Tabt
Tips & Spilforslag
Lolland-Falster Alliancen - AB 70 Amager: 1 (0-1)
Spiltip af Rasmus Nissen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 60-20-20%
- Betvalue
- 1105%
- Spilbar ned til odds
- 1,67
- Rigtig/forkert
Betting tip
LFA-AB70.
Nedrykkerne fra LFA har bestemt ikke haft en god efterårssæson. Forventningerne til klubben var store, men de har ikke kunnet få spillet til at hænge ordentligt sammen, og derfor ligger de kun placeret på 6. pladsen. AB70 ligger lige over nedrykningsstregen efter en god periode de seneste måneder. Det ændrer dog ikke ved, at AB70 har et af rækkens absolut svageste hold, og der er klasseforskel på de to hold.
LFA:
LFA indtager 6. pladsen med statistikken 6-2-5 26-19. Hjemme har de 4-1-2 14-9. LFA har som sagt haft meget svært ved at omstille sig fra 1. division til 2. division (ligesom Brønshøj), selvom de stadig har et rigtigt stærkt hold. LFA fik faktisk en ok start på sæsonen, og ofte spiller de rigtigt godt. De har dog ikke været særligt stærke i modgang, og det skal de arbejde med i vinterpausen. 2. division øst har været et mærkeligt bekendtskab i dette efterår. Holdene har slået hinanden på kryds og tværs, og eneste stabile hold har været Brøndby II, som er 8 point foran Roskilde på 2. pladsen. LFA er således kun 3 point efter 2. pladsen, som giver direkte oprykning (fordi Brøndby II ikke kan rykke op), og de er derfor stadig med i kampen om oprykning. Jeg tror LFA bliver stærke i foråret, men foreløbig skal der lige yderligere 3 point på kontoen inden vinterpausen.
LFA udviser fin form på hjemmebane, og i sidste uge blev det til en meget vigtig 2-0 sejr hjemme over netop Roskilde, således at afstanden til 2. pladsen nu kun er 3 point.
AB70:
AB70 har faktisk haft et ok efterår omstændighederne taget i betragtning. Holdet ligger på 12. pladsen 2 point over nedrykningsstregen. Statistikken siger 3-2-8 21-41, og ude har de 1-2-4 9-21. AB70 har som sagt en meget smal trup, og det er småt med profiler på holdet. Dog er angriberen Michael Gernsøe en giftig herre, som gang på gang redder AB70. AB70 spiller meget defensivt og venter tit på at chancen byder sig. Den taktik har de ofte haft held med, og det er derfor aldrig nemt at spille mod AB70. Ofte ser man dog også, at hvis AB70 først kommer bagud, så har de meget svært ved at komme tilbage i kampen, fordi de dermed skal frem på banen og skabe noget på egen hånd. I sidste weekend fik AB70 en ordentlig øretæve ude mod Greve, hvor de tabte hele 5-1.
Trupinfo:
Ingen karantæner til nogen af holdene:
http://kbu.dbu.dk/sr/poolBooking.aspx?poolid=35623
Ingen af de to hold har endnu skrevet en optakt på deres hjemmesider. Jeg vender tilbage med mere info, når der dukker noget op.
Indbyrdes opgør:
De to hold mødtes på Amager i efterårets første kamp. Dengang vandt LFA med 4-0, hvilket også meget godt illustrerer styrkeforholdet på de to hold.
Konklusion:
LFA har haft et dårligt efterår, men er alligevel kun 3 point fra den vigtige 2. plads. Det illustrerer meget godt, at stort set alle kan slå hinanden på kryds og tværs i 2. division øst. I sidste uge vandt LFA en meget vigtig sejr mod Roskilde (2. pladsen), og det skulle gerne følges op med yderligere 3 point i efterårets sidste kamp. LFA har som sagt et rigtigt stærkt hold, og jeg tror stadig de vil spille med om oprykning i foråret. AB70 har overrasket positivt i flere kampe i dette efterår, og er i overraskende god form. Den gode form er dog på en lidt billig baggrund, idet de ikke har mødt rækkens bedste hold. I sidste weekend tabte de 5-1 i Greve, og nu møder de så et sultent LFA-hold, som skal bruge de 3 point. Jeg tror det bliver meget svært for AB70 på søndag, og odds 1,75 på handicap 1-tallet går an.
God fornøjelse.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar