne nemt score til 3-0 og dermed var kampen reelt afgjort, men hjemmeholdet var ikke færdige endnu. Peter Sand ville også være med i legen og efter en lille times kunne han heade Aarhusianerne foran med 4-0.

Lasse Riise fik lov til at pynte på resultatet for Lyngby, men det rører ikke ved at AGF spillede et brag af en kamp og fortjent kunne sætte 3 vigtige point ind på kontoen. Afklapsningen af Lyngby betød at AGF rykkede op som nummer 6, mens Lyngby stadig topper divisionen.     

Efter den lidt heldige 2-1 sejr hjemme over Næstved, skulle Ølstykke prøve at gøre kunststykket efter, da holdet igen var på eget græs, og modstanderen denne gang var Thisted. Selve kampen blev ikke nogen seværdig forestilling, og man sad og kedede sig i store dele af kampen. Ølstykke satte sig på kampen fra starten af og spillede bolden godt rundt. Thisted havde svært ved at få sit spil til at fungere og det blev i stedet en gang ”norsk” fodbold med lange bolde op mod Peter Bechmann. Efter en rodet start med et par sporadiske afslutninger og et hav af fejlafleveringer, skete der pludselig noget. Newroz Dogan lagde et milimeterpræcist indlæg ind til Jackie Christensen og så førte Ølstykke pludselig 1-0. En fortjent føring til hjemmeholdet der havde spillet bedst indtil nu, men det betød også at halvlegen gik helt død, og der skete ikke mere før pausen.

Efter pausen var begge hold som forvandlet. Blot 2 minutter efter pauseteen kom gæsterne frem til deres første målchance og bang, så stod der pludselig 1-1. Dette var en spand kold vand i hovedet på Klavs Rasmussens udvalgte og hjemmeholdet kom sig aldrig over den hurtige udligning. Bare 5 minutter senere blev forsvaret endnu engang spillet helt tynd og Peter Bechmann kunne uden problemer score sit 2. mål i kampen og bringe gæsterne foran 2-1. De to hurtige scoringer fik ikke hjemmeholdet til at vågne op, tværtimod. Ølstykke var slet ikke kommet ud til 2. halvleg og gæsterne havde fuldstændig overtaget. Efter en lille times tid blev kampen reelt afgjort. Et hjørnespark bliver sendt ind over og Tommy Markussen kunne fuldstændig udækket stige til vejrs og heade bolden i kassen. 3-1 til Thisted og dermed var kampen afgjort.

I slutningen af kampen havde Jackie Christensen en gylden mulighed for at reducere, men bolden prellede af på overliggeren og dermed kunne Thisted hente sæsonens første sejr, mens Ølstykke bare måtte sande at spillet efter pausen, bare ikke var godt nok! Sæsonens første sejr til Thisted betyder at holdet rykker op over nedrykningsstregen og pt. indtager en flot 10. plads, mens Ølstykke dumpede ned som nummer 9.    

Lyngby:

Så gik den ikke længere for Kasper Hjulmands udvalgte. Efter 5 kampe i træk uden nederlag, måtte holdet bøje sig mod et meget stærkt spillende AGF – mandskab. Lyngby indtager dog stadig 1. pladsen og kan fremvise en flot statistik. 4-1-1 med målscoren 14-9 er de tørre facts efter en flot sæsonstart. Nu skal holdet så op imod Ølstykke, der normalt er lidt svære at blive kloge på, men hjemme på eget græs har Lyngby indtil videre slået Aarhus Fremad 3-0 og Frem 1-0 og kan holdet finde sit normale spil frem, så bør holdet være godt nok til at slå Ølstykke, der endnu ikke har prøvet at vinde på udebane i denne sæson.

Startopstillingen mod AGF:

Stefan Campagnolo
Dalibor Gotovac, Morten Petersen, Michael Madsen, Rang Shawkat
Mikkel Beckmann, Morten Juul Hansen, Nikolai Melchiorsen, Kim Aabech
Anders Jochumsen, Christian Holst.

Til kampen mod Ølstykke må Kasper Hjulmand se bort fra Tobias Mikkelsen (midtbane/fast) og Morten Christiansen (midtbane/fast), der begge sidder udenfor med skader. Selvom Lyngby tabte til AGF, forventer jeg at Kasper Hjulmand stiller med samme opstilling mod Ølstykke som mod AGF, og det er et meget stærkt hold, der også er sulten efter at vise sine fans at blamagen i Aarhus kun var en engangsforestilling og den plet skal vaskes væk.

Ølstykke:

Det ser ikke alt for godt ud for Ølstykke for tiden. Godt nok vandt holdet 2-1 over Næstved for fjorten dage siden, men det var en meget heldig sejr og spillemæssigt hænger det ikke sammen. Imod Thisted savnede man især Emanuel Ukpai, men én mand kan altså ikke gøre det. I kampen mod Thisted snorksov forsvaret ved alle tre jyske mål, og imod Lyngby skal man være 100 % koncentreret hele tiden. Ølstykke indtager pt. 9. pladsen i Viasat Sport Divisionen og holdet har endnu sin første udebanesejr til gode. Holdet har hentet to sejre på eget græs og tabt de resterende 4 kampe. Målscoren på 12 – 12 vidner om et målfarligt angreb og især Jackie Christensen er en giftig herre med 6 mål. Dog ser forsvaret utroligt skidt ud, og onsdag aften skal man op mod et af divisionens bedste angreb, så kommer Lyngby først foran, kan det godt gå helt galt for gæsterne.

Startopstillingen mod Thisted:

Jimmy Klitland
Michael Rytkønen, Thomas Sørensen, Andreas Sørensen, John Gadalla
Yusuf Özturk, Newroz Dogan, Peter Hansen, Kasper Sørensen
Jackie Christensen, Rasmus Jørgensen.

Til kampen mod Thisted måtte Klavs Rasmussen se bort fra angriberen Emanuel Ukpai, og ham savnede man meget i kampen mod de hårdtkæmpende jyder. Det er endnu uvist om topscoreren når at blive klar til kampen mod Lyngby, men hvis ikke, er det en svækkelse af offensiven for gæsterne.

Indbyrdes opgør:

Lyngby – Ølstykke 1-0
Ølstykke – Lyngby 0-3

Konklusion:

Onsdag aften byder på et opgør mellem Lyngby og Ølstykke på Lyngby stadion. Bookmakerne har gjort hjemmeholdet til store favoritter, og det er fuldt berettiget efter min mening. Lyngby indtager 1. pladsen i divisionen og spiller noget utrolig flot fodbold, eneste ridse i lakken kom i sidste weekend, da man tabte 1-4 i Aarhus til AGF. Det er nu man skal vise at man er et tophold, og vil man være med helt fremme hvor det er sjovt, skal Ølstykke besejres. Klavs Rasmussen og co. har endnu ikke prøvet at vinde på udebane og i den sidste hjemmekamp mod Thisted var forsvaret nærmest ikke-eksisterende og det er tankevækkende, når man onsdag skal op mod et af divisionens bedste angreb.

Man kan så diskutere om odds 1,35 er spilbart, men efter at have kigget nærmere på holdene, har jeg valgt en chancevurdering på 76 – 14 – 10 og dermed er værdien til at få øje på.

Held og lykke.

Fremtidige tips

Ekspert Sudtirol-Bari
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Betano
Ekspert Vejle Boldklub - Viborg
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Bet365
Ekspert Cesena-Mantova
13 dec 19:30
Betvalue
1105%
1,82Betano
Ekspert Genoa - Inter
14 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,55Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.