Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 44-24-32%
- Betvalue
- 2107,2%
- Spilbar ned til odds
- 3,13
- Rigtig/forkert
KAMPE I SERIEN
02/06 New Jersey Devils – Los Angeles Kings 1-2 OT
30/05 New Jersey Devils – Los Angeles Kings 1-2 OT
LOS ANGELES KINGS
Kings har haft et nærmest perfekt slutspil, hvor stort set alle spillere har ramt niveauet. Defensiven og målmand Jonathan Quick har været fremragende i det meste af sæsonen, mens offensiven først er vågnet op til dåd her sidst på sæsonen. Los Angeles har mange fysisk stærke spillere på holdet, og de skaber i høj grad chancer ved at spille med musklerne.
Den gode forechecking letter backernes arbejde, som ofte består i at opsamle løse pucke i midtzonen, og til tider forceres der også turnovers i modstandernes zone, hvilket tit resulterer i store chancer.
I hovedparten af tiden har Kings formået at lukke godt ned for Devils, og når de først kommer foran er de svære at spille imod, da man så kan spille med endnu mindre risici og holde pucken ude omkring banderne, hvilket mindsker risikoen for kontramuligheder til New Jersey.
Kings satser hårdt på at dominere fysisk, ligesom Boston Bruins gjorde det sidste år, og det koster til tider nogle udvisninger. At spille i undertal har imidlertid ikke været noget problem for Los Angeles, fordi holdets boxplay fungerer fantastisk, og har stort set holdt Devils fra chancer i powerplay i løbet af de to første kampe. Til gengæld savner Kings også selv skarpheden i overtal, hvor de har været ganske ufarlige i størstedelen af slutspillet og specielt i finaleserien.
I kortere perioder af de to finalekampe i New Jersey blev Kings måske lidt for selvsikre, hvilket fik en del spillere til at slappe af og overlade initiativet til Devils. Dette har endnu ikke kostet Kings på måltavlen, men i disse perioder af kampene er New Jersey kommet frem til en række store chancer, som sagtens kunne have endt med mål. Los Angeles-spillerne er sluppet med skrækken indtil videre, men spørgsmålet er, om dette er en fordel eller en ulempe på længere sigt. Da Devils ikke har udnyttet Kings-spillernes fejl kan man argumentere for, at kongerne ikke for alvor har fået et wake-up call, men omvendt har de en garvet træner i Darryl Sutter, som nok skal have gjort det klart over for spillerne, at han bestemt ikke har været tilfreds med indsatsen i de pågældende perioder, og derfor er det muligt, at man eliminerer disse fejl i de kommende kampe.
Kings har været fantastiske på udebane i dette slutspil, hvor det er blevet til 10 sejre i 10 kampe, mens hjemmebanestatistikken hedder fire sejre og to nederlag. Med publikum i ryggen vil Kings-spillerne helt sikkert være toptændte, og med sejrene i New Jersey kan man potentielt sikre sig Stanley Cup-trofæet med sejre i de to hjemmekampe. Dette er en stor motivationsfaktor for Kings, men det kan blive et problem for holdet, hvis man bliver overtændte og vil for meget. Los Angeles skal holde det simpelt, hvis de skal fortsætte deres succesfulde færd, og det bliver spændende at se om de kan gøre dette i egen hul, hvor presset bliver enormt fra det trofæhungrende publikum.
Trupnyt
Kings kan stille i stærkeste opstilling, og forventes at fastholde formationen fra de første kampe. Dette betyder formentlig, at Simon Gagne endnu en gang må tage plads på tilskuerpladserne, selvom han er blevet sin skade kvit.
Jonathan Quick har spillet imponerende stærkt igennem hele sæsonen, og kun skader kan holde ham fra at starte på målmandsposten.
NEW JERSEY DEVILS
Kings har været en stor overraskelse i slutspillet, men det samme har New Jersey, som har elimineret to af favoritterne på deres vej til finalen, da de har sendt både Philadelphia Flyers og New York Rangers på sommerferie.
Devils kan sikre sig Stanley Cup-trofæet for fjerde gang på 17 år, og det samme kan målmand Martin Brodeur, som har været med hele vejen. I de tidligere triumfer har forsvaret og Brodeur spillet en helt afgørende rolle, og dette kommer de også til denne gang. Offensiven spiller dog en noget større rolle i denne sæson, end den tidligere har gjort, og det bliver formentlig Devils’ evne til at score mål, som skal bringe dem tilbage i serien.
I slutspillet har forsvaret og Brodeur spillet ganske stærkt, men spillere som Kovalchuk, Parise og Zajac har været ganske afgørende, da de har gjort offensiven til et farligt våben. Det siger sig selv, at et hold, som lukker solidt af, og samtidig selv skaber chancer, er en farlig cocktail, og dette er netop hvad djævlene har været i slutspillet.
Forecheckingen spiller også en afgørende rolle i Devils’ taktik, og holdet har haft god scoringsdybde i slutspillet, hvor fjerdekædespilleren Ryan Carter har skilt sig ud med hele fem scoringer, hvilket er én mere end han lavede i hele grundspillet.
Devils’ powerplay har manglet skarpheden i store dele af slutspillet, men undertalsspillet har fungeret fint, og på den måde minder man meget om finalemodstanderen fra den modsatte side af USA.
Fysisk har Devils fulgt god med Kings i de første kampe, og man er ikke blevet overmatchet ligesom det har været tilfældet for Kings’ hidtidige slutspilsmodstandere. New Jersey-spillerne formår at holde hovedet koldt, og selvom man er kommet bagud i de to første kampe er man på ingen måde gået i panik. Devils har stille og roligt arbejdet sig tilbage ind i kampene, og i begge opgør har man rent faktisk haft chancerne til at sikre sig sejren.
I den seneste kamp løb man muligvis lidt tør for luft i overtiden, hvor størstedelen af initiativet blev overladt til Kings, men ellers har man været fint med i de to opgør, som begge har været ganske jævnbyrdige. Devils’ topforwards skal have fundet melodien, og gør de det, kan Kings få det svært. Hvis Kovalchuk og co. bliver lukket ned igen, har Devils ikke så mange våben, men i de første kampe har breddespillerne vist, at de kan lege med, hvilket i øvrigt også har været tilfældet på Kings-holdet, hvor Anze Kopitar dog har været mere iøjnefaldende end en mand som Kovalchuk.
Trupnyt
Ligesom Kings er Devils i stand til at stille i stærkeste opstilling. Det er ikke sikkert, at der bliver ændret på opstillingen i forhold til de første kampe, men det er muligt, at den rutinerede svenske back Henrik Tallinder bliver bragt i spil. Svenskeren har siddet ude siden januar, men vil kunne tilføre endnu mere fysik til den i forvejen fysisk stærke backlinje. Kommer Tallinder ind vil han sandsynligvis tage den tidligere Kings-spiller Peter Harrolds plads.
Martin Brodeur har spillet stærkt i slutspillet, og den 40-årige canadier er et sikkert førstevalg i New Jersey-målet.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar