Liverpool - Newcastle: 1 (0-1)
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 47-23-30%
- Betvalue
- 2105,8%
- Spilbar ned til odds
- 2,13
- Rigtig/forkert
Man fristes til at sige, at Newcastle i øjeblikket er et af Premier Leagues dårligste mandskaber (og måske endda Englands mest formsvage), og jeg tvivler på, at Keegan co. kan stjæle point fra brandvarme Liverpool i deres egen hule, selvom der venter The Reds et returopgør i Champions League på tirsdag i Milano. Torres og co. har for alvor fundet rytmen på det seneste, og hvis de fortsætter, hvor de slap med West Ham i midtugen, så er der lagt i ovnen til en hektisk eftermiddag for The Geordies i Beatlesbyen. Oddset for hjemmesejren er dog også derefter, og det efterlader ikke rigtig nogen værdi. Anderledes attraktiv finder jeg dog oddset for en handicapsejr til Benitez' mandskab, som har vundet med min. to overskydende i seks af syv hjemmesejre i denne sæson, mens Newcastle i tre udekampe i træk har tabt med samlet 13-1 (!)
Odds
1 - 1,42 (Danbook)
X - 4,55 (Pinnacle Sports)
2 - 10,00 (Bet365, Eurobet, m.fl.)
Bookmakerne er rimelige enige i deres vurdering af denne kamp, og det efterlader ikke nogen værdi i 1X2-udfaldene. Anderledes uenige er bookmakerne i deres vurdering af Liverpools chancer for en handicapsejr, hvor Stan James' odds 2,25 er markedets højeste.
Liverpool har genfundet formen, og endnu vigtigere generobret ligaens fjerdeplads, og for første gang siden starten af sæsonen spiller de som et tophold med stor selvtillid og masser af kreativitet. 2-0-sejren over Inter i Champions League for et par uger siden har tilsyneladende kickstartet Torres og co., som har vundet alle tre kampe siden da med en samlet målscore på 10-3. I onsdags overtog The Reds så den gyldne fjerdeplads fra lokalrivalerne Everton, da de hjemme på Anfield bankede West Ham med hele 4-0. På tirsdag spiller de i øvrigt returopgør mod Inter i Champions League, og udover enkelte rotationer i startopstillingen, bør det ikke få indflydelse.
Dermed har Benitez' tropper nu vundet deres tre seneste ligakampe på egen bane, hvor de ellers har været noget svingende i denne sæson. Blot halvdelen af sæsonens hjemmekampe er blevet vundet, men til gengæld har de det med at vinde stort, når de vinder. Seks ud af syv hjemmekampe er således blevet vundet med min. to overskydende mål.
Trupnyt
Midtbaneslideren Javier Mascherano har pådraget sig en mindre muskelskade, og han bliver under alle omstændigheder sparet, så han kan være klar til tirsdagens Champions League-kamp. Derudover tror jeg dog ikke, at Benitez sparer flere store profiler, da fjerdepladsen er næsten lige så vigtig som Champions League. Angrebsreserven Andriy Voronin og danske Daniel Agger (forsvar - fast når klar) er begge skadesfri, men de er endnu ikke kampklare.
Bud på startopstillinger
(4-4-2) - Reina - Riise, Carragher, Skrtel, Arbeloa - Babel, Lucas, Alonso, Gerrard - Torres, Crouch.
Newcastle er uge efter uge dumpet længere og længere ned i tabellen og tættere og tættere på nedrykningstregen, og desværre for The Geordies, så siger resultaterne alt: 11 ligakampe og blot to point! Ikke en gang dødsdømte Derby kan fremvise en så ringe formkurve, hvilket må siges at være alarmerende. I weekenden blev det så til endnu et nederlag, da Keagan og co. hjemme tabte 0-1 til Blackburn, og selvom holdets præstation bestemt var godkendt, formåede de ikke at holde koncentrationen til sidst og det koster som bundhold. Ja, du læste rigtigt! Selvom holdets placering som nr. 13, spillertruppens kvalitet og klubbens størrelse ikke umiddelbart antyder et bundhold, så er de blot tre point fra stregen, og med deres seneste præstationer in mente nærmer de sig med hastige skridt det kedelige prædikat.
På fremmed græs bliver det ikke ligefrem bedre for Keagan og co., som har tabt fem udekampe i træk med en samlet målscore på vanvittige 16-2 (!) De har dog også mødt modstandere af høj kaliber, herunder Chelsea (1-2), Manchester United (1-6) og Arsenal (0-3). Senest tabte de 1-4 til Aston Villa.
Trupnyt
Newcastles normale førstekeeper Shay Given døjer stadig med en skade, og han bliver ikke klar, men i Steve Harper har de en habil reserve, så svækkelsen er ikke er ikke så stor. Emre (midtbane - reserve) og Mark Viduka (angriber - fast når klar) sidder ligeledes ude med skader, mens Joey Barton (midtbane - fast når klar) er karantæneramt.
Bud på startopstilling
(4-4-2) - Harper - N'Zogbia, Faye, Cacapa, Taylor – Duff, Butt, Smith, Milner – Owen, Martins.
Indbyrdes opgør
Liverpool har blot vundet fire af deres otte seneste indbyrdes møder med Newcastle, men på Anfield har The Reds vundet de tre seneste møder, og deres syv seneste sejre over The Magpies har alle været på min. to overskydende mål. Senest vandt de 3-0.
Statistik
Liverpool på hjemmebane i denne sæson: 7-6-1 33-11.
Newcastle på udebane i denne sæson: 2-2-9 12-29.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar